Ja, nu kommer det altså til at handle om sjælen igen. Tilsat lidt info om hvordan man skaber kontakten. For jeg er så vild med, når min sjæl er in charge, og mit ego træder i baggrunden.
Så er der nemlig basis for nogle helt anderledes oplevelser. Og jeg havde det fedeste trip med mig selv, da jeg for nyligt var på ferie. Mere info længere nede.
Jeg øver mig dagligt i at få åndelig kontakt, men det kræver koncentration. Når det så lykkes, får jeg den fedeste følelse af, at verden bare kan komme an. Jeg er klar. Fordi jeg er fuld af fred og kærlighed inden i.
Udfordringen er at finde ud af, hvornår det er ego, og hvornår det er sjæl, der taler til os.
Det prøver jeg lige at uddybe her:
Vi er styret af vores ego
Vores “begrænsende” jeg, er vores ego. Men egoet er ikke noget dårligt. Og meningen er ikke, at vi skal slippe af med det.
Egoet er den del af os, der bliver opdraget til at begå os her i verden.
Egoet styrer at vi frygter, er stædige, anspændte, høflige, manipulerende, nervøse, vrede, “pæne”, velopdragne, sårede, jaloux, kede af det osv. Følelser der dybest set handler om at “passe på os selv”.
Får vi et raseri-anfald, er det også styret af vores ego. Og det bedste vi kan gøre for at tøjle det, er at gå væk fra situationen, tælle til ti og spørge os selv, hvad vi egentlig ønsker i denne situation.
Der er vores ego, og der er “os selv”
Stort set alt, vi ser og oplever omkring os, er en afspejling af vores ego.
Og når vi fra helt spæde bliver opdraget til at være på en bestemt måde og indordne os under visse regler, tror vi naturligvis, det er sådan det er. Det rigtige liv.
Men vi kom hertil med en sjæl, der “ved bedre”. Desværre træder den mere og mere i baggrunden, jo mere plads vores ego får. Men sjælen har kendt os altid, og ved hvem vi er i vores essens. Den er vores sande jeg. Den er ren kærlighed, og den hjælper os med at leve et så autentisk liv så muligt.
Formår vi at give plads til den og lytte til den, får vi beskeder fra hjertet. Vores indre og ægte sandhed.
At skelne mellem ego og sjæl
Jeg elsker, når min sjæl taler til mig.
Og jeg ved, det er den, når jeg får tegn, beskeder og vejledning, der overrasker mig.
Jeg ved, det er sjælen, fordi det, der kommer, føles som om, det “ikke kommer fra mig selv”. Men det er jo netop det, det gør. Det kommer langt inde fra. Der hvor jeg ikke kommer så tit, og der hvor der helst skal være stilhed og plads – og en vis opmærksomhed – før der kommer noget.
Jeg har tidligere skrevet om, da min sjæl gav mig besked om at lave min blog, og hvordan den blev begejstret over, jeg valgte at sige mit job op (HER).
Jeg har også oplevet, at min sjæl – ud fra et billede – har givet mig følelser for et menneske, jeg ikke (på jordisk) plan kendte, men som min sjæl tydeligvis genkendte fra tidligere. En helt skør og meget uforklarlig oplevelse – set med jordiske briller.
Og så er jeg ikke i tvivl om, det er min sjæl, jeg er forbundet med, når jeg føler mig rigtig godt tilpas. Er let og glad, euforisk eller så fordybet så jeg glemmer tid og sted.
I de øjeblikke jeg er i kontakt med min sjæl, oplever jeg så meget fred og kærlighed, at jeg føler, jeg kan klare alt, uanset hvor “slemt”, det måtte synes…
Og det er virkelig værd at bruge tid på at komme dertil. Og det var det, jeg koncentrerede mig om på min ferie, hvilket der kom noget ret interessant ud af.
At forbinde sig med noget større
Først skal det lige siges, at oplever jeg ting i mit liv, der gør mig bange eller ked af det, har jeg efterhånden erfaret, at den bedste måde at komme igennem det på, er når jeg knytter mig til noget højere.
Jeg forsøger at slippe mit ego og lade noget større komme til. Og faktisk har vi mennesker virkelig høje tanker om os selv, hvis vi, som de små skabninger, vi er, tror, vi er i stand til at styre noget som helst.
Men jeg gik så langs stranden der på min ferie og forsøgte at forbinde mig til noget større. Og det gjorde jeg ved at gå og sige en masse ting til mig selv. Sådan hulter til bulter men på en helt rolig måde:
Her er min “opskrift”
Jeg sagde:
Jeg giver slip.
Jeg forbinder mig til universet.
Jeg trækker vejret gennem min frygt. (Eller hvilket issue, man nu har)
Jeg er i min krop, og jeg er en del af noget større.
Jeg tilgiver mig selv for alt det, jeg ikke gør godt nok (nævn evt. noget konkret).
Jeg overgiver mig.
Jeg er åben og modtagelig.
Jeg er fred, tillid, kærlighed og overflod.
Det var sætninger i den stil, og de kan virke lidt tossede på skrift. Men for mig gav de et kæmpe nærvær til alt omkring mig. Jeg var lige i nuet og følte ro og overskud, når jeg blev ved at gentage disse sætninger, der bare kom til mig.
Og så skete der noget andet sjovt:
Mit ego protesterede
Jeg var ret god til at holde dette spirituelle “niveau“ hele ferien, men så sker det jo alligevel, at egoet stikker hovedet frem ind imellem og giver en følelse af uro, nervøsitet, bekymring, utryghed.
Det sker af gammel vane. Egoet er bange og ønsker at beskytte os, og vil helst ikke slippe sit tag i os.
Mit ego har altid haft travlt med at gøre mig bekymret. For så har jeg haft mest styr på tingene, har jeg erfaret.
Men jeg gider ikke bekymringen, for jeg kan intet bruge den til. Så jeg gjorde sådan her for at slippe for mit egos påvirkning:
Jeg sagde:
“Kære ego.
Tak fordi du passer på mig. Tak fordi du vil mig det bedste. Jeg anerkender, du er der. Jeg accepter den følelse, du giver mig. Og hvad er det så, du gerne vil have, jeg skal forstå lige nu?”
Det var sjovt og interessant, hvad der så skete.
For følelsen forsvandt. Jeg kunne fysisk mærke lettelsen i maven på sekunder. Den var der bare ikke længere.
Man tror jo lidt, det er en joke, at man kan tale til sig selv, og så har det en effekt, ik?
Jeg må bare sige, det virker. Og når egoet så stikker snuden frem igen, gentager man bare proceduren.
Måske får man et svar i form af en tanke. Jeg oplevede bare den forsvandt.
Kærlighed er alt
Og hvad var det så, jeg gjorde, tænkte jeg efterfølgende?
Jeg gav egoet kærlighed. Uden at dømme det for noget. Jeg strøg det bare med hårene. Anerkendte det var der. Takkede det for at passe på mig. Og bingo.
Det virkede fantastisk.
Den du er inde bag det hele
I hverdagen er det sværere at finde tiden til at få indre fred med sig selv. Men kan du afse bare et kvarter om dagen til dig selv et stille sted – eller måske på en spadseretur -, så gør det til dit helle, hvor du enten går ind i dig selv ved at meditere. Eller bare tager en snak med dig selv og universet.
Hvis du betragter dig selv bevidst, kan du langt bedre styre dine reaktionsmønstre. Det kræver øvelse, men det er altså den fedeste oplevelse, når man begynder at finde ud af, hvem man er inde bag alt det, der er styret af egoet.
Det blev lidt langt – og alligevel kort for der er meget at sige om det her arbejde.
Forhåbentligt var det til at forstå – og måske også lidt mærkeligt…? Men tænk hvis du kunne komme til at opleve det samme…
Må din sjæl være med dig… Bare indimellem;-).
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
