(Forholdsvis) kort om mig:
Mit navn er Hanne Rask, jeg er 50 år, og i næsten 20 år har jeg været journalist.
I efteråret 2017 sagde jeg mit mangeårige job på BILLED-BLADET op. Fordi jeg trængte, og fordi jeg mente, der måtte være andet, jeg også skulle nå at prøve i mit liv!
Efterfølgende opstod ideen om at starte en blog. Og ideen kom på fascinerende vis ud af den blå luft, hvilket du kan læse mere om her i Jeg fik et tegn – og den slags skal man lytte til!
Men lang historie kort; Here we are…!
Blogger!
Jeg skal lige lære at sige det. Og at være det…!
“Det bliver pinligt”
-Jamen er det ikke lidt som at have en Youtube-kanal…, spurgte min (dengang) 9-årige, da jeg bekendtgjorde min nye (og for alle incl. mig selv) overraskende beslutning.
-Er du gal, hvor bliver det pinligt, supplerede min (dengang) 11-årige. Du kan få alle de fedeste jobs, og så vil du være blogger…?! (Tak, skat.)
De er begge piger.
Min søn på (dengang) 21, gryntede sådan lidt overbærende og med løftede øjenbryn: ”Okay…??!”
De syntes alle tre, jeg havde verdens bedste job som journalist, studievært og TV-redaktør på BILLED-BLADET.
Det havde jeg også.
I præcis 17 ½ år!
Men er det så ikke også nok? Nu har jeg sagt farvel og tusind tak. Til daglig latter med skønne kolleger, kongelige oplevelser, god løn, pensionsordning, personalegoder….
For at blive selvstændig! For at blogge om livsstil og personlig udvikling.
Og ikke mindst for at følge mit seneste tiltag; At coache inden for personlig udvikling og tilbyde skribentarbejde. Se evt. under Jeg tilbyder.
Vil du ændre dit liv…?
Hvad min blog generelt handler om, kan du læse i Velkommen til Raskeriet, men mit udgangspunktet for det hele var, at jeg startede et liv uden arbejde, og hvad skulle der så ske?
Kan det være, du også går med drømmen om at foretage et skift i dit liv, kan du med fordel følge med her i Raskeriet, hvor jeg deler ud af egne erfaringer på godt og ondt.
Jeg kan godt afsløre, at det var lidt af en omvæltning for mig at starte “et nyt liv”, hvilket du kan læse om ved at klikke på disse indlæg: Ledighedsstress, Hvorfor er jeg stadig ked af det, og Jeg tager mig sammen – når jeg gider. Siden har mit liv dog taget en fantastisk drejning over mod noget mere spirituelt, hvilket jeg skriver mere om længere nede på denne side.
Men hvordan det kom dertil, at jeg overhovedet tog springet, ja, det kan du blive en lille smule klogere på i Jeg fik et tegn, og også under ”Min (korte) historie” herunder.
Den håber jeg rigtig meget, du har lyst til at bruge et par minutter på, inden du (forhåbentlig) fortsætter din tur rundt her i Raskeriet☺.
Mere om mig – min (korte) historie
– Jeg bor i et dejligt hus ikke så langt fra Amager Strand.
– Her bor også min mand (som jeg kalder ham, selv om vi ikke er gift).
– Han er far til mine to piger på 11 og 13 år. (De bor her også!)
– I kælderen bor min 22-årige søn, der er fra et tidligere forhold. Han har boet hos os på fuld tid de sidste fem år – og må godt blive lidt endnu…
– Min mand har en 17-årig søn fra et tidligere forhold, der er hos os on/off.
– Og så har vi vores skønne hund, en eurasier, der er forholdsvis ny i familien.
– Jeg har et par lykkelige forældre, der har fejret guldbryllup.
– To yngre søskende (en af hvert køn – og begge godt gift).
– Og så er jeg ud af en ganske stor familie – fuldstændig uden skilsmisser (ud over hvad jeg har stået for henad vejen…). Langt de fleste har mødt hinanden i en tidlig alder! Det er mig en evig gåde, hvordan det er muligt. (Jeg har overvejet at interviewe dem alle og skrive en bog om det.)
Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?
Nå, men i mange år anede jeg ikke, hvad jeg skulle være, når jeg blev stor. På en måde ved jeg det stadig ikke, og selv om jeg står midt i livet, har jeg en forventning om, at meget stadig kan nå at ske…
Men altså i en alder af 25 mente jeg, det var på tide at ”komme i gang med noget”. Over årene havde jeg leget med tanken om at læse dansk eller psykologi, men endte med at tage en læreruddannelse – og var glad for det – velvidende at det nok ikke var det, jeg skulle være!
Inden da brugte jeg et par år på at rejse jorden rundt. Jeg var på højskole. Lavede lokalradio. Blev student og havde fra en tidlig alder cirka alle de obligatoriske ungdomsjobs, der findes.
Så faldt ti-øren
Men altså; Da jeg afsluttede min læreruddannelse, vidste jeg endelig, hvad jeg ville!
Dagen efter min sidste eksamen begyndte jeg at skrive. Og efter kort tid havde jeg en glimrende freelance-forretning kørende som skribent på månedsmagasinet IN, på Vi Unge og det nu hedengangne KIG IND.
Efter et par år som freelancer lagde jeg billet ind hos BILLED-BLADET, der søgte en uddannet journalist. Det var jeg ikke, men fik jobbet. Og bum, så gik der 17 ½ år…
Jeg ved oprigtigt talt ikke, hvor de blev af…
Da jeg stoppede i efteråret 2017, anede jeg (igen) ikke, hvad jeg skulle. Det var ikke fordi, jeg var ked af mit arbejde. Jeg vidste bare, at hvis jeg blev, var der en overhængende fare for, jeg ville blive lige til min pension om 18 år, og så ville jeg have været på samme arbejdsplads i 36 år. Seks-og-tredive…!!!
Det var altså ikke sådan, jeg havde set mit liv for mig…
Så stod jeg der igen…
Så jeg tog springet ud i intetheden. Anede ikke om jeg skulle ændre kurs, læse noget, blive freelancejournalist…
Der skulle jo før eller siden formes et nyt arbejdsliv, og det er så også efterhånden sket.
Min blog tog en drejning mod personlig og spirituel udvikling, og nu har jeg valgt at sige ja tak, til de folk der henad vejen har bedt mig være coach/mentor for dem. Ligesom jeg har sagt ja tak til de skrive-opgaver, jeg er blevet tilbudt.
Som sagt kan du se, hvilke ydelser jeg tilbyder HER. Måske kan jeg også hjælpe dig…?
Mit liv har taget en drejning…
Det har været et eksperiment for mig at se, hvad der sker, når man ikke har en plan. For der sker altid noget…!
Som sagt blev Raskeriet skab på baggrund af et tegn, jeg fik. Og måske var ideen med det tegn netop, at jeg skulle få øjnene endnu mere op for det spirituelle og personlige udvikling generelt.
Måske skulle det gøre både mig og mine læsere endnu klogere på lige præcis det at komme videre – og måske hjem til os selv..? Måske skulle det ligefrem blive min nye levevej…
I hvert fald er jeg igang med en rejse, og jeg nyder det. Og jeg bliver så oprigtig glad, hvis du kunne have lyst til at være med, blande dig, like og dele, hvis du kan lide, hvad her foregår.!
Jeg takker inderligt, hvis du er nået hertil – og så glæder jeg mig, til vi forhåbentlig skal følges ad – enten her på bloggen, eller hvem ved, måske også i det virkelige liv. Som sagt kan du finde, hvad jeg tilbyder HER…☺!
Kærlige hilsner Hanne
