Forleden dag stillede jeg et spørgsmål ud i den blå luft. For lige at få en second opinion fra min sjæl…
Og så simpelt er det. Bare spørg ud i luften!
Egentlig var jeg ikke i tvivl om hvilket svar, jeg ville få. Et nej!
For det her var noget, jeg ikke kunne være bekendt at gøre – selv om jeg havde lyst…
Og så var det altså, jeg spurgte… For liiige at være helt sikker.
Og igen må jeg så sige, at jeg ikke kan understrege nok, hvor meget det betyder at lytte til dén sjæl. Den har så meget info til os! Og her viste det sig altså, at jeg var helt forkert på den…
Vi tror, vi ved bedre
Der kom nemlig et helt andet svar, end det jeg havde forventet.
Et svar jeg tolkede som, at jeg netop skulle gøre det modsatte af det, jeg mente, var det rigtige at gøre.
Vi ved jo godt, hvad der er korrekt at gøre i de fleste situationer. Vi ved godt, hvad vores mor ville have sagt og gjort i en given situation…
Og det, vi har lært, kan være blevet så indgroet, at vi ikke engang tænker over det. Det er så dybt forankret i vores celler, at vi simpelthen tror, vi ved, hvad der “føles” rigtigt. Vi har lagret i vores underbevidsthed, hvad der er korrekt at føle.
Ja, det er altså sådan, jeg mener, jeg selv fungerer. Hvilket så for alvor gik op for mig forleden dag.
Men det var også her, jeg lærte, at der måske slet ikke er tale om mine ægte følelser, når jeg tror, jeg kender det rigtige svar….
Jeg håber, du kan følge mig….?!
Jeg fik en øjenåbner
Jeg havde nærmest svaret på læberne, da jeg spurgte ud i luften. Men så kom det her til mig i stedet for:
“Man skal udnytte livets muligheder”!
Bum!
Jeg må sige, jeg blev overrasket. Jeg oplevede det faktisk som en opfordring.
Og det blev lidt af en øjenåbner.
For pludselig kom jeg til at tænke på, om der egentlig er meget, jeg går glip af, fordi jeg er så korrekt og ordentlig og måske nærmest føler med min fornuft – i stedet for at føle med min sjæl.
Ja, jeg håber virkelig, du forstår, hvad jeg mener…?!
Og så gjorde jeg det…
Men jeg gjorde det så. Det, jeg troede, jeg ikke skulle have gjort!
Og ja, det handlede såmænd bare om noget, jeg troede, jeg ikke skulle sige, af frygt for at gøre nogen sure eller kede af det.
Men jeg “udnyttede livets muligheder”, og sagde det så alligevel. Og så gav det faktisk anledning til noget godt. Noget sjovt ligefrem og nogle gode grin. Fedt.
Men hvad hvis det ikke have været tilfældet? Hvis det ikke var blevet godt modtaget? Havde der så også have været en mening med det…?!
Ja, det tror jeg. Så havde det måske været min skæbne i forhold til at komme videre. Og måske med noget, der var mere rigtigt?
Sjælen vil os det bedste! Og kæmper for det rigtige sker!
Bare spørg…
Og nej, du skal jo ikke være din kæreste utro. Eller sige noget med fare for at miste dit job…
Eller skal du…?
Næste gang du står og overvejer noget, du er i tvivl om, så spørg ud i luften. Fra nu af tror jeg virkelig, der er svar på det meste. Så spørg bare:
Skal jeg sige til min chef, hvor utilfreds jeg er…?
Skal jeg være min kæreste utro med ham/hende ovre fra marketing…?
Skal jeg gå til højre eller venstre her…?
Og det er ikke en opfordring til at være ond, utro, usympatisk.., men måske kommer der et svar, der giver dig noget at tænke over. Og så er det op til dig at tolke, hvordan det skal forståes, og om der skal handles.
Stol på din sjæl
Og som bekendt er det jo ikke en stemme, der taler til dig. Det er noget, du på anden vis “hører”. Som en tanke, en melding, et tegn, der ligesom ikke kommer fra dig selv.
Jeg påstår, det er vores sjæl, der taler. Vores sjæl der fortæller os, hvad det er det rigtige at gøre. Det der vil bringe os videre. På godt og ondt.
Jeg må bare sige; Lyt og tag chancen!
Lidt som jeg gjorde, dengang jeg fik et tegn, som jeg har skrevet om HER.
Og fremover ved jeg, jeg jævnligt vil huske de her ord: “Udnyt livets muligheder”. Om ikke andet så for lige at ruske lidt op i mig selv. Og måske gøre noget andet, end det jeg plejer.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.