Jeg lover, det her bliver sidste indlæg med vrisne vibes!
For jeg vil simpelthen ikke belemre jer med mit manglende velbefindende…!
Ikke fordi I ikke må vide det. Men hvem gider ærlig talt vide det..? Og især når det kommer fra en, der egentlig bare er sovset ind i luksusproblemer, og har alle muligheder for at leve det gode liv. Eller bare tage sig sammen. Eller tage en middagslur eller en flødeskumskage…
Det kommer snigende
Om ikke andet håber jeg, disse indlæg kan give anledning til lidt selvreflektion. Hvad er det egentlig, vi hver især bliver negativt påvirket af?
Og er vi overhovedet opmærksomme på, at vi bliver det?
Eller kommer det lige så stille snigende, rykker vores grænser på usynlig vis, for så pludselig at være blevet en naturlig del af den måde vi har det på? …Og så pludselig rabler det hele…
Nå, men da jeg skrev dette indlæg, var min blog heldigvis endnu ikke i luften. (Det bliver det sidste i rækken!), og det lyder sådan her:
Jeg kunne godt lade som om
Jeg siger heldigvis, fordi jeg er overbevist om, jeg ikke ville kunne lade være at være ærlig om, hvordan jeg har det, og jeg er sikker på, I ville stå af, hvis jeg leverede en jammerdal af indlæg om, hvordan jeg bare fortsætter i min negative rille, og som sidegevinst bevarer det virkelig dårlige humør!
Selvfølgelig er jeg professionel nok til, at kunne lade som om… Og jeg kunne sagtens skrive en masse klogt om at tage sig sammen. Men det må man i følge mine (blog)regler ikke – slet ikke, når man er et sted, hvor man hverken har energien eller humøret til netop dét…
Jeg er på afveje
Altså det var jo bestemt min forventning, at jeg ville rammes af et sprudlende overskud i mit nye liv. Min blog skulle være en inspirerende fortælling om lykken ved at foretage et skift i livet. Jeg skulle berette om friske jordbær, glimmer og hjemmebag – ene lykkelige begivenheder hver eneste dag, mens mit nye liv tog form…
Sandheden er, jeg er på afveje og en anstrengende udgave af mig selv. Min hverdag har taget en drejning, der mest af alt burde få mig til indlede en jagt på jubijæh-hatten.
Og det er jeg så på en måde også i gang med…
Jeg skulle have tænkt anderledes
Jeg har analyseret en del på, hvad der er gået galt og har foreløbigt konkluderet følgende:
Der er absolut intet galt med at have travlt!
Faktisk nyder jeg generelt at få noget fra hånden. Det er måden, jeg har haft travlt på, den er gal med. Det handler jo altsammen om vores indstilling – det der sker inde i vores hoveder!
Jeg skulle have tænkt al min aktivitet anderledes, og det ved jeg godt, hvordan man gør. Jeg missede det bare, kan man vist roligt sige…
Jeg kunne måske nok have forudset, at jeg ville gå amok i “få-styr-på”-opgaver, for jeg ved faktisk godt, jeg er tilbøjelig til at skabe orden og overblik, når jeg mentalt ikke har styr på tingene. Og i mit nye frie liv, har jeg ikke styr på særlig meget. Det var faktisk bare noget, jeg havde forventet, jeg ville nyde…
Sådan opstår stress
Men nej, jeg har åbenbart et vist behov for kontrol, og det er vel derfor, jeg konstant har holdt mig beskæftiget?! Desværre mest med ting, jeg egentlig ikke havde lyst til, og som ikke har gjort mig glad – samtidig med en masse stillingtagen og tekniske udfordringer har krævet min opmærksomhed.
Jeg har drænet mig selv. Og jeg har ikke haft balance mellem egne krav/forventninger, tiden og mine personlige ressourcer. Det er på den måde stress opstår…!
Men igen; Jeg er ikke hårdere ramt, end at jeg nok skal komme på ret kurs. Lige om lidt. Forhåbentligt. Nu har jeg i hvert fald fået så meget overblik, at jeg helt konkret kan se, hvad der har fået mig ind i den nedadgående spiral:
Jeg er pligtopfyldende
Jeg har med alle mine forehavender formået at placere mig selv et sted, hvor jeg har spændt ben for det, jeg allerhelst ville: Holde fri.
Jeg har erfaret, at jeg er meget pligtopfyldende – selv om jeg er min egen arbejdsgiver! Det ligger mig tilsyneladende meget på sinde at gøre, hvad jeg synes, jeg bør gøre. Og “bør” er sjældent drevet af noget lyst-betonet.
Nu er jeg så holdt op med at lave husmor-opgaver!
Til gengæld kan jeg ikke holde mig fra computeren, hvor jeg er fulltime beskæftiget med at researche på alt i forhold til et nyt arbejdsliv, dét at blogge osv. Jeg har sagt ja tak til nyhedsbreve alle mulige steder fra. Jeg læser og søger og får masser af nye input.
Og jo, det er såmænd både spændende og inspirerende, sagen er bare, at jeg fortsat kører der ud af i vildelse, selv om jeg stadig helst vil holde fri…
Så tag det dog roligt!
Og mit liv stritter i alle retninger – samtidig med jeg higer efter at få bygget Rom på én dag…!
Slap nu af…!
Jeg fornemmer klart på egen krop, at straffen for ikke at lytte til mig selv netop er, at jeg bliver sur, frustreret, trist og stresset…
Så derfor er jeg nødt til at handle nu. Omend jeg ikke just er i humør til det, så ved jeg, det er nødvendigt for ikke at køre mig selv længere ud af en tangent. Og jeg ved godt, hvad jeg skal gøre:
What to do:
- Tage det roligt. (Min datter sagde en dag: – Mor kan du ikke snart få et arbejde, så du ikke har så travlt…?!)
- Huske at nyde friheden og det liv, jeg selv har valgt!
- Være opmærksom på at gøre langt mere af det, der gør mig glad.
- Komme ud af huset og blive inspireret af det virkelige liv!
Det burde ærlig talt ikke være så svært!!
Buttom-line: Min tilstand har i dén grad givet stof til eftertanke, og sat trumf på hvor vigtigt det er at koncentrere sig om at holde sig oppe!
Og “flot” at jeg opfinder en blog, der skal have fokus på glæde og optimisme, og så starter jeg med at ryge lige i hullet af det stikmodsatte…!
Men intet er som bekendt så galt, at det ikke er godt for noget. Mine kvaler inspirerede mig til at tage en snak med DRs TV-læge Peter Qvortrup Geisling (HER), og han siger en masse klogt, som jeg mener, vi alle kan inspireres af…
Det er lige på trapperne!
Og bare rolig, vi taler ikke om min stress. Vi taler om stress generelt. Og (mental) sundhed. Og lykke. Og drømme!
Jeg mener godt, I kan glæde jer.
Vi høres ved snarest.
Ps. Der er iøvrigt også et indlæg om citroner (HER) på vej. (Der er heldigvis andre end mig, der er sure…)
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Jeg er vild med din sjove, ærlige, selvironiske og autentiske måde at skrive på, tak for det.
Og så er det SÅ vigtigt at fortælle om rejsen, du har været igennem, det er der (efter min mening alt for få der gør) så man ikke bare tænker, nåååår så du siger dit job op og får en åbenbaring og så kører alt på skinner derfra.
Jeg bliver meget inspireret af at læse dine indlæg, tusind tak.
Bedste påske hilsner Birgit
Kære Birgit. Tusind tak for dine dejlige ord. Det glæder mig helt enormt at få sådan en besked. Skønt at høre du bliver inspireret. Tak fordi du skrev❤️. Kærlig hilsen Hanne