Det her kan godt blive provokerende. For jeg er ret overbevist om, at ni ud af ti vil påstå, at det på ingen måde er sjovt, når uvisheden og det ukendte skyller ind over os, og vi ikke aner, hvilken vej vi skal gå. Eller hvad skæbnen har af planer med os.
To ting har inspireret mig til dette indlæg: At jeg har en masse skønne, tidligere kolleger, der efter mange års tro tjeneste nu er blevet fritstillet pga. nedskæringer.
Og at jeg har læst den indisk-amerikanske New Age-guru Deepak Chopras bog om de syv spirituelle love, hvor i han flere gange understreger, at livet bliver et spændende eventyr, når vi træder ind i det ukendte. Og at vi i uvisheden er på rette vej, hvis vi forstår at slippe vores bundethed af, hvordan vi tror, alting bør være.
Det er nemlig, når vi slipper vores forsøg på at styre alting, at nye muligheder opstår – og der bliver basis for mirakler….
Når det ukendte truer
Vi er “blot” mennesker, og vi har en tendens til at binde os til penge, til det materielle, til andre mennesker og til forestilligen om, at alt skal være som det plejer, for så er det mest trygt og rigtigt.
Men livet vil altså, at denne “tryghed” skrider for os ind imellem. Uforudsete hændelser ryster vores verdensbillede, og vi bliver utilpasse, når det ukendte truer os.
Pr. automatik forsøger de fleste af os at kæmpe os tilbage til vores komfortzone i håb om at finde en form for tryghed, men hvad hvis det ikke umiddelbart lykkes…
Hvordan reagerer du på det ukendte?
Det klassiske spørgsmå vil være, om du bygger læhegn eller vindmøller, når det stormer i dit liv?
I min opdragelse ligger det mest naturligt at bygge læhegn, vil jeg mene, men med alderen og en bevidsthed om de (begrænsende) overbevisninger, jeg har med mig, har jeg taget en beslutning om, at jeg hellere vil bygge vindmøller.
Det er umiddelbart utrygt, fordi det er ukendt, og fordi jeg ikke er i læ, når jeg gør det. Men det er også der, der skabes udvikling, og jeg er altså nødt til at sige, det er langt sjovere end det modsatte, når det kommer til stykket.
Som Deepak Chopra siger “Uden uvished og det ukendte er livet blot en sløv gentagelse af udslidte erindringer. Du bliver et offer for fortiden, og din plageånd i dag er levningerne af dig selv fra i går”.
Der er udvikling i det ukendte
Og nu er der næppe noget galt med dig fra i går. Men der er altså noget forfriskende ved den udvikling, der ligger i det ukendte. Der, hvor man mærker, man lever.
Jeg oplevede det navnligt på min to år lange jordomrejse, hvor det eneste, jeg var bundet til, var min rygsæk, og hvor jeg ofte ikke anede, hvor jeg skulle overnatte. Det var en kæmpe frihed, og livet var et eventyr.
Og sådan kan det også være i vores dagligdag, hvis vi kan finde ud af at slippe vores bundethed af alt muligt. Det kan lyde nemt. Det er det ikke, men jeg ved, hvilken behagelig følelse af lethed, der kan ligge i at give slip på alt det, vi går og tror, er vores tryghed.
Det betyder ikke, man ikke gerne må eje og være glad, for alt det man ejer. Eller elske dem, man elsker osv., men når vi føler os bundet af det, bliver vi bange for at miste og ikke mindst for at miste kontrol. Og så er det, vi begynder at kæmpe for at holde på det. Og måske yder vi modstand mod noget, vi slet ikke kan styre, fordi der er langt større kræfter på spil, end vi kan hamle op med.
Giv slip
Så prøv at slippe den dårlige energi og de lave vibrationer, der følger med, når du forsøger at føre denne kamp.
Prøv i stedet med tillid. (Det har jeg tidligere skrevet om HER). Ha´ tillid til, at livet vil dig det godt, og at det, der sker, skal ske. Og at det, der umiddelbart kan se håbløst ud, på den lange bane vil bringe nye indsigter og læring med sig.
Det kan godt føles hårdt – længe, når noget ubehageligt pludselig bryder ind i vores komfortzone, men med tillid til, at der er noget højere, end os selv der styrer det, så bliver det lettere at håndtere.
Så lad dig svæve med og se, hvor du bliver ført hen. Det er langt mere behageligt, end at lade dig hyle ud af den eller holde krampagtigt fast i noget, der bare ikke længere skulle være som hidtil.
Det kan godt være anderledes, end du tror
Det er de overbevisninger, vi har lært gennem vores opvækst, der bliver ved at fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan tingene burde være, så vi er trygge. Men det er kun tanker og “regler”.
De kunne lige så godt være nogle andre. Så vær åben for, at der er andre muligheder. Acceptér det ukendte. Gå ikke i modstand, men lad din tillid til universet føre dig den vej, du skal. Uanset hvad det er, du skal lære.
Jeg ved, det er en udfordring. Faktisk står jeg selv i den dagligt. Jeg skal videre på alle planer, og jeg aner ofte ikke hvad vej. Men sjovt nok er jeg tryg. Mest af alt fordi jeg ikke kæmper, tror jeg. Jeg lader tingene ske, og så sker der meget godt.
Jeg har tidligere skrevet om (HER), hvordan livet føles mere let og ufarligt, når man giver slip. I indlægget finder du helt specifikke råd til, hvad du kan gøre for at overlade dine jordiske bindinger til noget større.
Gider du kæmpe mod universet?
Deepak Chopras nævner i sin bog “Den mindst mulige anstrengelses lov”.
Den kan jeg godt lide!
Af flere årsager:
Dels er jeg ikke begejstret for at anstrenge mig!
Dels forklarer han – og det giver jo mening – at mirakler er udtryk for den mindst mulige anstrengelses lov.
Og så siger han også, man bruger færrest kræfter, når ens handlinger er motiveret af kærlighed. (Husk det hvis du kører med for meget modstand).
Og ikke mindst minder han os om, at dette øjeblik er præcis, som det er, fordi hele universet er, som det er. Lige nu. Og når du kæmper imod, kæmper du mod universet.
Den kan man godt tygge lidt på, ik;-).
Jeg ønsker dig en dejlig dag, uanset om det er kendt eller ukendt terræn, du befinder dig i.
Og vil du læse mere om at turde vove sig ud af sin komfortzone, har jeg et indlæg HER.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.