Så blir´ det nok endnu en sang om kærlighed. Kan du huske den? Tue West?
Den har jeg gået og nynnet i dag, mens jeg har tænkt nærmest umulige tanker om kærligheden.
Men som bekendt; Kan vi tænke det, kan vi gøre det! (Det har jeg før skrevet om HER).
Jeg tænker, vi skal prøve…
Der er to slags kærlighed
Det var de to slags kærlighed, der findes, jeg filosoferede over:
Den betingede og den ubetingede.
Den betingede er den, langt de fleste af os udlever, mens den ubetingede er noget nær umulig for os mennesker at praktisere.
Med mindre vi er ud over det sædvaneligt rummelige.
Og det er vi ikke!
Heller ikke selv om vi er forældre til verdens bedste børn.
Just saying!
Vi er kærlighed
Alle ved, at kærlighed føles godt. Det er ikke noget, der skal læres. Små babyer ved det. Også dyr reagerer positivt på det. Det gør planterne i din vindueskarm også.
Min farmor talte til sine potteplanter. De sprudlede af liv!
Kærlighed er det, vi består af. Det er det, vi er inde i vores essens. Vi er skabt ud af et stort kærligt ikke-dømmende univers, og derfor har vi det så godt, når vi er oppe i de høje vibrationer – der hvor vi er tættere på universet!
Og det er ganske vist, at kærligheden i universet er betingelsesløs. Der eksisterer intet rigtigt og forkert. Der er ingen ret eller uret. Den slags er menneskeskabt.
Men da vi altså kommer derude fra, har vi det i os!
(Ja, ja det bliver lidt spirituelt, til gengæld er det sandt)!
Den (u)betingede kærlighed
Men altså; To slags kærlighed.
Den ubetingede, som er den, vi påstår, vi nærer for vores børn.
Vi elsker dem simpelthen betingelsesløst – siger vi.
Not. Det gør vi altså ikke!
Og så den betingede – som rent faktisk er den, vi elsker dem med!
Den betingede kærlighed
Kærligheden til vores børn er betinget, fordi vi jo lærer dem at opføre sig, ”som de skal”. Så de dels er gode børn, men også så de undgår at komme galt afsted.
Derfor lærer vi dem, fra de er helt små, at de skal rette sig efter vores anvisninger, så alt forløber bedst muligt.
Det lærte vi også selv som børn!
Vi fik anvist nogle retningslinjer, og fulgte vi dem ikke, var vores forældre ikke tilfredse. Vi blev irettesat – måske skældt ud, og på den måde lærte vi dels, at kærlighed er betinget (af noget), dels at vi skal gøre os fortjent til kærlighed.
Og den livsanskuelse tog vi så med os ud i livet…
Vi elsker, når bare…
Og her lever vi den i bedste velgående – den betingede kærlighed. Vi er lykkelige så længe, vi er tilfredse, med det vi ser og oplever:
Så længe andre mennesker opfører sig, som vi synes, de skal. Og så længe vi får opfyldt vores ønsker, får smidt de fem overflødige kilo, finder drømme-manden osv.
Så er alt godt. Altså godt på betingelse af…
Og det samme er tilfældet med selvopofrelse; Bestræber vi os på at gøre andre tilfredse, lærer vi dem også betinget kærlighed. Og vi vil få betinget kærlighed tilbage.
Betingelser er begrænsende, og når vi er begrænsede, er det svært at være i vores flow, ligesom vi heller ikke er et positivt skabende sted i vores vibrationer.
Giver det mening?
Den ultimative kærlighed
Den sande betingelsesløse kærlighed er tæt på at være utopi, vil jeg mene, men hvis vi tog ønskebrillerne på, ville senariet se sådan her ud:
Så ville vi frigøre os fra alle de programmerede regler, der er blevet kodet ind i os, fra vi var små. Og uden dem ville vi ikke have behov for at dømme os selv og andre.
Vi ville vide, at lykken var vores eget ansvar, og at den ikke ville indfinde sig af, at vi fik manipuleret omstændighederne udenfor os selv på plads.
Vi ville lade alle andre gøre, som de gør, velvidende at vi hverken kunne eller skulle ændre på nogen.
Vi ville vælge kærlighed i stedet for konflikter. Havde vi fjender, ville vi sende dem kærlige tanker – velvidende at tanker har lige så meget kraft som handlinger. Velvidende at kærlighed er det modsatte af frygt og had. Velvidende at kærlighed er svaret på alt. At kærlighed løser alt. Helbreder.
Gevinsten for os (alle) ved at vælge kærlighed ville være, at vi slap de negative, drænende ressourcer, og fandt ind til en vidunderlig, fredelig tilstand, hvor alt det vi havde brug for, ville komme til os helt automatisk. Også de udfordringer vi ville have brug for for at vokse.
Vi ville vibrere på samme niveau som universet, og mirakler ville opstå…
Det virkelige liv
Det var drømme-senariet.
Det, vi så kan gøre i det virkelige liv, er at forsøge at elske os selv betingelsesløst, ved at acceptere alt hvad vi er, og alt hvad vi indeholder. Uden at dømme om det er godt eller skidt. Bare elske os selv uden betingelser og fordømmelse.
Vi kunne prøve at overbevise os selv om, at vores lykke ikke afhænger af andre. At vi selv er de eneste til at hæve vores vibrationer, komme ind i vores flow og tiltrække vores drømmeliv – eller bare det vi ønsker mere af.
Vi kunne prøve at stræbe efter at være kærlighed. At tage kærlige valg i alt hvad vi gør – hvilket ikke er nemt, når vi er mennesker, der er vokset op med frygt og fordømmelse, nærmest uden vi har bemærket det.
Jeg siger også bare, vi kunne prøve…!
Skab din verden
Den verden, du skaber omkring dig, afspejler dine tanker og overbevisninger, så tag ansvar for, hvad du vælger.
Hvad du forventer, er det du får. Det er den energi, du skaber med. Vælger du at se det værste i andre, er det det, de vil vise dig.
Så vælg en kærlig tankegang. Mød dine udfordringer med kærlighed. Skab dit liv ud fra kærlige billeder og intentioner. Så kommer du til at vibrere med det store kærlige univers, du kommer fra, og herfra er der basis for at skabe mirakler. Og det er sandt!
Faktisk er mirakler en hel naturlig ting – men de fremelskes kun af kærlighed.
Den betingelsesløse!
Man kunne jo prøve…

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.