-Elsk dig selv, har min datter skrevet med kridt, på den tavle vi har hængende i køkkenet. Jeg spurgte hende en dag, hvorfor hun havde skrevet det. Hun svarede bare noget med, at det var vigtigt at huske. Og så havde hun vist ikke tænkt […]

Frygt lever vi allesammen med. Og endda i langt højere grad end vi selv er bevidste om. Tænk bare på, hvordan vi så at sige får frygten ind med skeer, når vi som helt små lærer at passe på det meste: På at vi ikke […]

– Jeg bliver altså ked af det, når du siger sådan der…
Sådan overhørte jeg en dag en lille veninde sige til min datter. De var ikke så gamle, og deres alder taget i betragtning var de ved at lære at begå sig socialt, samtidig med de var nye veninder, der var ved at lære hinanden at kende.

I dag kloger jeg mig på (selv)kærlighed. Der er nemlig noget, jeg har tænkt på… “Størst af alt er kærligheden”, siger man. Måske er (selv)kærlighen mindst lige så stor, tænker jeg…