Der ligger stor power i vores forestillingsevne – den vi også kan kalde tankens kraft!
Og da du formentligt helst vil tiltrække succes, glæde, ro, sundhed, kærlighed og meget andet godt, så er det det, du skal koncentrere dig om at fylde dine tanker med.
Når du benytter dig af tankens kraft, skal du altid se det du ønsker for dig, som noget du allerede har opnået.
Sådan bruger du tankens kraft:
– Start med at vær taknemmelig for alt det gode, du har og har opnået i dit liv. Taknemmelighed skaber en høj vibration, og det er herfra, du gerne vil tiltrække mere af det gode!
– Formulér så for dig selv, hvad du virkelig ønsker dig. (Skriv det gerne ned. Jo mere klart det er for dig, jo hurtigere bliver det din virkelighed. Det kan være et sted, du ser dig selv. Noget du virkelig gerne vil opnå. Et stort ønske du har…
– Sæt dig eller læg dig et uforstyrret sted. Slap helt af, luk øjenene og tag nogle dybe vejrtrækninger.
– Lav din egen film inde i hovedet, hvor du ser det hele for dig, som du ønsker dig, det tager sig ud. Se situationen, stedet, ønsket for dig så virkeligt og så detaljeret som muligt.
– Se det hele på en positiv måde og i nutid – som om du allerede har opnået, det du ville.
– Og forsøg at fremkalde følelsen af den stemning, du forestiller dig vil ramme dig, når dit mål er opnået. Er det glæde, ro, tilfredshed, lykke, forelskelse, styrke, sejr…
Du kender helt sikkert følelsen i forvejen, så find den frem, og lad den blive en del af den film, du kører for dit indre blik. I jo højere grad du kan fremkalde energien i situationen, jo mere kraftfuld bliver din visualisering, og jo hurtigere vil du nå dit mål. Det er sådan tankens kraft fungerer.
VIGTIGT: Din hjerne forstår ikke et ikke…!
Når du visualiserer, ser du i billeder, og visualisering sender beskeder til dit nervesystem. Og med dine tanker og indre billeder fortæller du din hjerne, hvad du fokuserer på, og du vil automatisk blive ledt i den retning…
Så jo mere positiv du er i din tankegang, jo bedre har du det selvfølgelig.
Så undgå for eksempel at frygte, du bliver syg. For så skaber du billeder af netop det (f.eks. dig selv i en sygeseng), og dermed tror universet, at det er det, du vil opnå.
Eller hvis du er en af dem, der mener, du tager på, bare du kigger på en flødeskumskage, ja, så har du garanteret ret. Du har allerede sporet din hjerne ind på, at det sådan, det forholder sig!
Tænk altid på det, du vil opnå – ikke det modsatte…!
Hjernen forstår ikke ordet IKKE. Hvis jeg siger, du ikke må tænke på mørkegrøn campingvogn, så er det præcis det, du gør.
Så det hedder ikke, at du ikke vil være syg. Det hedder, at du er rask. Og så skal du se for dig, hvordan du springer rundt og er glad og fuld af energi.
Eksempler på brug af tankens kraft:
– Skal du til eksamen, så se situationen for dig, fra du går (rank og fuld af selvtillid) ind ad døren, sætter dig ved eksamensbordet, smiler til lærer og censor. Du mærker den gode stemning, ser dig selv folde dig ud med al din viden, og takke af igen, og forlade rummet. (Gerne mange flere detaljer og mere stemning).
– Ønsker du dig brændende at blive gravid, så visualiser situationen helt tilbage fra hvor æg møder sædcelle, og hele vejen til du står med dit barn i armene…
– Du kan også vælge at se dig selv på Maldiverne, eller med succes på jobbet, eller hånd i hånd med den kæreste, du ønsker dig, eller i en kærlig omfavnelse med din mor, som du længe har haft et anstrengt forhold til…
Tænk dig glad, rolig, slank…
Universet hjælper dig på vej
Du kan visualisere dig til det meste. Der er i hvert fald ingen grund til ikke at prøve. Og jo oftere du gør det – gerne en halv time hver dag – i jo højere grad manifesterer du dit ønske, og får det indprentet i din bevisthed. Og bedst af alt: Universet gør hvad det kan for at hjælpe dig på vej!
Måske kan det være svært i starten, men hvis du bliver ved at øve dig, vil du på et tidspunkt mærke, at du har overbevist din krop og sjæl (og universet) om, at det er sådan her, du vil have det (har det).
Vi får det godt af at forestille os, at skønne ting vil ske, så er det ikke bare med at komme i gang…?
Og PS.
Skulle du af en eller anden grund tro, at du ikke kan finde ud af at visualisere, så sæt dig, luk øjnene og tænk sådan her:
Du står i dit køkken, og foran dig ligger en stor saftig citron. Du tager en kniv og skærer den ud i både, så saften sprøjter fra den. Herefter tager du en af de store saftige både op til munden og tager en stor bid af den…
Hvis du formår at koncentrere dig om denne visualisering og gøre den så livagtig så mulig, så kan du helt sikkert mærke den mundvand, du begynder at producere…
Det er bare tanker, men de kan noget…:-) Og vil du læse mere om, hvad tanker kan bruges til, så er der et indlæg om at kurere lavt selvværd HER.
God fornøjelse.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.