Da jeg forleden satte kurs mod Lynetten Havn, hvor vores båd ligger, var det fordi, vi havde besluttet at sejle en tur til vores lille svenske nabo-ø Hven. Vores ferie bliver sådan en lidt “tilfældig” én af slagsen i år. Vejret er jo godt, og så kan man ifølge mig være hvor som helst. Og faktisk behøver jeg ikke skulle særlig langt væk, for at føle det er ferie. Og når vi sejler, vælter oplevelserne altid ind. Turene er næsten altid forbundet med lidt drama, samtidig med jeg altid oplever en kærlighedshistorie. Mellem mennesker. Og den cocktail er jeg ret vild med. Det er som en god film!
Når jeg tænker på, hvordan man i parforhold, på arbejdspladsen, mellem naboer og jo som bekendt i hele verden kan have en tendens til at bekrige hinanden, så er det så hyggeligt at se, hvordan venlighed, imødekommenhed og åbenhed overfor andre er en del af sejlerlivet.
Fremmede mødes, og en kærlighedshistorie opstår – sådan lidt romantisk sagt. Men hvis man nu har de briller på, så er det rent faktisk det, der sker…
Ps. I love you
Og weekendes kærlighedshistorie får allerede sin start, da jeg kører turen mod havnen. På vejen passerer jeg et træ, hvor nogen har sat et lille skilt op med et rødt hjerte efterfulgt af et “Love you”. Skrevet med rød maling.
En hyggelig gestus og en sød hilsen til bilisterne, i stedet for det sædvanlige “Pas på i trafikken”. Eller de ord, man som oftest møder, når folk har været kreative med en spraymaling; “Fuck you”, “Pik”, “Ud med muslimerne” eller hvad ved jeg… Alt det hadefulde, frygtsomme og lavt vibrerende, der af en eller anden grund er behov for at udtrykke…
Men så er det så skønt og overskudsagtigt, når nogle ytrer noget opløftende i stedet. Hvor er det altid livgivende med sådan en kærlig hilsen til sine medmennesker…
Vi er alle i samme båd
Nå, men denne “Love you”-hilsen fik selvfølgelig smilet frem hos mig. Og den var den perfekte indledning til den kærlighedshistorie, jeg altid oplever, når vi sejler.
Fordi sejlerfolket er en flok fremmede mennesker, der krydser hinandens veje både på havet og i havnene – med kærlighed. Eller i hvert fald venlighed!
Man kan så også sige, vi alle er i samme båd, når vi sejler!
Vi kan ofte og helt uden varsel pludselig få brug for hinandens hjælp. Måske derfor er man på forkant og løfter altid hånden til hilsen, når man mødes på havet. Ligesom man i havnene hjælper hinanden og har brug for hinanden til at komme sikkert på plads, hvilket ofte kan være lidt af en udfordring.
Jeg er kun til pynt
I vores familie er vi forholdsvis nye sejlere, og mest af alt er jeg med til pynt, som jeg plejer at sige. (Selv om jeg ikke just er et kønt syn med forblæst hår og mascara, der er driver ned af kinderne, når salt og bølger har skyllet ind over dækket, fordi elementerne viser tænder, som det pludselig og ganske overraskende skete på vores vej til Hven).
Jeg kan da godt finde ud af at hive i lidt tovværk under instruktion, men ellers føler jeg mig såmænd ikke meget bevendt på en sejltur. Så jeg beder altid til, at der ikke sker min mand noget, for så vil jeg ærlig talt være på den… Godt vores 12-årige har gået til sejlads, det er faktisk en stor hjælp!
Når vinden tager til…
Normalt kan turen til Hven klares på tre timer fra København om vejr og vind vil. Det kan dog også sagtens tage otte, hvis vindretningen ikke er optimal. Og når man som vi sejler i en trimaran, der ligger fladt i vandet og mest af alt minder om en blandning af en jetjager og en tømmerflåde, så klasker man ligesom afsted på bølgerne, og det bliver (for mig) en smule dramatisk, når motoren går ud, fordi der kommer vand i den, og vandet vælter ind over dækket, mens man ellers synes, man lagde ud i det skønneste vejr med en forventning om, det bare skulle være en hyggetur på nogle få timer.
Sådan blev vores tur til Hven. De andre griner af mig, når jeg (lidt for hurtigt) siger vi er i havsnød, men det er lidt heftigt, når vinden tager til, og man pludseligt overraskes af virkelig store bølger – selv man har tjekket vejrudsigten op til flere gange inden afrejse.
Jeg er altid taknemmelig for, vores piger er helt cool. De nyder det og bare synger sig igennem det, mens jeg undlader at sige højt, at jeg mest af alt synes, vi skal ringe efter en helikopter…
Og så begynder en kærlighedshistorie…
Men så det, at der starter en kærlighedshistorie, så snart vi er i havn. For der er overhovedet ikke plads, når havnen er lille, og alle ligger tæt.
Men folk er enormt hjælpsomme og sørger for, vi finder et sted, og ofte må man ligge uden på hinanden i hobetal og vade ind over hinandens både for at komme i land. Det kom totalt bag på mig, at det var sådan, det foregik. Men vi oplevede det første gang, da vi for tre år siden var på Hven og måtte ligge ude i 7. række..!!
Men der går ikke mange øjeblikke fra reb og tovværk er på plads, til snakken går med de nye naboer. Propper bliver trukket op, man smiler og skåler og udveksler sejlererfaringer.
En trimaran som vores er en sjælden gæst i hver en havn, og da den samtidig er fra 1967 og lappet sammen med gaffatape flere steder, er den altid et noget anderledes syn end alle de fancy både, vi ofte er omgivet af, så der er mange, der lige skal høre, hvordan det er at sejle sådan en, og må de iøvrigt ikke lige se, hvordan den er indrettet inden i…?
Det drama, de udspiller sig…
Oplevelsen og stemningen i en havn er noget af det mest vidunderlige, fordi det hele klukker, og stemningen er afslappet, samtidig med der hele tiden udspiller sig et drama i havnebassinet, som man i timer kan få tiden til at gå med at glo på.
Der sker noget konstant. Det er som en film, der afspilles for øjnene af en, og man ved aldrig, hvad næste scene byder på..
Tit er nogen ved at brage ind i hinanden, når man ligger i lag, og når den, der ligger inderst skal ud, er alle på mærkerne for at hjælpe til, ligesom folk stimler sammen på molen, når en stor tysk moderne motorbåd forsøger at klemme sig ind udenpå en lille skonnert fra Svanemøllenhavn, der er nem at slå til pindebrænde, når vind og strøm pludselig skifter retning…
Men det er her folk hjælper hinanden i hobetal og den gode kærlighedshistorie udspiller sig, og det er her, jeg ser det hele som en lille verden, hvor folk altid mødes med gode intentioner. Tænk engang, hvis det var måden, vi generelt mødte hinanden på. Wauw…!
Giv det videre…
Jeg ønsker altid, at alle vi, der oplever sejlermiljøet, tager det med os ud i det virkelige liv efterfølgende, for tænk hvordan det kunne brede sig som ringe i vandet, hvis man generelt havde en kærlig indstilling til sine medmennesker…
Og by the way, man kan også komme til Hven uden at have egen båd – og jeg kan kun anbefale det! Færgen går dagligt fra København, og så er det muligt at leje cykler på øen – eller tage sine egne med. Det er et skønt lille hide away at tage til. Jeg ved i hvert fald, at når vi kommer hjem i morgen, så har vi været på ferie…!
Vil du vide mere om Hven, er der info her; visitHven.dk
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Sikke en dejlig kærlighedshistorie❤️, dine ord fanger og jeg smittes af stemningen. Fortsat god tur på havet.
Tusind tak, kære Tine, hvor er det dejligt at høre. Og fortsat god sommer til dig…❤️