• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Om at leve

Har du styr på dit hvorfor? Hvorfor du er, hvor du er i dit liv…

by
Hanne
-
april 4, 2018
Har du styr på dit hvorfor? Hvorfor du er, hvor du er i dit liv…

I min søgen efter svar på, hvorfor jeg egentlig er, hvor jeg er i mit liv, og hvad jeg skal beskæftige mig med i mit nye arbejdsliv, har jeg gået og leget med en sjov tanke. Jeg har vendt tingene lidt på hovedet:

I stedet for at spørge mig selv, hvad jeg gerne vil her i verden, har jeg prøvet at spørge, hvad verden gerne vil med mig?!
Der må da være en mening med, hvorfor netop jeg kom hertil?
Og nej, ikke bare fordi, mine forældre lavede mig!
Hvorfor blev det lige præcis mig, der kom ud af de tre millioner sædceller, der blev skudt afsted dengang…

Og det samme gælder dig!
Vi er jo unikke allesammen. Der er ikke andre som os, og derfor er der måske noget helt særligt, vi skal bidrage med, mens vi er her. Noget som kun vi – som de unikke mennesker vi er – er skabt til at skulle tilføre verden.

Så med det for øje, hvad vil du så mene, du indeholder, som kan bruges i denne verden? Hvad er meningen med netop din eksistens?

 

Svarene er i os selv

Jeg tror, alle svar findes i os selv, vi er bare ikke så gode til at lytte.
Vores ego ved bedre… Tror vi!

Og selvfølgelig kan man spørge, i hvor høj grad svarene i os selv er præget af vores miljø og opdragelse, men du kan garanteret finde områder af dit liv, hvor du føler dig ret anderledes og har helt andre værdier, end dem dine forældre lærte dig…? (Det kan også være, du med fuldt overlæg er gået i den stikmodsatte grøft, fordi du i hvert fald ikke vil være som dine forældre).
Men kernen af dig selv, når det hele er skraldet væk, hvad siger den? Hvem er du?
(Stort og svært spørgsmål…).

Men du er kommet hertil med noget!
Du har garanteret et talent eller to. Og måske også en stærk følelse af, at noget altid har boet i dig, men aldrig rigtig er kommet til sin ret? Noget du altid har (haft) lyst til, og som føles rigtig for dig. Eller noget du ved en masse om og altid er god til at huske…?

I hvert fald ved du helt sikkert en del om, hvad der ikke er dig… og hvad du ikke kunne drømme om at beskæftige dig med!

 

Kender du dit hvorfor?

Jeg spørger fordi, jeg i disse dage går og tænker meget over, hvad jeg skal med mit arbejdsliv.

Måske er du så heldig, at du ved, hvad meningen er med dit? Måske er du det helt rigtige sted og beskæftiger dig med det, der er rigtigt for dig?

Eller måske er dit liv bare, “blevet som det er”, og det er fint nok med dig.
Nogen har ikke brug for at stille det famøse spørgsmål: HVORFOR?

Men for mig…

Det er et halvt år siden, jeg stoppede på BILLED-BLADET.
Min blog har været i luften i halvanden måned. Jeg fulgte det tegn, jeg fik, (du kan læse om det her) men hvad så herfra?

Det bliver jo ikke ved at gå, at jeg ikke tjener nogen penge, men tanken om at få et job igen, giver mig også følelsen af, at “så fortsætter jeg jo bare mit liv i hamsterhjulet”.

Og hvad er det, jeg skal lave?

Jeg savner energien, der ligger i at være sammen med mange kolleger, men lige nu synes jeg ikke, jeg har lyst til at arbejde på andres præmisser og med andres visioner. Lige nu må det godt handle om mig, og noget jeg skaber.

Men hvordan finder man ud af, hvad der så giver mening?

 

Hvad ville du gøre gratis?

I al beskedenhed synes jeg, jeg kan mange ting, spørgsmålet er bare, om det kan sættes sammen til noget, der kan bruges arbejdsmæssigt.

Hvis du har læst mit interview med TV2s Mikael Kamber (ellers er det her), ved du, at man ikke nødvendigvis bliver lykkelig af at lave, det man er god til.
Godt så! Men hvad så?
Vil det blive nemmere at besvare det spørgsmål, hvis man forestiller sig et job, hvor man ikke tjener penge?!

Ville du blive i det job, du har nu, hvis du ikke blev betalt for det?
Hvad ville du lave, hvis det kun var lysten og glæden, der skulle drive værket?

Jeg finder jo mig selv på min blog lige nu – for min fornøjelses skyld.
Før skrev jeg om kendte og kongelige – og tjente penge. Nu skriver jeg om personlig udvikling – og tjener intet. Tværtimod har det kostet mig penge at få skabt min blog, og hvad fortæller det om mig?

I, der har fulgt med, ved bloggen lever, fordi jeg fulgte et tegn, jeg fik (du kan læse om det her), men ingen fortalte mig, hvad bloggen skulle handle om. Det kom “af sig selv”. Og det blev hverken mad- eller strikkeopskrifter, men snarere opskriften på at finde ind til det gode liv. Og det siger vel også en del om mig.
Var det noget, jeg havde i mig, der skulle ud?

 

Ved du, hvad der er mest gunstigt for dig?

Jeg tror ikke mit “blog-liv” er opstået tilfældigt. Jeg tror, det skal bruges til noget på den større bane. Måske “bare” gøre mig klogere på livet, men hvem ved – måske også andre? Måske har universet ledt mig i denne retning for at gøre mig opmærksom på, hvad jeg har at bidrage med…

I hvilken retning tror du, vinden ville blæse dig, hvis du slap det hele, og landede det sted, der var mest gunstigt for dig? Hvad tror du, meningen er med dig i denne verden?

Måske interesserer den slags spørgsmål dig slet ikke, men skulle det være sådan, at vi står i samme situation, så stort held og lykke til dig. Jeg hører gerne om, hvad der sker for dig – og også gerne hvis du har erfaringer med ovenstående…:-)

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Mening med livetRetningSvarTalentTegnUnik

Husker du at være taknemmelig for de små ting…?
I mit næste liv skal jeg være biopat – vil du vide hvorfor?

6 thoughts on “Har du styr på dit hvorfor? Hvorfor du er, hvor du er i dit liv…”

  • Sanne siger:
    april 4, 2018 kl. 6:01 pm

    Kære Hanne

    Jeg tror, at du er på rette spor. Du skriver nogle interessante og inspirerende indlæg, som virkelig giver stof til eftertanke. Jeg håber virkelig, at det må lykkes for dig at gøre bloggen til en levevej. Jeg bliver glad hver gang, du lægger noget nyt på bloggen – glad og forventningsfuld for at se hvad du nu skriver om. Bare klø på. Pøj pøj med det hele. Du skal nok få styr på det.

    Svar
    • Hanne siger:
      april 4, 2018 kl. 8:10 pm

      Kære Sanne.
      Tusind tak for din søde kommentar. Den varmer, og jeg skal gøre, hvad jeg kan for at leve op til de flotte ord:-). Tusind tak! Mange hilsner Hanne

      Svar
      • Tine siger:
        april 8, 2018 kl. 5:31 pm

        Genkender så meget af det du beskriver. Meningen….., jeg tror der er meninger med livet, tror vi kan have flere missioner og kompetencer. Nogle gange kan det være tilfældigt hvor vi lander. Jeg har taget et stort hop uddannelsesmæssigt og begge arbejdsliv har givet mig viden, indsigt og udviklet mig, også i det kollegiale sammenspil. Alt har gjort mig til den jeg er…., min familie venner og de veje jeg har valgt. Du tog et valg da du var et sted i dit liv, hvor jeg tænker du blev nød til at følge dit tegn. Det tager tid at skifte kurs, og jeg tror nu du er på vej, og med tid og tålmodighed vil det bringe dig ud i nye og igen måske andre veje. Hvem ved;).
        Kærligst

        Svar
        • Hanne siger:
          april 8, 2018 kl. 8:11 pm

          Kære Tine. Hvor er det dejligt, du (også) har haft modet, og har fået en masse godt ud af det. Det er vel lidt som at leve flere liv i livet…Mere af det;-). TAK for din hilsen. Knus H

          Svar
  • Lone siger:
    april 10, 2018 kl. 12:47 pm

    Hej Hanne! Jeg er helt enig med Sanne. Du skriver nogle virkelig vedrørende indlæg, som giver stof til eftertanke. Jeg lover dig, at jeg har tænkt meget over bl.a. dit indlæg om at melde afbud. Det er jeg slem til. Du er på rette vej. Bliv ved med det. Mange hilsner fra Lone

    Svar
    • Hanne siger:
      april 10, 2018 kl. 12:58 pm

      Tusind tak for din kommentar, Lone. Jeg er rigtig glad for at høre, du kan bruge, det jeg skriver. Det er jo lige det, der giver lyst til blive ved. Tusind tak:-). Kh Hanne

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mening med livet Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Kropsterapi – lad din krop få taletid
  • Kosttilskud: Når kun det bedste er godt nok!
  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg
  • Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2025 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com