– Det her er kulminationen på mit livs optur. Jeg ved ikke, om det kan blive bedre… Sådan sagde min meget lykkelige veninde i sin tale, da hun blev gift i weekenden.
Det her er historien om ægte kærlighed ud over det sædvanelige, og det vil du forstå om lidt, men må jeg lige have lov at spørge om noget først…?
Hvornår har du sidst hørt om ægte kærlighed? Så ægte, at den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt, som det skrevet står i et eller andet berømt bibelsk korinther-brev..?!
Sådan en kærlighed blev jeg mødt af i weekenden!
Kan man spekulere sig til ægte kærlighed?
Og jeg ved jo godt, den findes! Man hører da om den i ny og næ…
Men helt ærligt, er jeg alene om at føle, at kærlighed i disse Tinder-tider også bærer præg af at være en smule “udspekuleret”.
Altså på den måde hvor mange ting lige skal være mere end i orden, før man hengiver sig til denne her potentielle kærligheds-partner.
Der skal være styr på, om økonomien er nogenlunde i orden, om udseendet er det, om er bonus-børnene er det, om eks´en er det, om man har de samme værdier, griner af det samme, kommer fra det samme…
Den ægte kærlighed
Det bryllup jeg var til, er en historie om ægte kærlighed – og det ved jeg!
Og egentlig er det ikke relevant for historien, at parret rent faktisk mødtes på Tinder! Og dog…
For når man mødes på en dating-portal, hvor konceptet er, man swiper rundt mellem hinanden på duer-ikke-væk-måden…, så er det nemt at vælge videre, hvis man ikke lige synes, man har fundet det rigtige!
Og sådan kunne det sagtens være gået i denne historie, hvis det altså ikke var fordi, parret valgte hinanden til – i medgang og modgang.
Og derfor stod min veninde så her og holdt talen om sit livs største optur. Formentligt fordi nedturen umiddelbart inden havde været til at få øje på!
For knapt tre år siden – i en alder af 41 og bedst som hun havde truffet sin Silas på Tinder – fik hun sin dødsdom!
Når alvorlig sygdom rammer
Alvorlig blodmangel viste sig at være en sjælden kræftknude i maven, der resulterede i, at hun fik fjernet hele mavesækken.
“En mavesæk er uendelig lidt i forhold til at blive rask”, sagde hun og beroligede os alle med, at alt ville være godt efter operationen, for så var det væk!
Det var det så bare ikke. En efterfølgende kontrol viste, at kræften var gået i leveren, og meldingen var, at hun var uhelbredeligt syg!
Det var en hel grotesk situation. Og svær at håndtere. Findes der overhovedet nogen trøstende ord, når der sidder en (alt for ung) veninde i røret og fortæller, hun skal dø – fra sine to piger på 10 og 12 og alle os andre. Der var ikke noget at gøre uden at prøve med noget kemo, men ingen kunne sige, hvor længe hun havde igen…
Til døden jer skiller
Og så var der den nye – ti år yngre – kærlighed fra Tinder, der netop var kommet ind i hendes liv, og som hun var overbevist om ikke kunne stå distancen, hvilket hun havde forståelse for. Hvorfor skulle han…? Hvad var udsigterne? I hvert fald havde hun sagt til ham, at det skulle han ikke blive i…
Men lang historie kort: Han blev – efter lige at have sundet sig lidt…
Og om det var kærligheden eller kemoen, der på mirakuløs vis reddede hendes liv, får vi nok aldrig svar på. Men i hvert fald er hendes kræft væk. Hver gang hun er til kontrol, er der ikke noget! Bare ikke noget. Fuldstændig lykkeligt!
En vidunderlig historie
Og derfor var dette bryllup kulminationen på hendes livs optur – efter at have taget turen helt fra bunden!
En vidunderlig historie som vel egentlig bare skal have lov at tale for sig selv.
Der kunne sættes mange vinkler på a la:
Man skal aldrig give op.
Kærligheden overvinder alt.
Der skal lidelse til, for at man virkelig forstår at værdsætte lykken.
Eller tanker om at Silas var en gave, der kom for at hjælpe Trine med at overleve på et tidspunkt, hvor hun havde allermest brug for det…
Eller måske er vinklen bare, at kærlighed (stadig) findes. Uden restriktioner, uden alt muligt der lige skal være i orden. Uden forbehold.
Hvor tit sker det egentlig…?
Når svaret er enkelt
Da vi stod ved kirken, hviskede en anden veninde, der var med som gæst; Ja, vi kunne jo ligeså godt have stået her af en helt anden årsag. Da gøs jeg lige. Havde faktisk ikke tænkt tanken, men ja, det havde hun jo fuldstændig ret i.
Jeg spurgte ikke den unge brudgom, hvad der egentlig havde fået ham til at blive? En kvinde han lige havde mødt, og udsigten til han skulle miste hende igen… Hvor mange ville lige have taget den kamp?
Jeg tror såmænd slet ikke, der var nogen grund til at spørge ham. Svaret er vist ganske givet. Kærlighed. Den var der bare. Den helt ægte af slagsen. Den findes.
Og skal vi ikke bare lade den stå et øjeblik…
Og skulle du have lyst til lidt mere kærlighed, har jeg også en historie af slagsen HER.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Meget livsbekræftende, tak for skøn historie. Jeg var gift i næste 25 år og det var kærlighed ved første blik. På et tidspunkt måtte vi gå hver til sit, men vi elsker stadigvæk hinanden. Det er sjældent og det er stort.
Tak for din kommentar, Helena, og ja, hvor skal man være taknemmelig over at møde den store kærlighed – og bevare den. Så dejligt for jer!! TAK fordi du skrev:-). Knus Hanne