Den tidligere studievært på TV2, Trine Panum, var en af dem, jeg jævnligt sendte en tanke, mens jeg gik og overvejede min opsigelse på BILLED-BLADET.
Hun havde været på TV2 i 18 år, da hun for fem år siden forfulgte sin drøm om at blive billed-kunstner.
Da jeg besøger hende i hendes atelier i Bagsværd nord for København, er jeg interesseret i at høre, hvordan det er gået hende, og jeg glæder mig over hendes ærlighed, når hun fortæller om sin kamp for at finde fodfæste i en helt ny branche.
Hun kan berette om at have været helt nede at ligge, men også om at rejse sig igen og skabe en succes, der i dag har gjort hende gladere end nogensinde:
Du ved, hvad du har…
– Jeg var omkring 40, da jeg gik og tænkte, om jeg overhovedet havde andet at byde på, end at være studievært på TV2.
– Min mor sagde “Du ved, hvad du har, du ved ikke, hvad du får”, og det havde hun jo ret i, men det er der altså bare for lidt drive i. Også selv om trygheden i et fast job var vigtig for mig, og måske også en af grundene til jeg blev så længe på TV2…, siger Trine Panum.
Og den tidligere studievært havde da bestemt også sine overvejelser, inden hun vovede at springe ud i et nyt liv. I den forbindelse var blandt andre hendes lillebror, golfspilleren Søren Kjeldsen, en inspiration. Han meddelte allerede efter gymnasiet, at han ikke ville læse på universitetet, som begge hans søskende havde gjort. Han ville være golfspiller! Og han sagde til sin søster i i forbindelse med hendes tanker om et skift;
“Nu har du talt om det her i så mange år, og jeg kan mærke det bliver stærkere og stærkere hos dig. Hvad er egentlig det værste, der kan ske?”
Kunne jeg klare det?
– Det var dejligt at have en, der turde sige sådan. For det fik mig til at overveje, hvad det var, der holdt mig tilbage, fortæller Trine Panum.
– Selvfølgelig var det tanken om, at det måske ikke ville gå, men ville jeg også savne de gode arbejdsforhold? Og det at være kendt? Og ville jeg kunne undvære den gode løncheck, der tikkede ind hver måned?
Med Trine Panums egne ord havde hun alt i sit job på TV2. Hun gav afkald på det hele, da hun valgte at blive selvstændig i januar 2014. Fra at have pension, tryghed og virkelig gode ordninger havde hun pludselig ingenting.
– Det var virkelig at springe ud, og så bare håbe jeg kunne svømme. Op til min opsigelse havde jeg haft et års orlov, som jeg både brugte på at dygtiggøre mig, lære at sælge mine malerier og finde mig til rette i en tilværelse uden kolleger. Og da jeg ved udgangen af min orlov syntes, at meget var gået, som det skulle, var jeg ikke i tvivl om, jeg skulle sige op. Jeg var simpelthen så dedikeret til maleriet.
Jeg var alene
– Især var det spændende, om jeg kunne finde ud af at være alene. Jeg har altid været omgivet af masser af mennesker og snak i mit job på TV2.
– Nu skulle jeg stå helt alene i et lokale i Bagsværd og håbe på, at nogen engang imellem ville komme ind ad døren. Og da jeg så endelig stod der, gik der mindst ti dage, før nogen dristede sig ind i mit atelier første gang. I den tid tænkte jeg da noget over, om det var den rigtige beslutning, jeg havde taget…
Trine Panum har kæmpet for at komme til, hvor hun er i dag. Når man tager et spring, som hun har gjort, er der også en masse ting, der ikke bliver en succes, fortæller hun, og at være kendt fra fjernsynet, har bestemt ikke kun været en fordel.
– Det har også været en hæmsko. Jeg skulle bestemt ikke komme og tro, jeg bare kunne begå mig som billedkunstner. Jeg har klart skulle bevise mit værd hele tiden, og også følt jeg skulle kunne mere end nogle af mine kunstkolleger.
Frygtede folk ville grine af mig
– Og så har jeg haft en kæmpe frygt for at fejle. Frygtet folk ville grine af mig. Jeg har været rystende nervøs for at blive testet og erklæret “duer ikke”.
– Derfor blev jeg også virkelig ked af det, da en kunsthistoriker skrev om mig; “Hun kalder sig kunstner”, og så bestilte hun ellers ikke andet, end at rakke mig ned. Der var jeg ny i branchen, og det var en mavepuster, som jeg skulle rejse mig fra igen, fortæller Trine Panum.
Hun har også mødt bitterhed fra folk, der mente, hun kun havde fået lov at udstille nogle steder, fordi der stod Trine Panum i bunden af hendes billeder, og hun var kendt fra TV.
– Jeg har skulle håndtere den kritik, og jeg har været åben overfor den, men jeg har også haft behov for at slå lidt igen og sige; “Kan du ikke kigge lidt på det, jeg laver, og vurdere om det har en værdi, og om det kan noget af det, som kunst skal kunne, før du kritiserer”.
Min mand har været fantastisk
– Jeg har været nede at ligge nogle gange, men så har min mand været utrolig god til at sige; “Hør her, når man gør sådan noget, som du gør, så kan man ikke undgå, at der en gang imellem kommer noget negativ respons. Du bliver nødt til at vise dem, at du rejser dig igen. Og at du kommer stærkt igen”. Det har været en stor hjælp at have ham. Han har støttet mig på alle måder.
Rent økonomisk har det dog været vigtigt for Trine Panum, at kunne klare sig selv, og hun har hele vejen været meget økonomisk bevidst. Allerede i årene op til sin opsigelse begyndte hun at spare op. Ved at lægge lidt til side, ved at sælge sine malerier, og ved at undervise, når hun kunne finde tid til det.
– Jeg har været opmærksom på, hvad jeg brugte mine penge på, og hvad der var vigtigt i mit liv. Det at lykkes med malerierne kom foran alt muligt andet, fortæller hun, der havde meget travlt de første par år, fordi alting var nyt.
Fik stress i starten
– Faktisk var jeg lidt stresset over, hvordan jeg skulle tilrettelægge mit arbejde. Hvad hvis jeg ikke syntes, jeg var færdig, skulle jeg så fortsætte eller gå hjem?
– Med mit galleri blev jeg jo også forretningskvinde, og der fulgte alt muligt med, som jeg ikke anede, var en del af det.
– Jeg har lært alt via erfaring. Jeg har alle kasketter på i mit arbejde, men nyder også at have hånd i hanke med det hele. Til tider synes jeg, det har været lidt svært at være min egen kritiker og selv skulle vurdere, hvornår et billede er færdigt, og om det er godt nok. Det er jeg heldigvis blevet bedre til, fortæller Trine Panum, der også har det glimrende med at være alene i sit arbejde.
Hun glæder sig dog over, også at have fået nye kolleger – folk med en anderledes tilgang til livet, end den hun kender fra TV-branchen.
– Mine nye kolleger er langt mere i kontakt med sig selv, og synes ikke det er pinligt at mærke efter, hvordan de har det – og at udtrykke det.
– Nogen gange griner jeg lidt af dem, og siger “Ih, hvor føler I da også meget hele tiden”. Det handler meget om følelser i denne her branche. Jeg har skulle forholde mig mere til, hvordan jeg selv har det. Det, der kommer ud af min hånd er jo stemninger, indtryk osv. Det er en anden måde at være til stede i livet på.
Trine Panum troede på det
Trods alt det nye, har Trine Panum hele tiden haft troen på, at det nok skulle komme til at gå. Hun har levet efter parolen “Ha´ lave forventninger, men høje ambitioner”! Hun mener, det ligger i hendes dna at være en fighter. Ikke fordi hun har behov for at stå øverst på podiet, hun ved bare, at når hun yder sit aller bedste, opnår hun også det, hun gerne vil.
Og hendes nye liv har krævet hendes udholdenhed…
– Jeg har været alle følelsesmæssige steder henne, siden jeg startede for mig selv. Glad, træt, trist, forundret, ked af det…, men mest af alt har jeg suget til mig og lært at stå på egne ben. Det er jeg utroligt stolt over.
– Og så er jeg altså også blevet taget virkeligt godt imod af et stadigt trofast publikum, og det betyder enormt meget.
– Der har været mange rigtig fantastiske ting, som er grunden til, jeg står op med et smil hver morgen, og tænker, “hold nu op, hvor det det fedt, det her liv, som JEG har skabt”. Jeg er så glad for, jeg havde modet til at turde. Og jeg er så glad for, at folk ved, jeg er her nu. Og at jeg har min berettigelse.
Gladere end nogensinde
– Mit nye liv har klart åbnet mig op. Jeg er blevet mere glad og snakkesaglig. Jeg bider skeer med en helt ny branche. Har fået nye venner. Jeg er kunstner, og dét at arbejde kreativt og ekspressivt giver mig et enormt overskud. Jeg laver noget, der af en eller anden grund giver så sindssygt meget mening for mig, siger Trine Panum, der også er blevet en sjovere og mere nærværende mor. Hun er en gladere kone at være sammen med, og hun har fundet ud af, hvad der betyder noget i hendes liv, fordi så mange ting har været oppe til overvejelse i forbindelse med hendes skift.
– Morgen efter morgen er jeg stået op og har sagt til mig selv: “Kæft, hvor har du været modig”. Det har været så fedt og har givet energien til at blive ved.
– Der skal meget motivation til at stå og male dag efter dag, og håbe folk vil kigge i min retning, og at der er en aftager i den anden ende.
– For vi er mange, der synes, det er sjovt at male. Jeg er selvfølgelig lykkelig for, jeg er lykkedes med det. Jeg er uden tvivl gladere end nogensinde…
* * * * *
Du kan finde Trine Panums malerier på www.trinepanum.dk
Og så har hun otte gode råd til dig, der måske overvejer at tage springet. Er du interesseret, kan du finde dem her.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
