I dag kloger jeg mig på (selv)kærlighed. Der er nemlig noget, jeg har tænkt på…
Efter at have hørt om alt for mange i vores samfund, der er så stressede, at de må langtidssygemeldes eller på førtidspension (jvf. mit interview med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling), og mennesker, der på alle måder har det hele og alligevel føler sig tomme og kede af det (jvf. mit interview med designeren Dea Kudibal), er jeg kommet til at tænke endnu mere over, hvad det er, vi mennesker savner…
Kan det være (selv)kærlighed…?
For det handler jo ikke bare om at have for travlt eller have for meget. Jeg ved mange mennesker (incl. mig selv) egentlig synes, livet er ok. Vi har, hvad vi skal bruge – men alligvel er det som om, der mangler noget…
Kald det (selv)kærlighed
Og så kan man stille alle de sædvanelige spørgsmål om, hvad det handler om:
Føler vi ikke, vi slår til, fordi der, ud over hvad et arbejdsliv og måske et familieliv kræver, også er så mange andre spændende tilbud og muligheder for os, som vi enormt gerne vil deltage i, men ikke kan overskue, eller ikke har tiden til – og hvordan vælger man iøvrigt det rigtige…?
Eller er det følelsen af, at hvis bare vi fik dét hus og dét køkken, eller hvis bare chefen var anderledes, eller manden var mere kærlig, eller børnene opførte sig bedre, eller hvis vi fik lov at blive gravide, når vi nu har kæmpet så længe, eller hvis vi nu vandt i lotto… osv. osv. så ville alt blive godt?!
Vi oplever måske nok at blive glade for en stund, når vi får vores ønsker opfyldt. Men sjældent går der lang tid, før vi indleder en ny jagt på noget, der skal gøre os lykkelige – fordi vi stadig føler os lidt tomme og ikke har opnået den gode grundfølelse af ro og glæde – eller hvad det nu er, der skal til…
Størst af alt er (selv)kærlighed
Mange af os (vestlige mennesker) føler, at vores lykke og velbefindende afhænger af ydre omstændigheder – incl. alt det vi håber, andre mennesker kan give os..!
Men mon ikke godt vi kan blive enige om, det er jagten på alt det ydre, der mest af alt skaber stress, utilstrækkelighed, ensomhed, behov for lykkepiller og meget andet, der ikke umiddelbart bonner ud på plussiden på lykkebarometeret…
Der er ikke noget som helst galt med at have de ydre omstændigheder i orden, men det er jo tydeligvis alligevel ikke det, der er afgørende for vores absolutte velbefindende…
Jeg tænker nogen gange på den bibelske sætning “Størst af alt er kærligheden”.
Jeg mener så absolut den holder. Jeg tror på, (selv)kærlighed er det største af alt – og svaret på alle livets spørgsmål…!
Vi har selv et ansvar
Jeg tror, alle vores (vestlige) kvaler i forhold til at være glade handler om to ting:
– Dels kommer vi ikke hinanden nok ved… (Er det bare mig, eller er det som om, vi havde mere tid til at være noget for hinanden for nogle år(tier) siden…?)
– Og ret væsentligt tror jeg heller ikke, vi kommer os selv nok ved! Altså på den måde at vi ikke lytter nok til vores virkelige behov og drømme, og måske ikke har roen til at yde den omsorg for os selv, som vi egentlig har behov for.
Vores forældre gjorde garanteret deres bedste, men hvad hvis vi i bund og grund havde brug for noget andet, end det vi fik?
Jeg mener, vi selv må tage ansvar for vores egen indre (selv)kærlighed – hvor ensomt det end måtte lyde! Men hvis vi formår at fylde os selv med dén kærlighed, vi har brug for, så vil vi opleve så megen ro og glæde og overskud, at vi vil finde fred med det hele og kunne klare det meste…
Vi kan da i hvert fald prøve at se, hvad der sker, hvis vi dyrker den lidt mere. (Selv)kærligheden.
Vi kan ikke kræve andres kærlighed
Der er jo ingen tvivl om, vi alle har et helt grundlæggende ønske om og behov for at blive set, forstået og elsket. Gerne af andre – for det ligger der en enorm kærlighed i. Og lad os endelig give den kærlighed til hinanden!!
Men vi kan ikke forlange kærlighed fra andre mennesker. Og mange mennesker har jo i disse tider slet ikke tid til at gå og være så opmærksomme på deres medmennesker…:-).
Men faktisk er jeg ret overbevist om, at uanset hvor meget vi bliver elsket af andre, så har det ikke nødvendigvis nogen større (og længerevarende) effekt, hvis vi ikke evner at finde kærligheden til os selv…
Den “rette” (selv)kærlighed
Tænk bare på alle (de stakler), der kan fortælle om en dårlig barndom, og som stadig som voksne higer efter kærlighed og søger den konstant, fordi de aldrig har fået den. (Eller måske fik de den, men følte alligevel ikke, den var, som de havde brug for…)
Ingen tvivl om man er hjulpet rigtig godt på vej af en kærlig barndom. Alligevel ser vi masser af eksempler på, at det ikke nødvendigvis er afgørende for, at man som voksen lever som et harmonisk menneske!
Vel er det vidunderligt at opleve kærlighed udefra, men kan man sammenligne det en lille smule med at leve det “perfekte” liv, hvor man har det hele, men alligevel ikke er rigtig glad, fordi følelsen inden i stadig ikke er, som den skal være…?
Jeg tror, vi må erkende, at skal det blive virkelig godt, må vi selv tage action.
Kig dig selv i spejlet
Vi må kigge os i spejlet og spørge, hvad det er, der skal til…
Og når nu vi alligevel står ved spejlet, så lad os lige sige noget fantastisk til vores spejlbillede a la:
Du er dejlig, du er smuk, du er perfekt, jeg elsker dig, præcis som du er. (Eller hvad du nu synes, du kunne have glæde af at sige til dig selv).
Bliver du ved at gentage den slags foran spejlet over tid – og gerne flere gange om dagen, så lover jeg, at det på sigt højner dit selvbehag.
Og har du brug for lidt ekstra til humøret og selvkærligheden, så sæt dig evt. med papir og blyant og skriv alle dine gode bedrifter i livet ned. Alt det du har gjort, som du er stolt over og glad for. Det gælder også helt små ting. Lav en liste over, hvad du er taknemmelig for.
Dyrk i det hele taget det gode. Ha´ fokus på alt det, der er godt ved dig!
Og hvis du skal på gaden i dag, hvad så med at tage lidt kærlighed med at dele ud af?!
Smil til en fremmed. Giv et kompliment…
Del ud af kærligheden
Det hele bliver meget bedre, når vi har det godt hjemme i os selv. Så har vi meget mere at give af. Lige som når man i flyveren skal tage iltmaske på, før man hjælper de andre!
Skal vi ikke aftale, at vi sætter kurs mod mere (selv)kærlighed. Sådan helt generelt. Det kan der umuligt komme noget dårligt ud af…
Og er der noget i dit liv, der er skidt i dag, så kill it with love…:-)
Det var dagens (selv)kærlige indspark herfra.
Jeg håber, du får en dejlig og (selv)kærlig dag resten af dagen. Og også i morgen…
I hvert fald får du en kærlig hilsen herfra:-).
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
