-Hvis jeg dør i morgen, dør jeg lykkelig, var der en ven, der sagde til mig forleden.
-Nå, tænkte jeg, og overvejede naturligvis straks om jeg var i stand til at sige det samme…?
Og næh, det var jeg egentlig ikke…
Jeg fik ikke rigtig spurgt ind til, hvorfor han var lykkelig. Det må jeg have gjort! Men for mig blev det en interessant reflektion.
Gør jeg det rigtige i mit liv? Hvad fylder jeg det med?
Er jeg – og er du – lykkelig nok til, at det er okay, hvis det hele slutter i morgen?
Et nyt job
Faktisk kom snakken ud af, at der er et job, jeg overvejer at søge, da jeg forestiller mig, det på en forholdsvis let måde vil kunne give mig smør på brødet. Og i en tid hvor det for mig vil være kærkomment med en god og sikker månedlig indtægt, mener jeg det kan være en god ide. Det kræver blot en lille uddannelse først.
-Men vil jobbet gøre dig lykkelig? Det var det spørgsmål, han stillede mig og fortsatte;
-Sagde du dit job som journalist op for at blive det, du overvejer nu…?
-Øøh, næh, men lige nu ville den indtægt, jeg kunne få ud af det, gavne mig.
(Og så har jeg jo en ide om, jeg ved siden af stadig skal coache, undervise, skrive bog, holde foredrag, være blogger og lave skribentarbejde for mine kunder. Det skulle jeg vel nok kunne få tid til…øh).
Men jo et relevant spørgsmål.
For jeg ville komme til at bruge dagens bedste timer på noget, der måske ikke ligefrem ville højne min lykkefølelse…?
En lykkelig følelse
Igen fik det mig til at tænke over, hvordan dagene flyver, og livet passerer.
Og gør vi nok ud af at føle os lykkelige hver dag.
For er det i bund og grund ikke “bare” den følelse, vi skal have fremkaldt.
Og som evt. kunne komme ud af taknemmelighed over alt det, vi allerede har?
Altså de fleste af os er hele tiden på vej, er vi ikke?
Og vel egentlig med kurs mod at blive mere lykkelige, end vi er lige nu….?
Men da processen mod vores mål, jo er den, der tager længst tid, ville det så ikke være hensigtsmæssigt, hvis det var i den, lykken lå? Som i når Dan Turell holder af hverdagen?
Hvis vi kunne bestræbe os på at finde de små lykkelige stunder i vores daglige processer, ville hver dag da ikke blive lidt mere opløftende?
Hvordan ser det ud for dig?
Jeg er ikke lykkelig nok
Selv er jeg ikke lykkelig nok til at dø lige nu. (Uanset hvad, er jeg det først om maaaange år). Men hvad kunne få mig til at blive lykkelig nok?
En fast månedlig indtægt? Et godt sted at bo? Den store kærlighed?
Jeg kender rigtig mange, der går med lige præcis disse issues i livet, og tænker “hvis bare…”
Og så kender jeg dem, der har fuldstændig orden i netop dette, men er de så lykkelige?
Jeg ved så meget, at når jeg befinder mig i mit flow, som jeg tidligere har skrevet om HER, så har jeg det virkelig godt.
Så finder jeg simpelthen en højere mening med det hele, og det giver mig en lykkefølelse.
Og faktisk tror jeg også, det er det, det handler om, når min ven siger, han føler sig lykkelig.
Han har i høj grad taget sine udfordringer her i livet, og har dem skam stadig. Måske nok i lidt mindre målestok, men vi ved jo aldrig, om de er der igen om næste hjørne. Så hurtigt kan vi jo i princippet blive slået ud af kurs.
Derfor tror jeg, det bedste, vi kan gøre for os selv, er, (som jeg synes, han er god til) at leve hver dag som var det en fest.
Fordi vi kan.
Dans dig lykkelig
Og det betyder ikke, at det kræver mange penge. Det kræver bare, at vi gør det, der gør os glade. At vi er taknemmelige for det, der er, og har øje for livets små gaver.
At vi måske skruer lidt højere op for musikken og danser lidt mere. Og sjovt, netop som jeg skriver dette (som egentlig blot er en opfordring om at gøre lidt mere ud af de små simple glæder), kommer jeg i tanke om, at netop musik og dans er elementer, der får os i kontakt med sjælen.
(Jeg læste fornyligt Sonia Choquettes bog “Svaret er enkelt – lev din sjæl”. Hun beskriver, hvordan vi gennem musik og dans kommer i flow, fordi vi her forbinder os med nuet. Og fordi vores sjæl lever i nuet (aldrig i fortiden eller fremtiden), kommer vi op i vores frekvens og slipper dermed vores frygt).
Hvad er beskeden..?
Nå, den parentes var lige et sidespring, men blot en opfordring til at vi ryster (danser) os ud af vores låste forestillinger om, hvad der skal til, for at vi er lykkelige.
Så ja, det job jeg kom fra…
Jeg ved ikke rigtigt. Er beskeden ikke, at jeg skal blive ved det, jeg holder af at beskæftige mig med? Gå mere all ind på det og være glad – trods færre midler?
Faktisk tror jeg, at når jeg rammer det sted, hvor jeg formår at slippe alle mine begrænsende overbevisninger (jeg øver mig hver dag), så belønner universet mig, og så kommer jeg til at leve fint af min passion.
Lige nu har jeg en ide om at starte en ny bog. Bliver jeg rig af det? Det er der ikke mange, der gør.
Har jeg det sjovt imens, jeg skriver? Ja. Så er det ikke bare det, jeg gør?
Mens jeg danser lidt ved siden af….
Livets små mirakler
Og by the way, tjek lige et billede jeg lagde på instagram (HER) fordi jeg blev så fascineret af livets skønhed.
En måde at gøre livet til en fest på, er også at få øje på tilværelsens små mirakler, som er omkring os hele tiden.
Så start dagen med at nyd den smukke farve på din juice. Mærk duften af kaffe. Se mønstrene i dugen. Der er masser af dejlig underholdning til sanserne rundt om os, som Sonia Choquette siger.
Og hvis vi øver os i at opleve hvert lille øjeblik som en gave, bliver vi så ikke helt automatisk en lille smule lykkeligere?
Jo, vi gør.
Bum!
(Du kan læse mere om taknemmelighed HER)
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
Carpe diem, som man siger.
Dans, skriv, sans og ha’ det sjovt.
Præcis Janet, så bliver man lige så skøn som dig at se på…:-). Knus H