Det rigtig fede er, når tilfældigheder kommer og ændrer ens liv på den gode måde. Eller bare påvirker det i en positiv retning. Og det var netop det, der skete for mig forleden.
Det føltes ærlig talt som en åbenbaring!
Og det kan nok være en lille smule svært at forstå, hvis man ikke lige er dér, hvor jeg er. Og hvis man ikke har samme verdensopfattelse, som jeg har. Men når tilfældigheder, som man lige præcis har brug for, rammer, så er det bare en fantastisk gave!
Jeg tror ikke på tilfældigheder!
Jeg har vist allerede antydet, at jeg ikke tror på tilfældigheder?!
Jeg tror på, der er en mening med alt. Godt som skidt. Vi skal lære noget af det hele. Det skal udvikle os og bringe os videre. Det er det, der meningen med, vi overhovedet er her.
Alligevel siger jeg jo som alle andre – i tide og utide – at et eller andet skete helt tilfældigt.
For meget føles jo som om, det er tilfældigheder, der er tale om, men nej, jeg tror ikke på det. De tilfældigheder betyder noget. De har noget med til os…
Hør hvad der skete:
Som tidligere nævnt har jeg fået en del nye Facebook-venner over de sidste måneder. De fleste af dem kender jeg ikke. Og en af disse nye bekendtskaber skrev til mig forleden efter at have læst mit indlæg om sjælen og mine tanker om døden og flere liv. (Du kan finde indlægget HER).
Han lod mig vide, at han var enig i mine betragtninger, og om jeg mon kendte Martinus?
Det gjorde jeg ikke. Jeg har aldrig hørt om nogen Martinus – altså før nu. Og jeg fatter slet ikke, hvordan han har kunnet gemme sig for mig! Det er som at få at vide i en sen alder, at der engang fandtes en H. C. Andersen og en Jesus, uden man nogen sinde har hørt om dem…
Det er lige før, jeg synes, det er en skændsel, at Martinus hidtil har været ukendt for mig, men…
Det er alt for mærkeligt
Grunden til, man ikke har hørt om ham i skolen, er simpelthen, at det han siger, er alt for mærkeligt. Og især hvis man tror på, der kun er et liv, og at alt, hvad der findes, kun er det, vi kan se og røre ved.
Men forestil dig hvilken åbenbaring det er, at alle de tanker, du går og gør dig om livet og døden, pludselig viser sig at findes på formel. Eller noget der minder om det.
Det er sket for mig nu. Og ja, det føles som lidt af en åbenbaring.
Den store ukendte dansker
For mig er mit nye kendskab til Martinus som at komme hjem. Og jeg har takket min Facebook-ven for at gøre mig opmærksom på denne danske åndsvidenskabelige forfatter, der voksede op i Nordjylland som uægte barn, og som levede fra 1890-1981.
Som 30-årig fik han en stor sanselig indsigt, der gjorde ham i stand til resten af sit 90-årige liv ved fuld dagsbevidsthed at se alle de grundprincipper og åndelige kræfter, der ligger bag vores eksistens og vores fysiske verden.
Det er så interessant, at du ikke drømmer om det.
Jeg kunne allerede underholde i timer om, hvad han forudså om det liv, vi lever i dag. Men også hvordan vores fremtid ser ud (og heldigvis kan vi godt glæde os).
Han siger en masse om, hvordan vores sjæl lever videre, når vi dør. Ligesom den lever, mens vi sover – uden vi er helt bevidste om det. Og den er der stadig, når vi vågner efter en nats søvn, ligesom den et der, når vi fødes i en ny krop. Der har den bare holdt en længere sommerferie, og starter det nye liv på et højere klassetrin. Nøjagtigt som i skolen….
Det tredje testamente
Ja, jeg skal ikke trætte dig med mere, men for mig er det alt det, (bortset fra hans betragtninger om fremtiden og evolutionen) jeg selv har forestillet mig om livet og døden. Og det er derfor jeg er ganske oppe at køre over denne – for mig – hidtil ukendte videnskab.
Martinus skrev i tusindvis af sider og kaldte sit værk “Livets bog” – og siden “Det tredje testamente”, uden han altså har ønsket at gøre sine indsigter til en religion.
Der findes sågar et Martinus-institut på Frederiksberg i København. Og vil du vide mere om Martinus, er der en introduktion til ham HER, og så ligger der oceaner af timers “underholdning” om ham på Youtube.
Er det tilfældigt, hvem vi møder…?
Nå, men jeg havde altså lige brug for at dele min åbenbaring med dig:-).
Jeg er glad for, min nye Facebook ven læste mit indlæg, og at han var så venlig at sende mig en hilsen.
Og så kan man jo passende filosofere lidt over, om det også handler om tilfældigheder, når vi møder/får kontakt til nye mennesker? Næh, det tror jeg ikke.
Og du kender garanteret også de dage eller perioder, hvor du gang på gang løber på det samme menneske – enten i gadebilledet og siden i svømmehallen eller hos den lokale købmand?!
Sker det, tror jeg, det er fordi, der er noget, vi skal sige hinanden. Det kunne være sjovt at gå i dialog med vedkommende, ik? Tænk hvis der var nye uvurderlige indsigter…
Nå, men dejlig dag til dig. Hvis du får tid, skulle du tage at slå vejen forbi Martinus Kosmologi (HER).
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Kære Hanne!
Det er en særdeles flot måde, du introducerer Martinus på i din blog. Det giver forhåbentlig mange af dine læsere samme mulighed som dig til at få kendskab til hans mange analyser af livet. Ligesom der er logiske love for materien, på samme måde er der love for de åndelige energier, tækningen, og dem afdækker Martinus til fuldkommenhed. Jeg kan kun anbefale at læse Martinus’ værker, hvis man er nysgerrig efter at vide, hvad pokker livet går ud på. Både dette og det næste 🙂
Tusind tak Mogens – og ikke mindst til din introduktion af Martinus:-)!