• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Kontakt / jeg tilbyder
Om at leve

Når nu tak kun er et fattigt ord, så brug det da lidt mere…

by
Hanne
-
august 17, 2018
Når nu tak kun er et fattigt ord, så brug det da lidt mere…

Først får du lige et tak, fordi du læser med her! Og så lige et spørgsmål:
Kender du det her:

Du hjælper en ven med at flytte fra 5. sal, og gør en kæmpe indsats på en dag, hvor temperaturen nærmer sig 30 grader, og du ville betydeligt hellere ligge på stranden.

Eller du har med møje og besvær endelig fået skrevet festsangen til din venindes bryllup, eller du har brugt oceaner af tid på at finde gamle billeder og lave det flotteste album, til den konfirmation du skal til.
Eller du har været rundt i samtlige byens butikker for at finde den helt rigtige gave til fødselaren, eller du har virkelig gjort dig umage for at give dine gæster den hyggeligste aften med det lækreste mad.

…Og når du så giver al det her – så er der bare ikke rigtig nogen reaktion den anden vej. Ingen respons. Ikke noget der giver dig en følelse af, at det, du gav, egentlig betød noget særligt for modtageren.

 

Vi vil gerne have et tak

Nu gør man jo ikke noget bare for at få tak, vel? Altså seriøst! Men har du prøvet at føle, at du virkelig gjorde en indsats og måske næsten overskred egne grænser for at gøre det så godt som muligt for at glæde  – eller være noget – for nogen, og så bliver du mødt med ingenting. Ikke et lille bitte tak. Bare ingenting.

Ligesom festerne hvor hovedpersonen ikke fik åbnet gaverne, men først gør det dagen efter, hvor alle er gået hjem, så ingen får den umiddelbare reaktion på den gave, de kom med?

Sådan kan det sagtens være, men så kommer der da en opfølgning, ik? Om ikke andet fordi man som giver bare rigtig gerne vil vide, om den gave, man gav, faldt i modtagerens smag?

 

Det er en glæde at give

Der er jo en kæmpe glæde forbundet med at gøre andre glade, men for giveren ligger glæden jo netop i, at man mærker, modtageren bliver glad! Og det bliver modtageren sikkert også – hvilket jo var det, du ønskede, men er det ikke en lille smule skuffende ikke at vide det…?

Er du selv god til at sige tak? Synes du, det er svært at sige det? Glemmer du det? Betyder det ikke det store for dig?

“Tak er kun et fattigt ord, men betyder mere end du tror”, har jeg læst et sted. Og “det gør verden lys og stor…”, synger de i sangen, du nok kender – HER med Poul Bundgårds røst, og HER med Flemming “Bamse” Jørgensens.

 

Jeg er ikke god nok

Jeg sidder lige og gransker min hjerne for at komme i tanke om, om jeg selv får sagt nok tak? Det gør jeg garanteret ikke. Jeg har helt sikkert altid været glad for det, jeg har modtaget i form af hjælp, gaver, omsorg, opmærksomhed… men det kan godt være, jeg har ikke har fået sagt ordentlig tak.
(Heldigvis er det jo aldrig for sent…?!)

Jeg må lige nævne, at jeg på ingen måde skriver dette, fordi nogen skylder mig tak. Blot fordi jeg faktisk nogen gange synes, mange gør en stor indsats, som de egentlig ikke bliver anerkendt nok for. Roser du for eksempel dine børns lærere? Eller tager du for givet, at de gør det gode stykke arbejde, de gør?

Det er jo overhovedet ikke fordi, vi skal stresse over det der tak. Og for nogen betyder det ikke nær så meget som for andre – hverken at give eller få tak, men når nu der blot er tale om et lille ukompliceret ord, hvorfor så ikke benytte det lidt oftere? Om ikke andet bare for den kærlige udvekslings skyld..?!

 

Der er meget at takke for

Jeg er klart blevet bedre med alderen, og i dag siger jeg tak mange gange om dagen. Ikke nødvendigvis til nogen. Bare op i luften…!

Og det er ikke for at være hellig. Det er faktisk af ren og skær taknemmelighed. Der er nemlig rigtig meget at være taknemmelig for, når vi får øjnene op for det.

Og da taknemmelighed er en høj vibration (som jeg også har skrevet om HER), så er det rart at sige det. Det føles godt. Og jeg føler, det tiltrækker endnu mere, jeg kan være taknemmelig for.

 

Tak for alt

Jeg takker for alt muligt. Som i dag (fordi der ikke skete noget alvorligt,) da jeg så en bilist svinge lige ind foran en cyklist, der væltede og blev meget forskrækket. Det gjorde de begge.

Min tak var måske lidt ligegyldig, jeg var jo ikke involveret, men sådan rent kosmisk og næsekærligt kunne jeg da godt takke for, at de to slap uden fysisk smerte, at jeg selv ikke blev tilskuer til en alvorlig ulykke, at vi sparrede samfundet for ambulance, hospital-indlæggelse, psykologhjælp, genoptræning, en smadret bil, en smadret cykel, ulykkelige pårørende osv…

Jeg takker også, fordi jeg kan se, mine børn er glade. Og fordi mange læser mine blogindlæg. Og når jeg lander sikkert med flyveren. Og når vejret er skønt. Og mit helbred er godt, og fordi jeg ikke slog mig, da jeg gakkede hovedet ind i emhætten…

 

Bare sig det

Og selv om tak måske i din verden er et ord, der kan virke lidt tomt, og som du bare siger, fordi du har lært, du skal, så sig det bare alligevel..!
Jeg tror faktisk, det vil glæde dig selv en lille smule at sige det – og i hvert fald ret sikkert andre!

Og kan du mærke det dybtfølte tak – der hvor du har energien og følelserne med, så vil jeg faktisk godt garantere, der kommer endnu mere af det gode til dig. Simpelthen fordi du vibrerer højere, når du viser ægte taknemmelighed.

Så skal vi ikke bare sige lidt mere tak og se, hvad der sker…
Foreløbigt tak herfra…:-).

(Og har du kommentarer til dette indlæg, er du velkommen længere nede på siden!)

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

GlædeNæstekærlighedTakTaknemmelighedVibrationer

Det er virkelig skønt at have lyst, men hvad hvis man ikke har..?
Ægte kærlighed (kan) findes – også på Tinder…

4 thoughts on “Når nu tak kun er et fattigt ord, så brug det da lidt mere…”

  • Sanne siger:
    august 17, 2018 kl. 12:33 pm

    Så får du en STOR TAK herfra for din dejlige blog. Jeg er meget enig med dig.

    Svar
    • Hanne siger:
      august 17, 2018 kl. 12:35 pm

      Haha…tusind tak Sanne. Hvor er du SØD:-)! Tak – igen! Kh Hanne

      Svar
  • Natasia Mogensen siger:
    august 23, 2018 kl. 8:57 pm

    Ja så rigtig .Tak er et lille ord men betyder så meget. At sige tak giver så meget glæde til andre men også til sig selv. Tak for dine kloge ord, Hanne; Nogen gange glemmer man jo det der er det nemmeste. Jeg er som dig takker også for alle de gode ting der sker men også når jeg ser noget ulykkelig, eller en der er handicap så siger jeg altid tak for at jeg ikke er i den situation eller jeg ikke er syg og at jeg har sunde børn. Nogen gange tager vi livet som et selvfølgelig men bare det skal man ikke glemme at sige tak for. Sâ ja Tak er et dejlig ord og skal bruges tit. Tak for det.

    Svar
    • Hanne siger:
      august 24, 2018 kl. 6:58 am

      Tusind tak for din kommentar, kære Natasia, og hvor er det dejligt at høre, at du også husker at takke. Og som du skriver; “Nogen gange glemmer man jo det, der er det nemmeste!” Det ER nemlig nemt at sige tak – og det kommer godt tilbage, vil jeg mene. TAK til dig!

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bekymringer Beslutninger Bevidsthed budskaber Drømme Energi Ferie Fokus Frygt Følelser Glæde Gud Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mod Mål Nuet Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Tristhed Tryghed Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Kontakt / jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Når vores planer (måske) bliver som forventet…
  • Det har sin pris at forfølge sine drømme…
  • Jeg kan ikke rigtig finde lykken i øjeblikket…
  • Om stilhed: Jeg vågnede og var stille inden i…
  • Bevidsthed er nøglen, når vi vil rykke i vores liv…

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2019 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com

Cookies

Denne side benytter cookies Læs mere