Eksamensangst: Jeg har lige været der – indtil noget skete..

Jeg har alle dage været plaget af eksamensangst. Og jeg synes, det er grotesk, det bliver ved!

Burde jeg ikke i en alder af 50 og med et utal af prøver og eksamener bag mig have vænnet mig til – og dermed sluppet angsten for – at skulle ind og vurderes af andre..?

Næh, det har jeg så ikke, skulle jeg hilse at sige! 

De fleste af os lider jo mere eller mindre bevidst af frygten for, om vi er gode nok, ved vi. Men lige præcis i en eksamensituation bliver det hele konkret og bøjet i neon:  

Nogen skal simpelthen have fornøjelsen af helt legalt at vurdere os…

Jeg hader den eksamensangst

Jeg har lige været igennem et seks ugers ret intensivt kursus i digital markedsføring. Med et ret stort pensum og med masser af skolegang. Og ja, det er også derfor, det er længe siden, jeg har været i Raskeriet, og det beklager jeg virkelig! 

TAK hvis du læser dette. For så er du her stadig – og nu er jeg her så også igen!

– Efter at jeg den sidste uge har lidt alvorligt af eksamensangst!

Jeg lider virkelig

Og helt ærligt; Hvor er jeg usigeligt træt af mig selv i sådan en periode. Jeg lader i dén grad mit humør styre af den usikkerhed, der plager mig: 

Hvordan vil det gå? Har jeg styr på stoffet? Får jeg sagt det rigtige? Besvimer jeg…? 

I ugen op til har jeg ingen appetit. Ingen smil på læben. Jeg er pirrelig og fraværende, indtil jeg pludselig bryder ud i jubel, fordi jeg et kort øjeblik føler, det hele nok skal gå. For så det næste igen at føle mig helt blank og overbevist om jeg har misset de vigtigste pointer…

Jeg ville melde mig syg

Forleden dag var jeg så frustreret, at jeg besluttede at melde mig syg på eksamensdagen. Og det mente jeg! 

Jeg kunne simpelthen ikke overskue det længere, da det gik op for mig, jeg ikke havde fået lavet den markedsføringsplan i den skriftlige prøve, som faktisk var udgangspunktet for den mundtlige eksamen…

Christ altså!

OG; I en alder af 50 er der dælme ikke nogen, der skal diktere mig til nogen eksamen mod min vilje. Besluttede jeg!

Jeg ved, jeg har fået så meget ud af det kursus, og det er alt rigeligt for mig. Hvorfor dog udsætte mig selv for den ydmygelse, det kunne blive at sidde og fremlægge min nyerhvervede viden på folkeskolemåden ved en eksamen, hvor det, jeg havde tænkt mig at sige, måske var helt vildt banalt….

Hurra for min mentale værktøjskasse

Nå, men herfra var det så, jeg endelig kom i tanke om at hive fat i min mentale værktøjskasse, som jeg ikke havde skænket en tanke, nu hvor jeg ellers havde allermest brug for den.

For hvor skal vi dog bare huske at leve vores liv i integritet og ud fra de værdier, der er rigtige for lige præcis os. Dig og mig!

Tænk at vi er så påvirkede af alt muligt “uden-oms”, der gør, at vi (stadig) lever efter, hvad autoriteterne forventer af os! Mange af os gør i hvert fald.

Pludselig var der ro

Med mine mentale redskaber i hånden gik det op for mig, at det simpelthen var for taberagtigt at melde mig syg. (For ikke at tale om det signal jeg ville sende til mine børn, hvis jeg på den måde stak halen mellem benene).

Jeg begyndte at koncentrere mig om mit indre i stedet for det ydre;

Hvad sagde min sjæl og min intuition om det hele? 

Hvilke tegn, signaler og indre vejledning fik jeg egentlig, når jeg prøvede at lytte i stedet for hele tiden at have fokus på alle de uoverskuelige notater, der lå omkring mig…?

Jeg elsker, når min sjæl taler til mig

Og så kom roen! 

Endelig blev jeg ramt af følelsen af, at det hele var godt nok. Mit JEG stressede mig, men mit indre var i ro, kunne jeg mærke. Jeg elsker, når jeg har kontakt til min sjæl. Den er den bedste guide. Og der var ro inden i.

Jeg ved, hvilke tegn jeg får, når alt er godt, og jeg ikke behøver at frygte. (Dem skriver jeg om en anden dag!) 

Men tænk jeg af gammel vane går i eksamenspanik og læser i vildelse i stedet for at kigge indad og tage sjælen med på råd. 

Inden jeg skulle ind til selve eksamen bad jeg en lille bøn om, at jeg måtte være rolig og åben for vejledning og input oppefra, og at min intuition ville guide mig til at sige det rigtige. 

Og så gik det jo fint

Og hold nu kay… hvor er det fedt at overlade sine “kvaler” til noget større. Opleve følelsen af vi ikke er alene, og at vi jo som bekendt har alle svar inden i. 

At jeg fik 12, behøver ikke at være en del af historien, men så alligevel… For ud over jeg selvfølgelig er GLAD (og meget, meget overrasket), er jeg faktisk næsten flov over, det endte så flot, når jeg både var ved at blive væk fra eksamen, og samtidig har haft den ledeste uge på grund af ren og skær eksamensangst. 

Min pointe er, at havde jeg i tide taget de rette briller på og koncentreret mig om, hvad der skete inden i mig. Så havde jeg hurtigt fundet ud af,  hvordan det havde været rigtigst at gribe det hele an. Og så havde jeg nok fundet roen langt tidligere, hvilket kunne have sparet både mig og min familie for meget…

Hvis du nåede hertil, og hvis du kender til eksamensangst, og til at håndtere det, så hører jeg – og med garanti også andre – meget gerne fra dig:-).

Og har du lyst til at læse mere om tegn HER , intuition HER eller frygt HER, ja, så du velkommen til at klikke på disse links.

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.