Når nu tak kun er et fattigt ord, så brug det da lidt mere…

Først får du lige et tak, fordi du læser med her! Og så lige et spørgsmål:
Kender du det her:

Du hjælper en ven med at flytte fra 5. sal, og gør en kæmpe indsats på en dag, hvor temperaturen nærmer sig 30 grader, og du ville betydeligt hellere ligge på stranden.

Eller du har med møje og besvær endelig fået skrevet festsangen til din venindes bryllup, eller du har brugt oceaner af tid på at finde gamle billeder og lave det flotteste album, til den konfirmation du skal til.
Eller du har været rundt i samtlige byens butikker for at finde den helt rigtige gave til fødselaren, eller du har virkelig gjort dig umage for at give dine gæster den hyggeligste aften med det lækreste mad.

…Og når du så giver al det her – så er der bare ikke rigtig nogen reaktion den anden vej. Ingen respons. Ikke noget der giver dig en følelse af, at det, du gav, egentlig betød noget særligt for modtageren.

Vi vil gerne have et tak

Nu gør man jo ikke noget bare for at få tak, vel? Altså seriøst! Men har du prøvet at føle, at du virkelig gjorde en indsats og måske næsten overskred egne grænser for at gøre det så godt som muligt for at glæde  – eller være noget – for nogen, og så bliver du mødt med ingenting. Ikke et lille bitte tak. Bare ingenting.

Ligesom festerne hvor hovedpersonen ikke fik åbnet gaverne, men først gør det dagen efter, hvor alle er gået hjem, så ingen får den umiddelbare reaktion på den gave, de kom med?

Sådan kan det sagtens være, men så kommer der da en opfølgning, ik? Om ikke andet fordi man som giver bare rigtig gerne vil vide, om den gave, man gav, faldt i modtagerens smag?

Det er en glæde at give

Der er jo en kæmpe glæde forbundet med at gøre andre glade, men for giveren ligger glæden jo netop i, at man mærker, modtageren bliver glad! Og det bliver modtageren sikkert også – hvilket jo var det, du ønskede, men er det ikke en lille smule skuffende ikke at vide det…?

Er du selv god til at sige tak? Synes du, det er svært at sige det? Glemmer du det? Betyder det ikke det store for dig?

“Tak er kun et fattigt ord, men betyder mere end du tror”, har jeg læst et sted. Og “det gør verden lys og stor…”, synger de i sangen, du nok kender – HER med Poul Bundgårds røst, og HER med Flemming “Bamse” Jørgensens.

Jeg er ikke god nok

Jeg sidder lige og gransker min hjerne for at komme i tanke om, om jeg selv får sagt nok tak? Det gør jeg garanteret ikke. Jeg har helt sikkert altid været glad for det, jeg har modtaget i form af hjælp, gaver, omsorg, opmærksomhed… men det kan godt være, jeg har ikke har fået sagt ordentlig tak.
(Heldigvis er det jo aldrig for sent…?!)

Jeg må lige nævne, at jeg på ingen måde skriver dette, fordi nogen skylder mig tak. Blot fordi jeg faktisk nogen gange synes, mange gør en stor indsats, som de egentlig ikke bliver anerkendt nok for. Roser du for eksempel dine børns lærere? Eller tager du for givet, at de gør det gode stykke arbejde, de gør?

Det er jo overhovedet ikke fordi, vi skal stresse over det der tak. Og for nogen betyder det ikke nær så meget som for andre – hverken at give eller få tak, men når nu der blot er tale om et lille ukompliceret ord, hvorfor så ikke benytte det lidt oftere? Om ikke andet bare for den kærlige udvekslings skyld..?!

Der er meget at takke for

Jeg er klart blevet bedre med alderen, og i dag siger jeg tak mange gange om dagen. Ikke nødvendigvis til nogen. Bare op i luften…!

Og det er ikke for at være hellig. Det er faktisk af ren og skær taknemmelighed. Der er nemlig rigtig meget at være taknemmelig for, når vi får øjnene op for det.

Og da taknemmelighed er en høj vibration (som jeg også har skrevet om HER), så er det rart at sige det. Det føles godt. Og jeg føler, det tiltrækker endnu mere, jeg kan være taknemmelig for.

Tak for alt

Jeg takker for alt muligt. Som i dag (fordi der ikke skete noget alvorligt,) da jeg så en bilist svinge lige ind foran en cyklist, der væltede og blev meget forskrækket. Det gjorde de begge.

Min tak var måske lidt ligegyldig, jeg var jo ikke involveret, men sådan rent kosmisk og næsekærligt kunne jeg da godt takke for, at de to slap uden fysisk smerte, at jeg selv ikke blev tilskuer til en alvorlig ulykke, at vi sparrede samfundet for ambulance, hospital-indlæggelse, psykologhjælp, genoptræning, en smadret bil, en smadret cykel, ulykkelige pårørende osv…

Jeg takker også, fordi jeg kan se, mine børn er glade. Og fordi mange læser mine blogindlæg. Og når jeg lander sikkert med flyveren. Og når vejret er skønt. Og mit helbred er godt, og fordi jeg ikke slog mig, da jeg gakkede hovedet ind i emhætten…

Bare sig det

Og selv om tak måske i din verden er et ord, der kan virke lidt tomt, og som du bare siger, fordi du har lært, du skal, så sig det bare alligevel..!
Jeg tror faktisk, det vil glæde dig selv en lille smule at sige det – og i hvert fald ret sikkert andre!

Og kan du mærke det dybtfølte tak – der hvor du har energien og følelserne med, så vil jeg faktisk godt garantere, der kommer endnu mere af det gode til dig. Simpelthen fordi du vibrerer højere, når du viser ægte taknemmelighed.

Så skal vi ikke bare sige lidt mere tak og se, hvad der sker…
Foreløbigt tak herfra…:-).

(Og har du kommentarer til dette indlæg, er du velkommen længere nede på siden!)