• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Rejser

Når den spontane ferie går til verdens bedste Bornholm

by
Hanne
-
juli 22, 2018
Når den spontane ferie går til verdens bedste Bornholm

Som tidligere nævnt er vi hjemme hos os ufatteligt dårlige til at langtidsplanlægge, og derfor opstår vores ferierejser ofte spontant og uovervejet. Vi “tør” ligesom ikke være på forkant og allerede om vinteren planlægge en sommerferie i udlandet, for tænk hvis nu vi gik glip af et evt. godt vejr i Danmark – præcis som det blev i år. Så vil vi nemlig helst være hjemme! Og så er det i sandhed en fornøjelse, at vi har et sted som Bornholm, hvor man lige kan tage over!

Jeg behøver ikke at skulle langt væk (hvilket jeg også har  nævnt HER) for at opleve feriestemning og afslapning, og er der også mulighed for oplevelser og ikke mindst god mad, jamen så er alt godt. Og der må jeg så bare sige: Bornholm!

 

Slidt og beskidt og virkelig dejligt

Solskinsøen er forholdsvis ny for vores familie, så det var superfedt at tage over og gå på opdagelse! Og wauw altså! Bornholm har det hele. I skrivende stund sidder jeg på min terrasse i Sandkås et par kilometer syd for Allinge med den skønneste havudsigt og i mindst 25 grader. Jeg mangler kun den lyserøde paraplydrink for at føle, det er som syd på.

Ulempen ved sådan en spontan ferie er så bare, at alting ofte er udsolgt eller meget dyrt, når man lige pludselig ved, man vil afsted, men vi besluttede, at hvis vi ikke kunne få et sted at bo på Bornholm, så måtte vi have et telt med i bilen og så bare tage over og finde campingpladser eller steder i naturen.

Og måske var det det, vi skulle have gjort, da vi så valgte at tage til Bornholm. For her er “alle” jo i øjeblikket, og derfor er rigtig meget udsolgt. Men altså vi fik bestilt dette “feriecenter”, som det hedder, et par dage før, vi tog afsted, og her er da også en fin lille pool og en hoppeborg, som ungerne fornøjer sig med, men når det så er sagt, har jeg – til den høje ugepris – aldrig boet så slidt og beskidt, som jeg må erkende, vi gør her. Heldigvis er ingen af os sarte, men havde vi bestilt i vinter, havde vi formentligt kunne finde et luksushotel, til det vi giver for at bo her, men det er altså prisen for at være i sidste øjeblik, og så tager man den derfra..!

 

Så nemt at komme til Solskinsøen

I hvert fald kom vi til Bornholm, og hvor er det da bare wauw!! Og hvor kan jeg kun opfordre til, at man tager en tur herover i tide og utide. Det er jo helt utroligt nemt og hurtigt at komme hertil – i hvert fald når man bor i København.

Lige over Øresundsbroen, og derfra er der bare 75 km til Ystad med motorvej næsten hele vejen, og herfra går hurtigfærgen, der er i Rønne på en time og tyve minutter. Samme tur kan tages med Bornholmerbussen 866 (Se HER) fra København, og mange vælger så at leje cykler, når de når Bornholm, for at komme øen rundt på den to-hjulede.

Færgen kan også tages fra Køge, hvorfra turen tager fem en halv time, og det er muligt at sove ombord. Se evt mere HER.

 

Bornholm har det hele

Det imponerende ved Bornholm er den meget smukke og alsidige natur med skove, klipper, strande, bjergsøer og et rigt dyreliv. Øen byder på de mest fantastiske gå-ture og oplevelser, og så er det ikke mindst imponerende, hvor velholdt her er, samtidig med det meste er gratis – altså sådan forstået at man virkelig kan få mange oplevelser uden at skulle have pungen op ad lommen, hvilket vi var meget overraskede over. Selv den legendariske middelalderborg Hammershus er gratis at besøge. Kun Easypark skal have 30 kr. for parkering!

Et stenkast fra Hammershus på nord-vest-kysten ligger Opalsøen, der ligger mellem høje stejle klippersider, hvorfra der både er mulighed for rapelling og at prøve svævebanen, der er 290 m lang og ender i Opalsøen. Absolut en tur værd – den skal der dog betales 150 kr. for!

Men bare en flad 20´er for at komme ind i den berømte rundkirke i Østerlars, og vi er endnu ikke støt på andre seværdigheder, der har kostet, hvilket vist hører til sjældenhederne…

 

Danmarks bedste alt muligt

Vi tog bilen ned af Bornholms østkyst og besøgte blandt andet lørdagsmarkedet i idylliske Svaneke, der tidligere er kåret som Danmarks smukkeste købstad. Her praktiserer man bla. “Hønseskidning”, der går ud på, at høns lukkes ind i en lille indhegning med små felter med tal i som på en bingo-plade (se foto). Her fodres de, og så gælder det ellers om at heppe på, at hønen skider i netop det felt, man har sat sine penge på! Jo, jo…!

Herfra gik turen videre til en skøn dukkert på Due Odde, der har så fint hvidt kvartssand, at det har været benyttet i timeglas. I øvrigt er stranden lang og og smuk og er flere gange kåret som Danmarks bedste badestrand!

Herfra kørte vi til Danmarks femte største skov, Almindingen, der har vandreture i verdensklasse med sin meget varierede natur. Her finder man også Ekkodalen, hvor Møller drikker øller, når man råber mod klippevæggene, og det er også i dette område man finder Bornholms højeste punkt, Rytterknægten, samt gamle vikingeborge midt i naturen, og så er der rokkestenen, en 35 ton tung vandreblok, der ligger i Paradisbakkerne. Tidligere kunne den rokke, hvilket ikke går så godt længere, men vi fik den til det ved hjælp af en stor gren, der var med til at løfte den! Stenen finder man halvanden kilometer inde i skoven, og lad mig bare sige, at den ikke just er værd at løbe langt efter. Til gengæld nød vi at have skoven for os selv, og det havde vi trods højsæsonen!

Bornholm – ja tak!

Er man til turister, kan man, som vi gjorde, indtage sit aftensmåltid i Danmarks eneste bjergby, Gudhjem – hvor Stig Rossen himself underholdt publikum ved en lille koncert på gaden. Og skal sådan en dag slutte på bedste vis, så kører man nord på til Sandvig og får en Kalas is i den lille hyggelige og godt gemte strandbiks ved havet, og herefter må man ikke gå glip af en af de smukkeste solnedgange lige om hjørnet på Hammerknuden.

Bornholm jo tak! Det her var blot et lille udpluk af mulighederne på Bornholm. Jeg forstår til fulde hvorfor folk år efter år valgfarter til den lille perle i Østersøen!

Vil du have mere info om Bornholm, så kig HER.

 

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

AfslapningFerie

Når sejlerlivet bliver en kærlighedshistorie – mellem fremmede…
Jeg har kæmpe værdi på frihed – kan man det i en familie…?

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mening med livet Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Kropsterapi – lad din krop få taletid
  • Kosttilskud: Når kun det bedste er godt nok!
  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg
  • Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2025 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com