Jeg er vild med let tilgængelige sundhedsråd. Og jeg er vild med, når sundhed ikke skal købes i pilleform. Derfor er jeg vild med denne “citronkur”, som er kræs for immunforsvaret, og som er meget nem at gå til.
Jeg har brugt den før, og jeg er netop igen begyndt at drikke to glas hver morgen, da jeg trænger til et boost, i et hjem hvor mine fire familiemedlemmer på skift lægger sig med influenza…!
Citronerne gør noget godt for immunforsvaret, da de indeholder masser af C-vitaminer, og så er de også forebyggende for en lang række livsstilssygdomme – blandt andet kræft.
Til immunforsvaret – og alt muligt andet…
Her er blot nogle enkelte af citronens mange sundhedsfremmende egenskaber:
- Booster immunforsvaret
- Forbedrer nyre- og leverfunktion
- Letter forkølelses- og influenzasymptomer
- Bekæmper betændelses-tilstande
- Hjælper kroppens PH-balance
- Giver mere energi
- Lindrer fordøjelsebesvær og forstoppelse
- Hjælper med vægttab
- God mod stress, højt blodtryk, og nyresten
- Giver smukkere hud – er god mod akne, eksem og solskoldning. Og skulle sågar være rynkereducerende og god som anti-aging middel.
So what´s not to like?
Immunforsvaret vil elske det
Ja, jeg tror altså på, at dette er godt for immunforsvaret – og alt det andet nævnte. Men man skal jo altid forholde sig kritisk, og der vil altid være nogle, der mener noget andet. Men af alle de steder (danske og amerikanske hjemmesider), jeg har researchet, har jeg kun et enkelt sted set nogle påstå, at denne drik i længden kan give tør hud og skrøbelige knogler.
Jeg tager altså alligevel chancen, og jeg gør det sådan her:
– Jeg presser saften ud af to økologiske citroner, river også lidt af den sunde skal, og blander det hele i et glas, som jeg fylder med kogende vand.
– Resterne (altså skallerne) af de to pressede citroner putter jeg i et andet glas, som jeg også overhælder med kogende vand.
– Jeg gør plads til, at der kan fyldes, lidt koldt vand i glassene, så drikken bliver tilpas lunken – så synes jeg nemlig, den er mest behagelig at drikke.
– Jeg så drikker jeg langsomt begge glas på tom mave inden morgenmaden.
(Langsomt er for mig ca. 10-20 minutter).
De vigtige råd
VIGTIGT: Syren fra citronerne kan skade tænderne, så brug et sugerør, så citronen får mindst muligt kontakt med tænderne. Og drik ikke citronvand over hele dagen. Det har emaljen ikke godt af. Undgå iøvrigt at indtage citronens sten/kerner.
HUSK: Vent med at børste tænder til 45 min. efter du har indtaget din citron-vand. Skyld hellere munden med vand umiddelbart efter indtagelsen.
ADVARSEL: Oplever du at få ondt i maven, så slow down, prøv dig frem eller lad helt være. Ofte skal maven lige vænne sig til de sure citroner:-).
Du kan også nøjes med at bruge en halv citron til at starte med.
Bonus-info
Som bekendt er jeg hverken læge eller noget andet i den retning, jeg bringer blot videre, hvad der virker godt for mig, og som jeg selv tror på.
Bonusinfo: Hvis du en aften har spist for meget mad og føler dig meget fyldt op, så prøv at drikke et glas med vand og citron. Det siges at lindre.
Og PS. Hvis du synes, du har for travlt om morgenen til at lave denne drik, så lav den om aftenen. Lad den pressede citronsaft stå i køleskabet, så du næste dag blot skal koge vand og fylde det i glassene.
God fornøjelse og del mægtig gerne med os andre, hvilke erfaringer du gør dig. Vær dog opmærksom på, at der nok vil gå 14 dage, før du mærker en forskel!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.