I mit næste liv skal jeg være biopat – jeg er vild med, hvad sådan en kan…!

Når man har et Raskeri, må man gerne skrive om biopati. Og ikke kun fordi det rimer, men simpelthen fordi det er en fantastisk opfindelse… I mit næste liv vil jeg være biopat!

(I følge Wikipedia er en biopat en alternativ behandler, som arbejder ud fra filosofien om i samarbejde med klienten at danne sig et overblik over, hvilke belastende faktorer, der kan påvirke kroppens evne til at bevare eller opnå så god en sundhedstilstand som muligt).

Jeg har absolut ingen indvendinger mod den konventionelle lægeverden, og min egen læge holder jeg så meget af, at hun som den eneste, jeg kan komme i tanke om, gerne må være min mor – hvis det ikke lige var fordi, jeg i forvejen har en absolut udmærket en af slagsen!

Men altså min biopat, hun er guld – på en anden måde. Og det er hun, fordi hun “taler” med min krop. Den fortæller hende på forunderlig vis, hvordan den (jeg) har det. Jeg har kendt min biopat, siden hun startede for 20 år siden. Der kan sagtens gå år, mellem jeg konsulterer hende, men NÅR jeg gør det, får jeg altid en forrygende oplevelse af at blive set og forstået.

Jeg lå på hendes briks for nogle år siden, hvor hun midt under seancen siger til mig, at hun mener, jeg har blærebetændelse…
Aaaah… den tror jeg så ikke helt på, for jeg ved godt, hvordan den slags føles. Ikke desto mindre opfordrer hun mig til at gå til lægen og få det tjekket. Og naturligvis har hun ret. Jeg har blærebetændelse.

Siden da har jeg troet på alt, hvad hun siger!

Det er i hvert fald ikke overgangsalder…!!!

Jeg var hos hende forleden – fordi jeg på det sidste har følt mig træt, hærget, drænet, irritabel, anspændt og bare alment utilpas. Med månedlige hovedpiner der er blev værre og værre. Så slemme at jeg begyndte at frygte, der var tale om begyndende overgangsalder (Gud forbyde det)…

Min alder taget i betragtning (meget tæt på 50) ville min læge nok være enig i det med overgangsalderen, men, men, det ved jeg heldigvis selv, at jeg SLET ikke er gammel nok til endnu…!
Min læge ville så formentligt (grundet de øvrige udefinerbare symptomer) foreslå en række blodprøver – for siden at konstatere, at der ikke var noget galt med mig…

Selv har jeg tænkt om min nuværende tilstand, at noget mere solskin, noget mere væske, nogle mere regelmæssige måltider samt motion, ville gøre underværker, for det er godt nok knebet med den sunde livsstil over de sidste måneder…

(Jeg er iøvrigt sikker på, at det ville være med et budskab om mere motion, min læge ville have sendt mig ud ad døren, og det ville så være det…).

Jeg griner på briksen

Hos biopaten lægger vi ud med at tale om mit nye liv (jeg har tidligere skrevet om det her) efter jeg stoppede med at arbejde. Vi diskuterer mine kropslige symptomer. Og efter vi begge har psykoanalyseret lidt på det hele, lægger jeg mig op på briksen klar til at lade magien begynde, for det er her, det bliver “okkult”…)

Hun beder mig løfte min arm, og beder mig modarbejde det lille tryk, hun giver den. Derefter den anden arm og så benene. Og tro mig, man vil så gerne stritte imod, men er der ubalance i kroppen, er det umuligt, på trods af der kun er tale om et lille bitte pres fra hendes side. Det er så mærkeligt, og faktisk griner jeg ret meget, når jeg ligger der, for det ER sgu komisk.

Hun fortæller ret hurtigt, at det er hypothalamus der reagerer – Queen of hormons, som hun kalder den. (I følge wikipedia styrer Hypothalamus temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og forskellige aktivitetsrytmer).

Det giver mening, at den reagerer hos mig, når min krop er “stresset “og “anspændt” og mit blodsukker er ustabilt.
Jeg har siddet alt for meget stille ved computeren. Jeg har levet af kaffe, og hvad der lige var i køleskabet, og jeg har sovet dårligt. Alt for længe. Og min krop har sagt fra overfor det!

Og til forskel for hvis jeg var gået til min læge, har biopaten nu med sine metoder fået min krop til at fortælle, præcis hvad den har brug for. Det er det, biopati kan, og det er det, der er så vidunderligt.

Jeg har fået en opstrammer

– Der er kun tale om lidt små-justeringer, siger hun og sender mig ud af døren med “recept” på lidt forskellige vitaminer, nogle omega 3 kapsler, nogle blomsterdråber og en formaning om at få strammet op på mine måltider, så de bliver regelmæssige og lidt mere varierede. Og så skal jeg lige overveje, hvad jeg helt konkret vil gøre for ikke at lade mig stresse over de småting, jeg går og belaster mig selv med.

End of story er, jeg har fået en opstrammer. Jeg ved, jeg får min energi igen, og jeg satser stærkt på, mine hovedpiner bliver knapt så invaliderende, fordi hormonbalancen nok skal komme i orden i kraft af det boost, min krop nu får.

Og sådan er det, når jeg har været ved min biopat. Alt bliver godt igen. Det er vidunderligt. Det er magi. Jeg elsker det. Og jeg anbefaler det.
Og i mit næste liv er det mig, der er biopaten…;-).