Status efter tre ugers “ledighed”:
Jeg vågner til duften af bacon søndag morgen i børnenes efterårsferie.
Jeg har været tidligt oppe hver dag, siden jeg stoppede med at arbejde – på trods af jeg er b-menneske med stort B!
I dag har jeg tilladt mig at sove længe og vågner langsomt, mens jeg gør status over de sidste tre ugers frihed.
Tiden er fløjet. Jeg er stadig ikke landet og har ikke fundet min rytme. Men hvor jeg dog elsker, at jeg er, hvor jer er!
Der lurer noget…
Jeg savner ikke det mindste at være på en arbejdsplads fra kl. 9.00 – 16.30 hver dag. Og hvor er jeg dybt priviligeret, at det er muligt, at leve som jeg gør lige nu. Jeg har den bedste familie. Jeg går en spændende tid i møde.
Og her dufter af bacon…
Men der lurer også noget…
Tristhed. Hjertebanken, svimmelhed, uro og så en følelse af, at jeg faktisk har lyst til at græde en lille smule…
Fucking irriterende!! Helt bund ærligt; Hvor er jeg dog bare træt af mig selv!!
Jeg har haft det sådan lige siden, jeg lagde ud med mit oprydnings-rengørings-ordne-og-sætte-mig-ind-i-alting-marathon (som du kan læse om HER).
Jeg har endnu ikke rigtig formået at stoppe det, og flere gange over de sidste par uger har jeg ærlig talt følt, jeg har været lige til at smide i småt brandbart!
Hvorfor denne tristhed?
Denne tid skulle være dejlig. Jeg skulle være glad og have tid nok, og så er der slet ingen tvivl om, at den selvforskyldte travlhed og stress, jeg har fået opbygget, har mere fat i mig, end godt er…
Min mand kommer springende ind i soveværelset. Slår ud med armene, mens han med sit gladeste smil råber “Godmorgen skat”.
På “jubijææh-livet-er-godt, vi-skal-være-glade, det-bliver-en-herlig-dag-og-en-skøn-efterårsferie”-måden.
Fucking heldige mig. Og hvor inspirerende. Det får mig ud af sengen. Familien er hjemme. Vi skal hygge. Nu tager jeg mig sammen. Smil for satan. Find nu dén glæde frem. Livet er fandme godt!!
Men hvorfor så den tristhed (og alle de bandeord)…?!
Det skal bare stoppe…
Jeg går i køkkenet og hjælper med morgenmaden. Finder på at lave smoothies. Varmer boller og beder min ældste datter røre i æggene.
Imens tager den irriterende hjertebanken til i styrke. Humøret er skidt. Og der er absolut intet at være i dårlig humør over.
Jeg snerrer af yngstebarnet, fordi hun dækker bord med de forkerte glas, og jeg hakker på den store, fordi der stadig ligger nogle ting på køkkenbordet, jeg bad hende fjerne i går. Faktisk kan jeg mærke en inderlig trang til at skælde ud. Bare på nogen.
– Jeg elsker dig, mor. Tak fordi du laver smoothie.
Det siger de sgu. Først den ene og så den anden. Og lægger armene om livet på mig og krammer.
JEG HOLDER IKKE MIG SELV UD. Som i slet ikke!!
De aner ikke, hvordan jeg har det. De skal heller ikke vide det. Det her skal bare stoppe!
Jeg har det ikke godt…
Jeg er faktisk lidt rystet over, der ikke skulle mere til, før jeg nåede at tage skade af den hektiske livsstil, jeg fik gang i.
Jeg har simpelthen helt selv præsteret at invitere det dårlige humør og de ubehagelige stress-symptomer indenfor.
Når jeg møder folk – eller nogen ringer og spørger – er der selvfølgelig en forventning om, at jeg har det fantastisk. Jeg har jo FRI!!!
Og kan jeg mon få tiden til at gå? JA, det tror jeg nok, jeg kan…!!!
Og ja, jeg elsker mit nye liv. Men jeg har det helt ærligt ikke så godt… (?!)
Jeg foretrækker at sige, at alt er fint. Alt andet er simpelthen både for latterligt, for forkælet og et luksusproblem. Og er der overhovedet nogen, der vil tro på mig eller forstå noget…?!
Øv, øv, øv!!
Er jeg måske lige en dårlig arbejdsløs? Og jeg er skuffet over, at finde mig selv som et meget lille (surt) menneske, der på ingen måde har det overskud, jeg havde forventet, jeg ville boble over af…?!
Som i JA!
Man må godt være en lille smule ked af det
Og må man så slå sig selv oven i hovedet med det?
Nææ, det er vel egentlig ikke særlig korrekt. Men man må godt være en lille smule ked af, hvem man er lige nu…
Jeg må dog trøste mig med, at jeg jo ikke er hårdere ramt, end at jeg ved, det hele går over lige om lidt. Forhåbentligt! Når bare jeg lige giver mig ordentlig tid til at geare ned, få de dybe vejrtrækninger helt i bund, og rette fokus mod det, der løfter mig op.
Jeg har så meget at være glad for!
Ja, jeg har så!!
Og så vær´ det dog!!
Epilog
Jeg er ikke stolt af, at sende det her ud i “æteren”, men jeg har besluttet, at I får den ærlige version, uanset hvad der kommer til at ske. Og jeg håber, I vil bære over med en ikke udpræget skøn udgave af mig lige nu…
Med dette indlæg forpligter jeg mig i hvert fald til at få stoppet min nedadgående spiral! Og jeg håber, at kunne vende stærkt tilbage…
Hvis du imellemtiden ligger du inde med gode råd til håndtering af stress, eller hvis du vil dele med os, hvad der kan få dig ud af kurs, ja, så er du mere end velkommen…?!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Fik lige et flashback til dronningens nytårstale “ Prøv at gøre noget der ikke er nødvendigt, ikke er behov for , noget unyttigt” tænker det er en tilladelse der kan være svær at give os selv, MEN med Dronningens tilladelse, vil jeg gøre mit for at det bliver nemmere:)
God pointe! Det har du – og dronningen – jo fuldstændig ret i. Det skal jeg da til at tænke lidt mere på…;-)