Kæft altså hvor er tanker en magisk ting. Brug dem med omhu, siger jeg bare!
Faktisk har jeg læst, at tanker kan være så forurenende for vores indre cellestruktur, så hvis vi kunne se, hvad der skete, når vi tænker sure, vrede, bange, negative tanker, så ville vi aldrig gøre det mere!
Nå, men hør lige hvad min tanker gjorde ved mig for ikke så længe siden:
Fra opbyggende til nedbrydende tanker
Jeg underholder jo en del her på bloggen med, hvilket godt flow jeg har gang i. Jeg er sådan stille og roligt på vej i mit liv på den gode måde. God energi, gode vibrationer, gode hændelser.
Nok er der usikkerhed på alle fronter, fordi jeg er alene, ikke har noget job, og heller ikke en særlig fast bolig, men jeg er cool med hele. Der sker en masse godt, og jeg ved, alt er og bliver, præcis som det skal være. Jeg har jo tillid!
Bum!
Bare ikke lige den dag jeg så ligesom vågnede op af min “spirituelle døs”, og følte at jeg måske er bund-naiv, og at virkeligheden måske er en anden, end jeg egentlig går og tror;
Mine tanker tog overhånd
Pludselig rammes jeg af seriøs frygt for, at intet kommer til at gå, som jeg forventer.
Det er mest min økonomiske situation, jeg panikker over. Jeg kan jo ende med at ryge på kontanthjælp, tænker jeg. Og hvad blev der så lige af den fantastiske tanke om at sige jobbet op (Læs mere om det HER og HER) leve livet og tiltrække alt det gode?
Ender jeg pludselig helt taber-agtig og uden styr på mit liv, så er det jo helt vildt pinligt, at jeg på min blog igen og igen har underholdt med, hvor begejstret jeg er, for de valg jeg tager, alt imens jeg har opfordret til at føle tillid til livet…
På denne dag ser jeg den tomme pengekasse for mig, og da jeg ved, hvor hurtigt tiden går, bliver jeg nærmest rystende i min krop over, hvor tæt jeg pludselig synes, jeg er på dommedag.
Jeg panikker
I min panik begynder jeg at søge jobs, jeg ikke vil have. Jeg panik-ringer i alle retninger, og er tæt på at begynde at tude. Bare sådan!
Jeg finder et “måske relevant” job, og skriver starten på en ansøgning inden jeg beslutter mig for lige at ringe til virksomheden med et par spørgsmål.
Det viser sig så, at stillingen allerede er så godt som besat, hvorefter jeg panikker endnu mere. (Tænker overhovedet ikke, at det måske er en gave, når jeg jo slet ikke vil have det job).
Men jeg skal have et job. Nu tænker jeg blot, om der overhovedet er et job, jeg formår at bestride. Hvad er jeg egentlig god til? Hvem vil overhovedet ansætte mig?
Iiiih hvor er jeg lille…
Mine tanker bliver fysiske
Jeg ringer til tre veninder. Alle tre i samme situation som mig selv. Uden job og på vej videre. De to første er helt rolige, trøstende og overbeviste om, at det nok skal gå altsammen.
Den tredje derimod forstår min panik fuldstændig. Den rammer også hende af og til. Hun kan godt se, den er helt gal. Hvad skal jeg dog gøre. Og hvad skal der dog blive af mig… Og ja, sikke noget at hele verden jo kan følge med på sidelinjen ved at følge min blog!
Hun er helt med mig!
Vel bekræftet i min panik kan jeg efter dén samtale nærmest mærke et fysisk sammenbrud under opsejling. Ret interessant faktisk. Fordi denne situation er jo blot forårsaget af tanker. Og egentlig har den blot varet nogle få timer, men jeg kan klart mærke det fysisk.
Jeg er små-sitrende, føler en knude i maven, er svimmel, utilpas. Simpelthen seriøst styret af frygt og stress.
“Følg dit hjerte-livet”, flow, positiv tænkning, høje vibrationer og tillid er all gone. Lige nu facer jeg virkeligheden – eller hvad det nu er…
Så ændrer vi lige fokus..!
…Indtil jeg til sidst ikke kan holde den tilstand ud længere.
For et par år siden ville jeg være blevet, hvor jeg var, og desperat have fortsat min jobsøgning indtil noget havde vist sig. Nu vælger jeg i stedet at fjerne mig fysisk. Beslutter mig for at gå ud og blive luftet igennem. Og tænker at tage en dukkert i det halvkolde vand ved stranden.
Lige inden jeg går ud af døren, rammer mine øjne to jobannoncer. En som handicaphjælper, som jeg var i mine unge dage. Og en 15 timers stilling som mentor for pårørende til psykisk syge. Spændende, tænker jeg, og bliver igen inspireret til at have forskellige kunder i min butik, som hele tiden har været min mening. Sammen med coaching, journalistisk freelance-arbejde og foredrag vil jeg da sagtens kunne få det til at hænge sammen, tænker jeg, og i samme øjeblik rammer mine øjne en SoMe-stilling nogle timer om ugen.
Det hjælper pludselig på mit humør. Jeg fornemmer en langsom lettelse – blot fordi jeg lige tog en beslutning om at gå en tur og dermed gøre noget andet, end det jeg har gjort de sidste timer.
Straks bliver man belønnet, tænker jeg. Det er jo det, jeg tror på sker, når man gør det rigtige.
Bekræftende tanker
På stranden laver jeg en mental renselse i det kolde vand og får det endnu bedre. Jeg kan trække vejret ned under navlen igen. Føler mig tilbage i min verden af tillid. Der hvor jeg har været de sidste mange måneder, og hvor jeg ved, der er en mening med, jeg skal være.
Så efter at have fokuseret på mangel, håbløshed, frygt og tvivl, er jeg tilbage ved taknemmelighed, ro og tro på, at jeg nok skal klare den.
Jeg vender situationen til, at jeg jo er lykkes med at opfylde mine drømme. Jeg er, hvor jeg gerne ville være på min rejse. Jeg har fulgt mit hjerte. Det var bare det med pengene, der pludselig blev et ubehageligt issue. Men her er teknikken jo at føle sig rig. Og det syntes jeg, jeg er på så mange områder.
Det vilde ved hele dagens situation er, at intet er sket. Kun i mine tanker. Først de fortvivlede, der bragte mig helt ud af fatning, og nu de tillidsfulde, opbyggende, taknemmelige og optimistiske tanker.
Fra lave til høje vibrationer.
Styr dine tanker
Det var helt klart mit gamle jeg og mine gamle overbevisninger, der stak snuden frem ved dagens start. Det dejlige var at opdage, hvor meget jeg har lært over de sidste par år. Nok lod jeg det løbe af med mig, men jeg fik da rettet ind igen til sidst. Og jeg har tillid. Jeg kan vitterligt mærke, at jeg får det, jeg gerne vil have. Og med mine teknikker til at opnå drømmelivet (se evt. mere i min e-bog herunder), ved jeg, jeg lykkes.
Det er dog helt rimeligt at have for øje, at vi er mennesker, og vores gode intentioner smutter for os indimellem. Så skal vi bare langsomt rette fokus indad igen, der hvor de virkelige svar er. Og så er tålmodigheden vigtig!
Når alt det der udenoms, bliver styrende for os, er det bedste vi kan gøre, at være bevidste om, hvad vi har gang i, og så overtage styringen derfra.
Og lad os ikke mindst bruge vores tanker med omhu. De har altså power! Brug dem på det, du gerne vil opnå.
Og har du lyst til mere om tankens kraft har jeg et indlæg HER. Eller du finder meget mere i min gratis e-bog herunder.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
191014
Kære Hanne
Den “gamle stodder” siger,
at det er svært at forstå, at du har problemer med din selvvalgte og velovervejede situation.
Hvordan skulle du kunne flygte, ved at få et job. Det er tæt på at pisse i bukserne ….
Jeg har haft 2 korte jobs, resten af tiden har jeg selv skaffet mine jobs som selvstændig arkitekt. Nederlag på stribe gør ondt. Desuden bliver man snydt for betalinger, når det endeligt lykkes at få en lille opgave, bestående af en lille udestue til en rædsel af et sommerhus fyldt med amar`hylder og voksdug. Man får herefter beskeden at min regning er alt for stor, og at jeg kan kigge i vejviseren for nogen form for betaling.
Som ung idealist forstår man ikke en skid, og det bliver endnu værre når det gentager sig.
Så begynder man at overveje og tvivle på egne evner.
I en ung alder slår skuffelserne extra hårdt.
Gåturen i regn og blæst er nu godt for sjælen.
Jeg prøver jo bare at realisere min ungdoms drøm, men overvejer på ingen måde flugten til et job, med faste rutiner og betalinger.
Skændes med konen, der uden ende siger at jeg skal søge tilbage til det job som tegnestuechef, som jeg selv opsagde.
Du kan forstå det pres, man som ung, veluddannet arkitekt bliver udsat for, især set på baggrund af den succes, man lige er kommet fra.
Det er da fint med spændende opgaver, men tanken er jo at kunne leve af det, så man kan bidrage til kone og en lille søn.
Jeg kan fortælle, at den slags oplevelser slår hårdt.
Heldigvis stod jeg fast, men lærte også noget, og blev mere robust, men nemt var det sgu ikke.
Jeg var ikke en mentalt stærk person, men sagde hele tiden til mig selv: ” du skal bare stå fast og fortsætte” – til sidst lykkes det.
Det gjorde det jo så, men undervejs under vilkår, næsten ingen ville acceptere.
Bare stå fast og kæmp for dit mål, sagde jeg tusinder af gange til mig selv døgnet rundt.
Nu som gammel tænker jeg på visen af Kim Larsen “Se mig far – tag mig op.
Vi ved alle hvordan det gik, men jeg overlevede med nød og næppe, blandt andet ved hjælp fra vores psykiatriske system.
En flugt til et fast job havde nok knækket mig helt, idet jeg så måtte leve resten af livet med viden om, at jeg bare ikke var go` nok.
Kim Larsens tekst giver mig gåsehud hver gang, også selv om at svigtet over for min lille familie ikke er med i teksten.
Det klarer min empati dog på “bedste vis”. Svigtet var der jo, idet jeg prioriterede mine drømme højere end min familie. Frem for alt deltog jeg ikke i min søns opdragelse. Det betaler jeg stadig af på, hvis muligt.
Ja succeen kom, men var det prisen værd?
….. the answer is blowing in the wind.
Kærlig hilsen
Jesper