• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Om at leve

Jeg kan ikke rigtig finde lykken i øjeblikket…

by
Hanne
-
november 22, 2019
Jeg kan ikke rigtig finde lykken i øjeblikket…

“Lykken er ikke afhængig af, hvad du har, eller hvem du er. Den hviler alene på, hvad du tænker”!
Kloge ord fra Bhudda himself.

Og hvor har han ret. Han rammer mig lige i nakken med sine ord.

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg ikke er inde i verdens bedste periode pt. Og jeg ved, det alt sammen handler om, hvilke tanker jeg gør mig. For filan altså….

Hvis jeg vender bøtten, har jeg uendelig meget, jeg kunne kalder lykken! Så hvorfor gør jeg ikke bare det?

Det gør jeg faktisk også. Alligevel synes jeg, det kan være svært at ramme den glade bølge. At få den ægte følelse af glæde ned i maven. Fordi jeg hele tiden falder tilbage i gamle mønstrer.

Kender du det?

 

Jeg er en tudekiks

Jeg kan komme i tanke om mange mennesker, der står i seriøst udfordrende og smertefulde situationer.

I min situation er jeg så heldig, at ingen er syge, og ingen er døde. Og TAK for det. Så burde jeg også kunne handle – og ikke mindst tænke mig – til bedre trivsel, ik?!

Det gør jeg også. Alligevel er jeg en værre tudekiks indimellem. Og jeg skammer mig over det, fordi jeg har meget at være taknemmelig for.

Men at jeg er tyndhudet, har jeg altså svært ved at løbe fra – hvilket jeg som udgangspunkt heller ikke skal. Jeg kan alligevel ikke snyde universet ved at lade som om. Så den lave frekvens jeg befinder mig på pt., lever jeg med lidt endnu. Og jeg affinder mig med, at jeg sender og modtager fra den frekvens. Det er jo sådan loven om tiltrækning fungerer. Lidt træls, når man er et sted, hvor man gerne vil tiltrække noget fantastisk, ik?!

(Der er meget mere om dette i min e-bog)

 

Lykken er…

Jeg står et sted i livet, hvor der da også er lidt at tænke over.

(Til de ikke-informerede; Jeg er uden arbejde, nyskilt, og med en lidt usikker boligsituation – og økonomi. Plus det løse.)

Men helt ærligt, behøver det være et problem?

Tja, hvis jeg vælger at se det sådan. Hvis jeg vælger at kalde det en livskrise og lade negative og håbløse tanker tage overhånd.

Jeg kan også vælge at betragte det som en spændende tid. En forandringens tid hvor lærdom og udvikling er i højsædet. Hvor alt er muligt, fordi alt skal bygges op igen.
Og juhuu… det er jo, når vi udfordres, at vi virkelig vokser. Hvilken gave, ik?

Eller noget…

For som de mennesker, vi er, vil vi helst være, hvor der er velkendt, fredeligt og trygt, fremfor der hvor vi hele tiden skal overskue, hvilke skridt vi skal tage for at løse næste udfordring.

 

Når man er frygtstyret

Jeg er træt af at mærke, hvor frygtstyret jeg er, når jeg alternativt kunne vælge at overgive mig i tillid, til de planer universet har med mig. Der er noget, jeg skal lære. Så hvorfor kæmpe imod?

Jeg ved jo, jeg pt. vokser (rent åndeligt), da det er det, udfordringer er til for.

Og jeg tror også på, at når jeg kommer ud på den anden side, så rammer lykken mig igen, samtidig med, jeg har nået et nyt niveau med nye indsigter, og det er da fedt!

Det er bare så utroligt menneskeligt, at vi vælger at gå til livet med frygt. Den er mere eller mindre bevidst, men helt sikkert svær at slippe. Og når vi lader den styre, bliver vi mere og mere modløse. Og bliver nede-perioden langvarig, føler vi os til sidst handlingslammede og måske decideret angstramte og deprimerede.

 

Lykken har vi selv ansvar for

Der er noget, der er vigtigt at huske: Det er aldrig de andre, der fastholder os i smerten!

Det er kun os selv, der kan tage ansvar for, hvordan vi har det. Så vi har os selv at ”takke” for hvor dårligt, vi ender med at få det. Sådan lidt provokerende sagt. For nogen har så svag en psyke, at problemet stikker dybere. Jeg taler om os normalt-fungerende mennesker, som godt kan tage ansvar for vores egen lykkefølelse.

Os der kan vælge kærlighed i stedet for frygt.

Det er vigtigt at huske, at hvis du lader dig kue af andre, så er det noget, du tillader, sker for dig! Det er ikke de andres – eller noget andets – skyld.

Mine dage fejler såmænd ikke noget. Jeg har kun mig selv at takke for humøret. Og jeg er fuldt ud bevidst om, hvor meget mine tanker betyder i forhold til at have glæden og lykken indenfor rækkevidde.

Men hold da op, det kan være svært at trække sig selv op, når man først er nede…

 

Mine trin til vejen op

Forleden havde jeg så gået med en fysisk følelse i maven af ked-af-det-hed, som var ved at gøre mig vanvittig. Og så samlede jeg mig (endelig) sammen til at tage mine mentale redskaber i brug. Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre. Og det fede er at blive bekræftet i, at det så også virker. Hver gang.

Her er, hvad jeg gør:

1) Jeg tænker på alle de stakkels mennesker derude, der virkelig har deres at kæmpe med.
(Det er ikke den fede tanke, men den hæver alligevel mit humør, fordi den sætter perspektiv på mit gode liv).

2) I stedet for at forsøge at ignorere den følelse, jeg går med, giver jeg den opmærksomhed: Jeg taler med den! Takker den, fordi jeg ved, den er der for at passe på mig. Og jeg spørger, hvad jeg skal lære af den. Hvad den vil?(Og så er det vilde, at den kærlige opmærksomhed rent faktisk får følelsen til at fade ud!)

3) Så vender jeg mine bekymringer om og ser positivt på dem. De får kærlighed og taknemmelighed: Jeg bor godt, selv om der er småt. Jeg kan blive der en del måneder endnu. Huslejen er til at betale. Rent økonomisk kan jeg godt klare den et stykke tid endnu. Jeg hygger med mine børn, skønt pladsen er lidt trang.  De er glade. Jeg har skøn familie og dejlige venner. Alle er raske. Og selvfølgelig kommer jeg til at tjene (mange) penge. Osv.
(Det gode er: Det er svært at tænke negativt, samtidig med man tænker i taknemmelighed).

4) Jeg vælger at sende et tak op for den situation, jeg står i. Jeg siger tak fordi, den er lærerig og udvikler mig.
(Og det sjove er, jeg føler, jeg får et usynligt skulderklap for at have forstået budskabet om, hvad mine udfordringer er kommet for).

5) Alt i alt vælger jeg kærlighed frem for frygt.

 

Magisk virkning

Når jeg vender bøtten på den måde, får jeg det simpelthen bedre. Også fysisk. Det er ren selvkærlighed. Jeg får en lettere følelse indeni, og føler jeg bliver belønnet for min måde at tackle situationen på. Det er sådan lidt magisk, men der sker gerne noget godt umiddelbart efter. Prøv at være opmærksom på dét!.

Og så skal det jo ellers ”bare” gentages.
I det uendelige!
Eller i hvert fald hver gang jeg falder tilbage i mine gamle mønstrer. Og det gør jeg. Det gør vi. For vi er mennesker. Men vi bliver bedre og kommer lettere igennem, hvis vi formår at gøre som beskrevet. Og det ved jeg!

Må lykken og det gode humør være med dig.

(Og trænger du til mere “selv-krise-hjælp” har jeg endnu et par tricks liggende HER).

(Og vil du høre mere om, hvordan jeg tidligere har kørt mig selv ned med de ”forkerte” tanker, finder du det HER).

(Og mangler du det rette fokus, er det HER).

(Min gratis e-bog ligger her under).

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

FrygtLivetLykkenPersonlig udviklingTaknemmelighedTankerUdfordringerVibrationer

Om stilhed: Jeg vågnede og var stille inden i…
Det har sin pris at forfølge sine drømme…

6 thoughts on “Jeg kan ikke rigtig finde lykken i øjeblikket…”

  • Janet siger:
    november 22, 2019 kl. 6:30 pm

    Uhhhh, hvor genkendeligt. Er selv i rutsjebanemood, efter jeg har forladt arbejdsmarkedet og pensioneret mig selv. Hva’ nu!
    Vi er tryghedsnarkomaner inderst inde, også selv om vi vil eventyret.
    Masser af kram og lykke din vej her fra Janet

    Svar
    • Hanne siger:
      november 23, 2019 kl. 12:47 pm

      Hvor er du sød, og og hvor er det skønt at høre. Det luner altså, kære Janet:-). Tak for din kommentar og også masser af lykke din vej. Knus H

      Svar
  • Betina Winkler Kevings siger:
    november 24, 2019 kl. 10:06 pm

    Det er så nemt at gå ud af den vej fordi den kender vi alt for godt og det er åbenbart nemmere at vælge de negative tanker i stedet for de positive når vi ikke har det 100% godt indeni.
    Det er helt fantastisk at se hvordan du også bruger taknemmeligheds tanker til at kravle op af stigen igen.
    Det er det jeg selv gør når jeg føler jeg ikke bliver hørt, mødt og ikke føler mig elsket.
    Så drøner jeg direkte tilbage til mine gl mønstre hvor der burde være trygt men det er der ikke for det er lige der mine selvsaboterende mekanismer bor, så jeg skynder mig væk igen i en vis fart.
    Masser af kram, lykke og kærlighed til dig og tak for dig Hanne ❤️✨✨✨

    Svar
    • Hanne siger:
      november 25, 2019 kl. 9:52 am

      Tusind tak for dine skønne ord Betina. Du har så meget ret, og hvor er det godt gået af dig, at du gang på gang formår at vende tilbage til taknemmeligheden – ikke mindst når jeg ved, hvad du er oppe imod med dit helbred. Tusind tak for ordene og også tak for dig. Knus Hanne

      Svar
  • Mette Petersen siger:
    november 28, 2019 kl. 9:15 pm

    Hej Hanne.
    Det er første gang jeg er inde på din blog, og jeg bliver fanget af det du skriver, idet jeg selv prøver at leve efter den filosofi, at man er herre i eget liv, og man selv har et ansvar for at have et godt liv. Jeg siger ikke det er nemt, da livet er fyldt med udfordringer og bump på vejen, men livet bliver meget lettere hvis man kan finde løsninger, og se positivt på de svære ting i livet, for de vil komme. Positive tanker herfra http://www.metteslivmeddiabetes.dk

    Svar
    • Hanne siger:
      november 29, 2019 kl. 12:08 am

      Jamen rigtig meget velkommen til så Mette:-). Og ja, der ER udfordringer, og du har fuldstændig ret i, de bliver lettere at håndtere med et positivt livssyn. Og faktisk har jeg netop lagt et indlæg op, der forklarer mit syn på, hvorfor vi bør tage imod disse udfordringer. Faktisk med kyshånd. Tusind tak for din hilsen. Kh Hanne

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mening med livet Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Kropsterapi – lad din krop få taletid
  • Kosttilskud: Når kun det bedste er godt nok!
  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg
  • Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2025 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com