“Lykken er ikke afhængig af, hvad du har, eller hvem du er. Den hviler alene på, hvad du tænker”!
Kloge ord fra Bhudda himself.
Og hvor har han ret. Han rammer mig lige i nakken med sine ord.
Jeg lægger ikke skjul på, at jeg ikke er inde i verdens bedste periode pt. Og jeg ved, det alt sammen handler om, hvilke tanker jeg gør mig. For filan altså….
Hvis jeg vender bøtten, har jeg uendelig meget, jeg kunne kalder lykken! Så hvorfor gør jeg ikke bare det?
Det gør jeg faktisk også. Alligevel synes jeg, det kan være svært at ramme den glade bølge. At få den ægte følelse af glæde ned i maven. Fordi jeg hele tiden falder tilbage i gamle mønstrer.
Kender du det?
Jeg er en tudekiks
Jeg kan komme i tanke om mange mennesker, der står i seriøst udfordrende og smertefulde situationer.
I min situation er jeg så heldig, at ingen er syge, og ingen er døde. Og TAK for det. Så burde jeg også kunne handle – og ikke mindst tænke mig – til bedre trivsel, ik?!
Det gør jeg også. Alligevel er jeg en værre tudekiks indimellem. Og jeg skammer mig over det, fordi jeg har meget at være taknemmelig for.
Men at jeg er tyndhudet, har jeg altså svært ved at løbe fra – hvilket jeg som udgangspunkt heller ikke skal. Jeg kan alligevel ikke snyde universet ved at lade som om. Så den lave frekvens jeg befinder mig på pt., lever jeg med lidt endnu. Og jeg affinder mig med, at jeg sender og modtager fra den frekvens. Det er jo sådan loven om tiltrækning fungerer. Lidt træls, når man er et sted, hvor man gerne vil tiltrække noget fantastisk, ik?!
(Der er meget mere om dette i min e-bog)
Lykken er…
Jeg står et sted i livet, hvor der da også er lidt at tænke over.
(Til de ikke-informerede; Jeg er uden arbejde, nyskilt, og med en lidt usikker boligsituation – og økonomi. Plus det løse.)
Men helt ærligt, behøver det være et problem?
Tja, hvis jeg vælger at se det sådan. Hvis jeg vælger at kalde det en livskrise og lade negative og håbløse tanker tage overhånd.
Jeg kan også vælge at betragte det som en spændende tid. En forandringens tid hvor lærdom og udvikling er i højsædet. Hvor alt er muligt, fordi alt skal bygges op igen.
Og juhuu… det er jo, når vi udfordres, at vi virkelig vokser. Hvilken gave, ik?
Eller noget…
For som de mennesker, vi er, vil vi helst være, hvor der er velkendt, fredeligt og trygt, fremfor der hvor vi hele tiden skal overskue, hvilke skridt vi skal tage for at løse næste udfordring.
Når man er frygtstyret
Jeg er træt af at mærke, hvor frygtstyret jeg er, når jeg alternativt kunne vælge at overgive mig i tillid, til de planer universet har med mig. Der er noget, jeg skal lære. Så hvorfor kæmpe imod?
Jeg ved jo, jeg pt. vokser (rent åndeligt), da det er det, udfordringer er til for.
Og jeg tror også på, at når jeg kommer ud på den anden side, så rammer lykken mig igen, samtidig med, jeg har nået et nyt niveau med nye indsigter, og det er da fedt!
Det er bare så utroligt menneskeligt, at vi vælger at gå til livet med frygt. Den er mere eller mindre bevidst, men helt sikkert svær at slippe. Og når vi lader den styre, bliver vi mere og mere modløse. Og bliver nede-perioden langvarig, føler vi os til sidst handlingslammede og måske decideret angstramte og deprimerede.
Lykken har vi selv ansvar for
Der er noget, der er vigtigt at huske: Det er aldrig de andre, der fastholder os i smerten!
Det er kun os selv, der kan tage ansvar for, hvordan vi har det. Så vi har os selv at ”takke” for hvor dårligt, vi ender med at få det. Sådan lidt provokerende sagt. For nogen har så svag en psyke, at problemet stikker dybere. Jeg taler om os normalt-fungerende mennesker, som godt kan tage ansvar for vores egen lykkefølelse.
Os der kan vælge kærlighed i stedet for frygt.
Det er vigtigt at huske, at hvis du lader dig kue af andre, så er det noget, du tillader, sker for dig! Det er ikke de andres – eller noget andets – skyld.
Mine dage fejler såmænd ikke noget. Jeg har kun mig selv at takke for humøret. Og jeg er fuldt ud bevidst om, hvor meget mine tanker betyder i forhold til at have glæden og lykken indenfor rækkevidde.
Men hold da op, det kan være svært at trække sig selv op, når man først er nede…
Mine trin til vejen op
Forleden havde jeg så gået med en fysisk følelse i maven af ked-af-det-hed, som var ved at gøre mig vanvittig. Og så samlede jeg mig (endelig) sammen til at tage mine mentale redskaber i brug. Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre. Og det fede er at blive bekræftet i, at det så også virker. Hver gang.
Her er, hvad jeg gør:
1) Jeg tænker på alle de stakkels mennesker derude, der virkelig har deres at kæmpe med.
(Det er ikke den fede tanke, men den hæver alligevel mit humør, fordi den sætter perspektiv på mit gode liv).
2) I stedet for at forsøge at ignorere den følelse, jeg går med, giver jeg den opmærksomhed: Jeg taler med den! Takker den, fordi jeg ved, den er der for at passe på mig. Og jeg spørger, hvad jeg skal lære af den. Hvad den vil?(Og så er det vilde, at den kærlige opmærksomhed rent faktisk får følelsen til at fade ud!)
3) Så vender jeg mine bekymringer om og ser positivt på dem. De får kærlighed og taknemmelighed: Jeg bor godt, selv om der er småt. Jeg kan blive der en del måneder endnu. Huslejen er til at betale. Rent økonomisk kan jeg godt klare den et stykke tid endnu. Jeg hygger med mine børn, skønt pladsen er lidt trang. De er glade. Jeg har skøn familie og dejlige venner. Alle er raske. Og selvfølgelig kommer jeg til at tjene (mange) penge. Osv.
(Det gode er: Det er svært at tænke negativt, samtidig med man tænker i taknemmelighed).
4) Jeg vælger at sende et tak op for den situation, jeg står i. Jeg siger tak fordi, den er lærerig og udvikler mig.
(Og det sjove er, jeg føler, jeg får et usynligt skulderklap for at have forstået budskabet om, hvad mine udfordringer er kommet for).
5) Alt i alt vælger jeg kærlighed frem for frygt.
Magisk virkning
Når jeg vender bøtten på den måde, får jeg det simpelthen bedre. Også fysisk. Det er ren selvkærlighed. Jeg får en lettere følelse indeni, og føler jeg bliver belønnet for min måde at tackle situationen på. Det er sådan lidt magisk, men der sker gerne noget godt umiddelbart efter. Prøv at være opmærksom på dét!.
Og så skal det jo ellers ”bare” gentages.
I det uendelige!
Eller i hvert fald hver gang jeg falder tilbage i mine gamle mønstrer. Og det gør jeg. Det gør vi. For vi er mennesker. Men vi bliver bedre og kommer lettere igennem, hvis vi formår at gøre som beskrevet. Og det ved jeg!
Må lykken og det gode humør være med dig.
(Og trænger du til mere “selv-krise-hjælp” har jeg endnu et par tricks liggende HER).
(Og vil du høre mere om, hvordan jeg tidligere har kørt mig selv ned med de ”forkerte” tanker, finder du det HER).
(Og mangler du det rette fokus, er det HER).
(Min gratis e-bog ligger her under).
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.