• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Om at leve

Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg

by
Hanne
-
december 20, 2020
Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg

For lige at følge op på mit held fra sidste indlæg (som du finder HER):

Jeg fik jo ikke fortalt, hvordan jeg pludselig stod med fire fede lejligheder på hånden. Med mig forrest i køen til dem alle. På et boligmarked hvor der pt. er kæmpe rift om de gode lejligheder – og meget få af dem. Jeg fatter næsten ikke mit held.

Jeg nævnte den engel (forklædt som økonomisk rådgiver), der kom ind i mit liv, ik?
Han kunne trylle!

Vi fik hurtigt et møde i stand. Han mente, han kunne skaffe mig et lån, jeg ikke selv troede muligt. Og allerede samme aften sendte han billeder af et par lejligheder, han lige havde fået kendskab til, der endnu ikke havde været på markedet. Om jeg ville se dem?

Øh, ja tak!

 

Når held kommer løbende efter en

Selv havde jeg en aftale næste dag, om en andel jeg skulle se i mit gamle hood i det indre København. Og da jeg ringede på døren derinde, skete der endnu noget forunderligt:

En fyr stod ”tilfældigvis” ved opgangens hoveddør og lukkede mig ind. Vi udvekslede et par ord, og jeg gik ind til mægleren, der skulle vise mig lejligheden.

Da jeg forlod stedet igen, mødte jeg fyren fra før på gaden. Han kom cyklende imod mig. Måske smilede vi til hinanden. Jeg ved det ikke. Jeg skråede over vejen, men pludselig stod han bag mig, og sagde ”Undskyld..?”

Han lod mig vide, han var ved at sætte sin lejlighed til salg (i den opgang jeg lige havde været i). Den var lidt dyrere, end den jeg lige havde set. Til gengæld var den federe og med en meget billig husleje. Om jeg ville se den..?

Øh, ja tak.
Skete det her virkelig? Et boligmarked som jeg havde været ved at opgive, og pludselig fire fede lejligheder jeg rent faktisk kunne vælge imellem. Og som jeg havde råd til.

 

Mere held

De to andele min ”pengemand” havde kendskab til, skulle jeg se dagen efter. Begge beliggende lige i starten af Amager. Faktisk temmelig fed beliggenhed både i forhold til mine pigers liv og mine egne ønsker.

Jeg besluttede mig for den ene – velvidende at det bliver dyrt, men det bliver alt, uanset hvad jeg vælger lige nu. Og den her er på 122 kvm. og har fem værelser.
Så ja tak. Lige hvad jeg har drømt om.

Job, bil og stor lejlighed. Wauw. Hvor er jeg pludselig voksen.

Og fuldstændig overvældet.

 

Modig igen

Hvad, jeg ikke turde fortælle i mit forrige indlæg, var, at jeg faktisk dagen før (altså sidste lørdag) skrev under på denne lejlighed, uden at vide om der var en bank bag mig.

Nok havde jeg næsten tilsagn fra en bank, men kun hvis jeg kunne garantere en vis løn. Og sagen var, at den ansættelseskontrakt, som min løn fremgik af, havde sat sig fast i et meget kommunalt system, og ingen kunne fortælle mig min endelige løn (der består af en grundløn plus diverse tillæg), som var helt afgørende for et ja fra banken.

Tanken strejfede mig, om den “forsvundne” kontrakt var et tegn på, jeg skulle lade være at skrive under. Ville det blive for dyrt for mig?

Alligevel gjorde jeg det. Jeg ville tabe 32.000 kr., hvis jeg måtte annullere købet, men jeg måtte tage chancen. Der var andre, der åndede mig i nakken for at få fingre i den lejlighed.

 

Respekt for energierne

Nok pralede jeg i sidste indlæg af mit mod i forhold til at købe bilen – uden at vide om jeg snød mig selv. Og jeg havde også lyst til at nævne, at lejligheds-kontrakten var skrevet under.

Men da der ligger så megen power i ord, turde jeg simpelthen ikke nævne, at jeg havde gjort det, og at der var en risiko. Et ”men” kunne måske finde på at bremse universets ellers så gode energi?!

Jeg kunne selvfølgelig have sagt, at det selvfølgelig ville gå i orden. At der naturligvis stod en bank klar. Banken vidste det bare ikke helt i nu…

Men jeg besluttede, at lidt ydmyghed ville klæde mig. Man må gerne være modig, men behøver jo ikke begå hybris.

 

Nervepirrende weekend

Så hele sidste weekend var lidt nervepirrende. Og jeg kæmpede ærlig talt med mit gamle konservative ego, der naturligvis plagede mig med sin sædvanelige frygt- og bekymringsstrategi. Løsningen er at kaste kærlighed efter det – det vil jo bare passe på mig. Eller simpelthen bede det holde kæft. (Mere om det i den bog, jeg har på trapperne).

Gjort var jo gjort, og skulle jeg miste de 32.000, ville jeg nok på anden vis få dem ind i mit liv igen henad vejen. Sådan valgte jeg at tænke.

For jeg magter ikke mig selv, hvis jeg ikke tør tage chancer. Jeg bliver så træt, når jeg bliver for forsigtig. Og jeg kører som udgangspunkt ikke med en plan B. Det er det samme som at sige til universet, jeg tvivler.

Og gudskelov gik mit lån i orden. Min kontrakt dukkede op mandag, og min løn var lige præcis høj nok. Jeg er kæmpe taknemmelig. Som i kæmpe!

 

Optur og tudeture

At jeg skal være ude af min nuværende lejlighed 31. januar, og først kan flytte ind i min nye bolig den 1. april, er jo blot en ubetydelig detalje. Eller noget….

Heldigvis har jeg verdens bedste venner, der siger, jeg må låne deres hus. Og jeg tuder af taknemmelighed over det. Og indrømmet: Jeg har tudet ind imellem.

For der har været nogle følelsesmæssige udsving på min vej hertil. Og der har kun været mig til at tage mig af dem – og til at tage beslutningerne. Men TAK for omsorg og opbakning fra jer, der har været der og lagt øre til.

 

Ang. held – alt er muligt

Jeg er ikke født stærk. Men jeg vil gerne være det. Så jeg lader som om. Og så træder jeg ud af komfortzonen. For det er jo bare et liv, vælger jeg at tænke. Som i pyt.

Og som jeg altid siger; så længe vi er raske, kan vi klare alt. Og at tude over valg, vi selv tager, er jo i princippet fjollet. Men derfor kan man jo godt komme til det ind imellem.

Det skyldes jo den usikkerhed, der følger med. Men den eneste kur mod bekymringen er tillid til, at alt er, som det skal være – og løser sig.

Det har været et hæsblæsende og meget interessant og lærerigt år for mig, og nu vil jeg lade julefreden sænke sig – med en rigtig behagelig følelse inden i.

Jeg ønsker også dig en vidunderlig, rask, fredfyldt og glædelig jul – og may your dreams come true.
Jeg håber, du vil gå den kommende lyse tid i møde i en overbevisning om, at alt er muligt:-).

 

Og Ps.

I Den danske ordbog bliver held betragtet som tilfældige hændelser, der skyldes et gunstigt sammentræf af omstændigheder.

Den køber jeg ikke – fordi jeg ikke tror på, noget er tilfældigt. Jeg tror der imod på, at vi skal være opsøgende, og at universet i den forbindelse rækker os nogle muligheder, som vi så kan vælge at tage imod eller lade være. Og på den måde kan vi være medvirkende til at held opstår. Det oplever jeg gang på gang.

Så “gå med styrken”, som de siger i julekalenderen – så skal det nok gå!

Dejlig 4. søndag i advent til dig:-).

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

EnergiHeldMod

Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!
Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt

4 thoughts on “Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg”

  • Hanne Dahl siger:
    december 20, 2020 kl. 9:28 pm

    Wow Hanne – STORT tillykke og rigtig glædelig jul ♥️

    Svar
    • Hanne siger:
      december 20, 2020 kl. 9:29 pm

      Tusind tak – og så meget i lige måde til dig.

      Svar
  • Ida eowyn siger:
    december 27, 2020 kl. 1:38 pm

    Sgu da pudsigt vi begge står i flyttekassernes paradis Held og tillykke for os begge… Der findes ikke tilfældigheder, som en god ven siger

    Svar
    • Hanne siger:
      december 30, 2020 kl. 8:14 pm

      Lige præcis, det gør der nemlig ikke. Og ja, sjovt vi er samme sted. Også held og lykke til dig med flytning kære Ida. Kh Hanne

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mening med livet Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Kropsterapi – lad din krop få taletid
  • Kosttilskud: Når kun det bedste er godt nok!
  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg
  • Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2025 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com