• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Interview

Peter Qvortrup Geisling: Hvis dit liv ikke er okay, så gør noget…

by
Hanne
-
februar 25, 2018
Peter Qvortrup Geisling: Hvis dit liv ikke er okay, så gør noget…

– Hvis nogen fik et nervøst sammenbrud, da jeg var dreng, så var det udtryk for, de levede et ekstremt liv. I dag er det ekstreme liv blevet det normale, og vi bruger rigtig mange penge på at behandle stress, siger Peter Qvortrup Geisling.

Jeg kom til at tænke på TV-lægen, da jeg i efteråret sad i den svenske natur og helt hippie-agtigt indåndede kraften fra de store træer. Det kan lyde tosset, men den slags kan altså noget healende! Jeg har gjort det før, og også denne gang tog det toppen af det stress-relaterede ubehag, jeg havde i kroppen. (Se mere om det HER).

 

Stress, lykke og drømme

Mine tanker faldt på Peter Qvortrup Geisling, fordi han har skrevet bogen “Naturen på recept“ (kan købes HER). I den forklarer han, hvad naturen kan for os. Ikke mindst når vi er stressede.

Jeg er så glad for, han har indvilliget i at dele ud af sin viden her i Raskeriet – hvor han udover vores snak om stress og natur også siger noget klogt om lykke og drømme. Og om at gøre noget ved livet, hvis det ikke er okay…:

 

Bog: Naturen på recept

 

Sundhed er meget andet end grønsager

– Naturen er fantastisk som behandling og forbyggelse af stress. Og så er den helt uden bivirkninger! Stress er vores tids  helt store folkesygdom, så er det vigtigt, vi ved, hvor vi kan søge hen for at opnå ro. Og svar! Dem finder man nemlig også mange af i naturen. Blandt andet på om man er på rette kurs i sit liv, siger Peter Qvortrup Geisling og fortsætter;

– Føler man sig presset, og er det ikke ens egne drømme, man udlever, og har man tankemylder om natten eller sover dårligt, så skal man ikke panikke. Man skal bare tage det som en venlig påmindelse om, at der nok skal laves en kurs-justering i ens liv.

 

Den mentale sundhed er vigtig

TV-lægen forklarer, at sundhed handler om meget andet end det fysiske som kost, motion, rygning og alkohol. Der er i høj grad også en mental, følelsesmæssig og spirituel sundhed;

– Spørger man lynhurtigt folk, hvad sundhed er, så siger langt de fleste kost og motion. Men glem det. Eller i hvert fald er motion vigtigere end kost, vil jeg så sige. Men det vigtigste spørgsmål at stille sig selv er: “Hvordan har jeg det”?

– Mindst halvdelen af alle langtidssygemeldinger i øjeblikket skyldes langvarig stress. Og stress behøver ikke handle om travlhed.

– De unge kæmper for at føle sig gode nok – og have det perfekte liv. Og så er der også økonomi. Og ensomhed. Nogle tal tyder faktisk på, at op imod en million danskere ofte føler, at der faktisk ikke er brug for dem. Hvis de ikke står op om morgenen, så er der ingen, der ringer til dem. Det problem er langt større, end at vi ikke får grønsager nok!

 

 

Peter Qvortrup Geisling søger ofte ud i naturen.

 

Det ekstreme liv er blevet det normale

– Og hvis ansvar er det så, at det ekstreme liv er blevet det normale?

– Vi har alle et ansvar for vores eget liv. Og så har chefen et ansvar på arbejdspladsen, mens politikerne har et ansvar for tempoet i samfundet.

– Man bør have en overordnet strategi, for den måde vi lever på i Danmark og ikke tale om vækst og effektivisering hele tiden. Det hele går så hurtigt. Og lige pludselig er der gået 30 år, og man kan ikke huske, hvor de blev af…

 

Det hele går alt for hurtigt

– Vores hjerner er ikke gearet til den fart, og alt for mange mennesker står simpelthen af, siger Peter Qvortrup Geisling.

Han anerkender, at der skam er meget mening og glæde forbundet med at arbejde og have projekter, men rent kemisk og fysiologisk sker der ting i hjernen, som vi faktisk ikke er skabt til, når vi sidder i arbejdsammenhænge eller går rundt i storbyen, eller på anden vis er blandt mange mennesker i det offentlige rum – eller sider på de sociale medier.

– Så bruger vi den del af hjernen, der hedder den rettede opmærksomhed. Nogen forskere snakker om, vi får en million input i sekundet. Det kræver enorme mængder energi af hjernen at navigere i.

 

Vores hjerner er smadrede..

– Fundamentalt set burde vi som mennesker stå op med solen og gå i seng med solen. Bruge 6-8 timer på at støve rundt og finde den mad vi skal have. Resten af tiden burde vi ligge i en hængekøje. Sådan er vi i virkeligheden bygget.

– Dem der læser din blog, hører til blandt den mest priviligerede promille på hele kloden. Vi har muligheden for at udleve vores drømme, så hvorfor føler vi os så ikke så priviligerede? Det gør vi ikke, fordi vores hjerne er for smadret!

 

Vi skal tale med hinanden

– Vi skal tilbage på vores eget spor. Det er en rejse, der ikke lige sker natten over, men den begynder den dag, vi mærker, at noget er skævt, og det skal man så tale med nogen om. Lægen, vennerne, psykologen. Og så skal man turde være ærlig, og stole på det man føler og derfra sætte en ny rejse i gang, siger Peter Qvortrup Geisling og refererer til et gammelt kinesisk ordsprog:

– “Hvis du ikke ændrer kurs en gang imellem, ved du, hvor du ender”.

Så kan man trække en lige linje ud i horisonten og sige; Det var det liv – var det okay?

 

Peter Qvortrup Geisling

 

Stress-symptomer

– Hvis det ikke er okay, må man gøre noget. Det behøver ikke at betyde, man ikke skal gå på arbejde på mandag, eller at ens liv skal tage en 90 graders drejning. Det kan ændres over tid, men man skal spørge sig selv, hvad man vil, og måske få noget hjælp til det.

– Og genkender man nogle stress-symptomer som f.eks. en tristhed man ikke kan forklare, koncentrations- og hukommelsesproblemer, hjertebanken, fysisk træthed og søvnløshed, skal man måske med sin læge overveje en (delvis) sygemelding, der giver tid til at mærke, hvad det handler om, så man kan finde en løsning og strategi for, hvad der hjælper.

 

Min datter skal lære naturen at kende

– Det er her, naturen kan være gavnlig. Det kræver ingen energi for hjernen at være til stede i naturen. Her kan man få en pause og lade batterierne op. Man behøver ikke være på. Man kan nøjes med at sanse. 

– Nogle lader også op med musik, kunst og sport, og det er fint, selv om det er menneskeskabte ting. Det vigtigste er at give plads til at kunne mærke sig selv!

– Vi kender intuitivt det sprog, der tales i naturen. Her får vi hjernen ladet op. Det er ikke fordi, vi skal tilbage til naturen, men vi bør have en bedre fordeling mellem naturen og det industrialiserede liv.

– Mange forældre gå op i, at deres børn får deres vitaminer og den slags, og det er fint nok, selv om det dog sjældent er noget, børn kommer til at mangle… Der imod kan vitamin N være en mangel.

– Jeg føler i hvertfald, det er mit ansvar, at min datter får nok af naturen, så hun altid har et sted, hun kan søge hen og få ro til at blive klog på sine egne drømme, uanset hvilket samfund og tempo, hun vokser op i.

 

Peter Qvortrup Geisling og datteren Merle.

 

Livet handler om at gøre lykkelig

– Livet handler ikke om at være lykkelig. Livet handler om at gøre lykkelig. Det, at der er brug for én, er det store! At være noget for andre. Være sammen med mennesker, man bliver glad af at være sammen med. Det er ikke det at rage til sig. Hvis man har det sådan, skal man begynde at kigge indad. 

– Det minder naturen os også om. Hvis vi to dør ude i naturen lige nu, går der under en time, før den første flue har lagt æg i vores øjne! Det siger bare noget om, at vi er lynhurtigt er med i det store puslespil igen. Når mennesker tror, at hele verden drejer sig om deres egen navle, så tager de fuldstændig fejl. Vi er små brikker i et kæmpe stort naturligt puslespil.

– Og så er der vores drømme. Dem skal man prøve at opfylde. Men nogen kan have svært ved at finde ud af, hvad de egentlig drømmer om…

 

Peter Qvortrup Geisling og datteren Merle.

 

Peter Qvortrup Geisling havde en drøm

– Jeg havde pludselig en meget tydelig drøm – et meget stort ønske om at nå at blive far, fortæller Peter Qvortrup Geisling. Og så var han så heldig, at hans veninde og eks-kæreste, Christina Maria Jensen, var med på ideen. De er i dag forældre til datteren Merle. Og hun har givet anledning til endnu en drøm. Bare en enkel!

– Jeg har kun én drøm tilbage nu. Muligvis en, som mange vil grine af, men for mig er den vigtig. Det er drømmen om at få min egen bådebro ud i en sø. Så skal jeg sidde der med Merle og fange aborrer og skaller og lure på årstidernes skiften.

– At vågne om morgenen og sætte sig ud på sådan en bro og bare mærke det hele. Det er en drøm. Og dér er i hvert fald ingen stress.

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

DrømmeLykkeNaturenStressSundhedSøvnløshedTristhed

Ja, ja, jeg tager mig sammen… – når jeg orker…
Mangler du lidt til immunforsvaret? Så overvej citroner…

2 thoughts on “Peter Qvortrup Geisling: Hvis dit liv ikke er okay, så gør noget…”

  • Betina Winkler Kevings siger:
    august 14, 2018 kl. 10:18 pm

    Fantastisk indslag og meget lærerigt, har selv stress pga nervesmerter i iskias nerven og lændesmerter efter 2 stivgørende operationer og mistede mit job da jeg til sidst kun kunne arbejde 6 timer om ugen. Det var hårdt, for pludselig følte jeg mig helt alene og ingen skulle bruge min hjælp.
    Men så begyndte veninderne at ringe for at få hjælp til deres problemer og så fandt jeg ud af at det var den vej jeg ville, hjælpe andre som bøvler i deres liv.
    Så jeg begyndte med mig selv og mine egne problemer, blev hurtigt træt pga en masse medicin men er ret stædig så jeg søgte løs på nettet og fandt Mette Holm, som har en masse online produkter, det passer lige ind i mit liv og nu efter snart 2 år har jeg fået styr på mig selv, mine behov osv., så jeg har overskud til andre.
    Men alle dem jeg ønskede at hjælpe fik jeg skubbet væk i min egen selvudviklingsrejse men har stadig et håb om at jeg skal hjælpe andre som havner i en krise i deres liv.
    I mellemtiden fortsætter jeg min selvudviklingsrejse og er også begyndt på skyggearbejde og med alt dette ville jeg bare sige at jeg ikke føle jeg er i krise mere og tager 1 dag af gangen og mærke efter hver dag hvad jeg har lyst til, behov for og bruger også meget naturen til at finde ro i, samt jeg lytter til en masse podcast, lydbøger, lydfiler da jeg er blevet meget lydfølsom og det hjælper mig med at lukke al støjen ude både hjemme og ude i samfundet.
    Har virkelig lært meget om mig selv og min krop siden jeg røg ned i et meget stor sort hul, som jeg aldrig troede jeg kom op af, men det gjorde jeg har sluppet mit kontrolgen og tager et skridt af gangen.

    Tusind tak for dette opslag i raskeriet, elsker at følge med i dit liv Kh Betina

    Svar
    • Hanne siger:
      august 15, 2018 kl. 5:35 am

      Det er en vild rejse, du har været på Betina. SÅ fantastisk som du har fået arbejdet dig ud af dine kvaler. Tak fordi du delte din historie her, og fortsat god “kamp”:-). Knus Hanne

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mening med livet Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • juli 2025
  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • juli 2025
  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Inflammation – slip for smerter, sygdom og for tidlig aldring
  • Kropsterapi – lad din krop få taletid
  • Kosttilskud: Når kun det bedste er godt nok!
  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2025 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com