• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Interview ~ Livsstil og Lækkerhed

Er det perfekte liv det lykkelige liv? Jeg har spurgt Dea Kudibal

by
Hanne
-
marts 4, 2018
Er det perfekte liv det lykkelige liv? Jeg har spurgt Dea Kudibal

For mig er designeren Dea Kudibal prototypen på dén kvinde, det hele handler om, når man som læser præsenteres for det perfekte liv i damebladene.

Hun er livsstil, lækkerhed, skønhed og succes på alle planer. Hun forfølger sine drømme (og der er ikke langt fra tanke til handling, fortæller hun). Hun er forretningskvinde og kom i sommer hjem efter fire år i Shanghai, hvor hun åbnede tre butikker i eget navn. Nu har hun også gjort det i København.

Hun får hjælp af sin dejlige mand, med hvem hun har den smukkeste søn. De bor i et skønt hjem i et af de mondæne kvarterer nord for København. Hun har dejlige veninder og en interessant omgangskreds. De holder middage og fester, hvor intet mangler, og så er hun tilmed vældig sød, spirituel, laver velgørenhed – og juleaftener – for børn og unge i nød. Hun har naturligvis løbet et marathon, og så ligner hun en, der overkommer det hele. Nærmest med et uendeligt overskud…

Og ja, hun er virkelig!

De findes simpelthen – de der kvinder med det perfekte liv.

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvad det kræver at leve sådan, og er man lykkelig..?

Det perfekte liv

 

Det perfekte liv kræver sit

-Jeg har altid været fortaler for, man sætter baren højt og gør sig umage. Det lærer jeg også min 7-årige søn – selv om det selvfølgelig ikke skal være så ambitiøst hele tiden. Men jeg synes godt, man må kræve noget af sig selv og sine omgivelser. Det hele bliver lidt sjovere og mere spændende. Jeg har altid været flittig. Det ligger naturligt for mig, men jeg har også meget energi, og så overkommer man måske nok lidt mere, smiler Dea Kudibal.

Alligevel er hun kommet dertil, hvor hun af og til spørger sig selv; But why?

For hun erkender, at det kræver sit, hvis alt skal være perfekt på alle måder hele tiden. Og måske er der sket noget herhjemme, mens hun har været i Shanghai. Hun hører nemlig om mange i sin omgangskreds, der egentlig synes, det hele er lidt svært…

-…Og det er selv om, vi er sunde og raske. Har søde og dejlige børn. Lever i et velfærdssamfund. Har gode ægtefæller. Er på de fedeste ferier og iøvrigt har alt. Alligevel er mange ikke glade, og føler sig utilstrækkelige. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, siger Dea Kudibal.

Det perfekte liv

 

Mange er ikke glade – trods det perfekte liv

Og handlingens kvinde som hun er, postede hun på baggrund af ovenstående fornyligt en opfordring på Facebook, som lød sådan her:

“…Hvorfor ikke bare sige: “Keep it simple” og “pyt og det hele går jo nok”. Vi er så heldige at være født i en del af verden, hvor vi indånder ren luft hver dag, og hvor der kommer rent vand ud af hanen. Vi er en af de nationer, som arbejder mindst og egentligt har mest fritid, som vi kan bruge sammen med familien og vores kære. Så hvorfor er der så mange, som er stressede og deprimerede og på lykkepiller eller “bare” føler sig tomme inden i…”?

-Både privat og professionelt hører jeg om virkelig mange, der har alt, men som ikke er glade, fortæller Dea.

-Jeg talte med en veninde om det forleden dag. Hun mente, det var fordi, vi er stressede. Så måtte jeg bare sige, “Tag lige en uge til Kina”!

-Derude ser mange forældre deres børn to gange om året. Børnene bor hos bedsteforældrene i hjembyen, mens mor og far knokler et helt andet sted – og iøvrigt fra morgen til aften, mandag til og med lørdag, og så har de et ekstra job om søndagen. Det interessante er, at når disse mennesker har fri om aftenen, så står de og ryger, drikker og griner og ser faktisk ud som om, livet er godt. Der er ingen stress der.

-Og når jeg husker tilbage på mine egne forældre, så knoklede de også, men der var altså ingen, der gik ned med stress. De morede sig og havde det sjovt.

-Jeg tror, vores stress og “tomhed” handler om, at vi vil for meget. Og vi vil have for meget kontrol. Jeg kender det udmærket fra mig selv.

Det perfekte liv

 

Jeg er blevet taknemmelig for de basale ting

-Jeg plejer for eksempel at have perfekte negle, men i morges tænkte jeg, at det når jeg ikke at få lavet i dag. Selv om det ville have været dejligt, når jeg både skulle møde dig og have et event senere.

-Men i stedet prioriterede jeg at køre min søn i skole, være med til morgensang og bagefter få svømmet 20 baner, inden mit første møde kl. 10.00. Det er en god start på dagen i stedet for at sidde og få lavet negle. Alt er en prioritering. Og jeg er begyndt at sige, at det går jo nok alligevel altsammen…!

-Jeg er blevet langt mere taknemmelig for mit liv, efter vi er kommet hjem fra Shanghai. Jeg er også blevet vild med naturen, efter vi gik og indåndede forurenet luft og ikke kunne vaske vores grøntsager under hanen.

-Jeg er blevet taknemmelig for de basale ting i livet. Og med hensyn til min forretning er jeg faktisk også begyndt at kunne sige “Pyt, det kan nok vente til i morgen. Det er jo bare tøj…”

Det perfekte liv

 

Intet kommer af sig selv…

Hendes tøj hænger dog alligevel snorlige og indbydende i den lille hyggelige Dea Kudibal-butik på adressen Gammel Mønt 39. Hendes bror sælger herretøj i butikken lige ved siden af. Det var ham, der spurgte, om ikke Dea skulle ind ved siden af ham. Det var ikke en del af hendes plan, men alligevel slog hun dørene op til sin første danske butik den 1. december sidste år. Der handles hurtigt, når man hedder Dea Kudibal.

Hun startede sit firma i 2003 og var hurtigt ude over de danske grænser. I dag sælges der Dea Kudibal-tøj i hele Europa.

-Når det hele ser så godt ud, er det jo fordi, der ligger hårdt arbejde bag. Intet kommer af sig selv. Heller ikke det perfekte liv. Og de fire år i Shanghai er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet, fortæller hun.

At Shanghai var en god ide, fandt hun ud af efter et besøg på fem dage i den kinesiske storby. “Vi flytter derud”, sagde hun til sin mand, da hun kom hjem, og sådan blev det.

-I Oktober 2013 tog vi der ud med vores søn og tre kufferter. Vi gav os selv en uge på et hotel, så skulle vi have fundet en lejlighed, hvilket vi gjorde. Vores søn kom i skole, og da det blev forår, havde vi åbnet tre butikker.

Det perfekte liv

 

Succes i Kina

-Med Dea Kudibal har vi altid lyttet meget til vores intuition og mavefornemmelse, og selvfølgelig brugt vores netværk, og det viste sig hurtigt at kineserne var vilde med vores tøj.

Det var dog nogle lagervarer, der virkelig kom til at betyde noget. Dea fandt på at lave homeparties – på tupperware-måden, og det viste sig at blive en rigtig god forretning.

-Vi startede med otte mennesker hjemme i vores lejlighed. Det var så hyggeligt, at flere havde lyst til at gøre det samme. Så pludselig bredte det sig som ringe i vandet, og det er faktisk sådan vores forretning kører derude i dag.

-Vi begyndte at tjene mange flere penge på den måde set i forhold til alt det arbejde, der var med butikkerne. De kørte fint rundt, men der var så uendelig mange ting og så meget bureaukrati. Vi endte med at lukke to af dem og så bare lave homeparties. Så sådan kører det i dag, og min mand og jeg skiftes til at tage derud hver 6. uge, fortæller Dea. Og så tilføjer hun, at hun er god til at finde de rigtige mennesker at arbejde sammen med, hvilket er alfa omega for at det hele kører så godt, at hun også kan holde fri ind imellem.

Det perfekte liv

 

Keep it simple

Familien kom hjem igen, fordi de elsker de danske værdier, og selv om sønnen stortrivedes på international skole i Shanghai, var det vigtigt for Dea, at han også kom hjem og fik danske venner.

-Så vi kom hjem i sommer, og det har faktisk også krævet sit at komme tilbage og få sig genetableret og så lige starte butik oven i, siger hun, der af samme grund kun har holdt et par enkelte middage for vennerne siden hjemkomsten. Dog uden den sædvanlige tre retters menu.

Dagsordenen er nemlig blevet lidt anderledes end tidligere, for som hun slutter sin opfordring på Facebook:

“Jeg har startet min egen lille “keep it simple” revolution, og jeg er helt overbevist om, at det vil gøre mig og min familie lykkeligere, og PS. Del gerne og kom endelig med ideer og inspiration til, hvordan vi kan forenkle vores hverdag, så vi kan blive helt grundlykkelige indeni”.

Den gode intention er hermed givet videre, og vil du se mere til Dea Kudibals skønne kreationer, så kig ind på www.deakudibal.com eller på instagram #deakudibalstore

 

(Og skulle du have lyst til at læse om en, der ændrede sit liv og gik efter sin drøm, så kan du læse om TV2-værten Trine Panum HER).

Det perfekte liv

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Det perfekte livLykkeligSkønhedStressSucces

Jeg rykker frem til start… – rykker du med?
Hvis nu svaret på det hele er (selv)kærlighed…?

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed Chanson vand DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg
  • Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!
  • Kloge ord på tv om at håndtere livet – og diverse andre småting.
  • Jeg er træt af det hele – send kærlighed!

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2023 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com