Drama jubiii… – eller hvad…?
Jeg blev inspireret til dette indlæg, fordi der bag mig i bussen sad en kvinde et par år yngre end mig og i mobilen bitchede over en veninde, hun var forarget over.
Samtalen var tydeligvis med en anden veninde, og den handlede om, at omtalte veninde skulle have flirtet med en tredje venindes nye mand – eller noget i den dur…
Jeg var ærlig talt ret underholdt!
Sådan på reality-måden. Det kan være, jeg skal til at se nogen af de programmer…
Nå, men det var altså en af de her drama-hønsegårds-samtaler, og jeg kunne ikke blive enig med mig selv om, hvor jeg skulle lægge min sympati, og det skulle jeg jo nok i det hele taget slet ikke, hvad ragede det egentlig også mig, og nogle stop længere fremme stod denne kvinde iøvrigt af.
Drama vil have mere drama?
Nu håber jeg så ikke, jeg har lagt i ovnen til en spændende historie – der ikke har nogen slutning.
Jeg sad selv tilbage der i bussen – ganske uforløst. Og faktisk ret nysgerrig. (Så sker der ikke så meget i mit liv, vel?!).
Men hvor skulle dette drama ende? Og hvorfor flirter en veninde med en andens mand, og gjorde hun nu også det, eller blev det kørt op af nogen, der så deres snit til noget fnidder og sammenhold på en andens bekostning, eller hvad, hvad, hvad…???
Drama er naturligvis de andres skyld!
Dagen efter kom det til mig, at jeg måtte skrive dette indlæg, fordi jeg på Facebook oplevede en kvinde meget åbent (og undrende) berette om, hvordan hun ofte endte i drama, og egentlig syntes det var ret irriterende.
Og jo iøvrigt de andres skyld!
Naturligvis.
Nååå… ja!
Og det var så her, jeg lige fik trang til at kloge mig…
Drama a la ”kvinde er kvinde værst”?
Jeg har aldrig helt forstået ”Kvinde er kvinde værst”-udtrykket. Men det er næppe opstået ud af ingenting. Og dækker vel over, at kvinder er tilbøjelige til at bekrige hinanden, ville overgå hinanden, udkonkurrere hinanden, bitche hinanden, sladre om hinanden…
Og hvorfor er det i øvrigt, at der i dag opstår så mange fora, der netop har til hensigt at skabe sister-hood, og nu skal vi spille hinanden gode og bakke hinanden op..?!
Der må jo være et behov, men det er da lidt tankevækkende.
Kedelige mig…
Nå, nu skal jeg ikke i dramaets ånd være den, der ”dømmer” nogen.
Jeg skal i stedet dømme mig selv for at være hellig og kedelig og indrømme, at drama ikke rigtigt er noget, jeg selv kender til. Og det kan vel så komme til at lyde som om, at det holder jeg mig for god til.
Og tja, det gør jeg faktisk… men det er nu ikke sådan videre bevidst. Det er bare ikke rigtig min ting. Det kommer ikke til mig. Og jeg skaber det vist heller ikke.
Men det interesserer mig, hvorfor det kommer til andre – og især når det kommer til dem, der virkelig ikke ønsker det.
Der er noget galt
Og især interesserer det mig, når der er tale om kvinder, der har arbejdet med deres personlige udvikling i årevis, – og sågar uddannet sig og derfra hjulpet andre mennesker med deres personlige udvikling – og så lever de stadig i drama og i en manglende hvilen i sig selv.
Jeg siger på ingen måde, at disse ”lærte” kvinder ikke er kommet nogen vegne. For de kan sagtens have rykket sig gevaldigt, og de kan sagtens hjælpe andre med deres liv, uden selv at være perfekte, men set fra mit perspektiv, er der altså et eller andet, der ikke spiller, hvis man lige præcis bliver ved at leve i drama – og ikke forstår hvorfor.
Drama er jo underholdende!
Altså der er jo klart dem, der bestemt ikke går af vejen for en lille frisk konflikt. De får et rush ud af det og vil det gerne – mere eller mindre bevidst.
(Og nå ja, jeg sad jo selv der i bussen og nød godt af underholdningen…).
Og man har da garanteret mere gang i den i sit liv, hvis man har disse sindsoprivende episoder kørende ind imellem.
Men ønsker man dem ikke, er det altså nødvendigt at forstå, hvad det handler om, når de opstår alligevel:
Derfor:
Og ja, det bliver så min sædvanelige sang om, at det handler om at fylde sig selv op med den egen-kærlighed, der gør, at man ikke har så travlt med, hvordan andre lever deres liv. Og som gør, at man bliver ret ligeglad med, hvad andre tænker om en.
Og jeg tager gerne imod svar på tiltale, men jeg ved, jeg har ret, når jeg siger:
Så længe vi bliver ved at søge svar – og tilfredsstillelse og retfærdiggørelse og bekræftelse osv. udenfor os selv, så længe bliver vi aaaldrig færdige med drama.
Og så længe vi måler os med hinanden, dømmer og vurderer hinanden, sætter regler op for, hvordan vi og andre skal være osv. Så længe bliver vi aldrig frie, lykkelige og fredfyldte inden i.
Halleluja
Så ja, igen-igen er det det, du sender ud, du får tilbage. Og det er vores ydre liv, der skaber vores eksistentielle problemer. Og det eneste, der kommer til at frelse os for vores jordiske ”lidelser” er, at vi arbejder indefra – hvor der er mere åndeligt end udenfor!
Så vil roen sænke sig, og det hele kommer til at se ganske anderledes og udramatisk ud…!
Halleluja – og gab det bliver kedeligt, ik…;-)? Eller hvad foretrækker du?
Heldigvis bestemmer vi jo selv.
Jeg ønsker dig en dejlig søndag – uanset om du vælger at tilbringe den i drama eller andet steds:-).
(Og hvis du trænger, er der mere om selvkærlighed HER. Og især HER).
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Drama skaber du selv, ved at skabe dig. Skab dig ordentligt og skab derved et liv uden unødig drama. Så sidder tilværelsen lige i skabet
Kh fra Janet
Smukt og klogt kære Janet:-). Knus Hanne