Jeg kom til at tænke over forskellen på har det godt og går det godt, da jeg forleden havde besøg af min gamle skolekammerat, Helena. Vi gik i parallel-klasse i folkeskolen og gymnasiet, og havde ikke haft kontakt i mere end 30 år da vi mødtes for nyligt.
Og hvordan er det så gået os…?
I 20 år var hun eksport-ingeniør og projektleder i en IT-virksomhed.
Lige så længe var jeg i mediebranchen.
Over årene har vi begge tjent gode penge (Så går det vel godt..?). Og vi har begge været nede med stress (Så har man det ikke godt).
I dag gør vi noget andet; Hun laver syltetøj, og jeg taler med universet!
(Er det så gået den rigtige vej, eller er der gået total gak-gak i den…?)
Det var dette skift og den deraf sparsomme indkomst, der fik mig til at tænke over betydningen af “går godt” og “har det godt”. For uanset hvordan det går – med hvad som helst i livet – så må det vigtigste være, at vi har det godt, med det der foregår.
Har du hørt om Syltedronningen?
Måske kender du Helena? Hun går under navnet Syltedronningen. Måske har du set hende i Go´Morgen Danmark? Eller sammen med Master Fatman i programmet “Smagen af sommer” på DR2? Eller du har læst hendes bog “Syltedronningen” med alle hendes skønne opskrifter, eller du læser hendes månedlige klumme i Frederiksborg Amtsavis?
Faktisk er hun hist og pist og alle vegne.
Går det så godt for hende…? Ja – vil man ikke sige dét…?
Kan hun leve af det, hun har gang i? Njaaa… Nøjsomt.
Har hun det godt? JA! Og det er da det vigtigste?
Hvornår går det godt?
Jeg tænker, at når det “går godt” arbejdsmæssigt, så er det vel defineret af, at man får opmærksomhed, har gang i butikken, tjener masser af penge, ordrerne vælter ind, og man har rygende travlt.
Den ydre succes går bare ikke altid hånd i hånd med, at man også har det godt? At sjælen er glad…! Ligesom man også kan beskæftige sig med det, man er allerbedst til, men stadig ikke være glad…!
At lave et skift i livet er heller ikke nødvendigvis lig med lykken. Jeg oplevede selv ikke at have det godt, efter jeg stoppede med at arbejde. Selv om jeg jo syntes, det gik godt på den måde, at jeg havde fri og kunne gøre, som jeg havde lyst til, hvilket var fedt.
Men jeg formåede at gøre alt det modsatte af, hvad der gjorde min sjæl glad. (Jeg har skrevet om det HER). Det var lærerigt, at min indre glæde, ikke var til stede, selv om jeg havde gjort præcis, som jeg drømte om. Jeg havde bare glemt at fylde mit nye liv op med det vigtigste – det der gjorde mig glad.
Jeg har det godt!
Det gør jeg så nu! Jeg har det godt, når jeg skriver på min blog, og jeg bliver glad, når jeg hører, at folk bliver glade og inspirerede af det, de læser hos mig. Men hvis du spørger, hvordan det går? Så går det da slet ikke godt nok. I hvert fald ikke hvis du spørger mig som blogger og foretningskvinde. Jeg tjener jo ingen penge, og jeg har langt fra læsere nok til, at det umiddelbart er en mulighed.
Men jeg elsker mit lille Raskeri, og sandheden er, at jeg lige nu ikke går så meget op i, hvordan det går. Jeg vil hellere have det godt med at kamp-nyde sommeren, som jeg gør, mens jeg øver mig i at være åben og lade mig føre af de tegn, jeg mener, jeg får… Og så skriver jeg et par blogindlæg om ugen, og er dybt taknemmelig for hver eneste læser, der kigger med…! Det er mine “ambitioner” lige nu.
Så kan det godt være, de bliver større, når vi kommer på den anden side af sommeren, og solen ikke konstant forfører mig til nydelse. For selvfølgelig er det også rigtig rart, når det går, godt, men det er altså ikke det vigtigste lige nu…
Marmelade og mirakler
Fælles for Syltedronningen og mig er at ingen af os kan forestille os at lave andet, end det vi gør lige nu, og at vi begge ville ønske, at alle mennesker på samme måde ville udleve deres drømme, eller i hvert fald finde ud af at have det godt, med det de beskæftiger sig med…!
Hun har en drøm om at få alle mennesker til at sylte! Jeg har en drøm om at få alle mennesker til at lytte til deres sjæl – og universet.
Jeg tænker, vi skal ud og missionere sammen. Holde vigtige foredrag om marmelade og mirakler, og få alle mennesker til at sylte og søge – og finde den vej, der føles rigtig…;-)
Vi har det godt Syltedronningen og jeg! Og opdager vi en dag, at vi ikke rigtig får fodfæste med det, vi er passionerede omkring, så er der vel en mening med det, og så må vi tage den derfra, og erkende at det i hvert fald var sjovt – og at vi havde det godt – mens det stod på!
Det kan sagtens være, det tager år at få noget op at køre, men hvis nu alt det gode ligger i processen, er det så ikke godt nok?
Hvilken vej går du?
Det er min sande overbevisning, at hvis man skal knokle for meget og møder for meget modstand undervejs, så er det fordi universet har en anden plan med os, end den vi selv har. Men så længe vi har det godt, nyder processen, visualiserer lidt på ønsker og drømme, er opmærksomme på de muligheder der viser sig, handler efter dem og tilgår det hele med positiv energi, så vil jeg mene, der er håb…
Jeg tror på, meningen er, vi skal have det godt, mens vi er her. Vi skal gå med sjælen og glæden. Det gør Syltedronningen og jeg. Hvilken vej går du…?
Kære Hanne, tak for dejligt indlæg og en skøn dag i haven. “Vi skal gå med sjælen og glæden” er et dejligt citat, glæder mig til at høre hvad andre tænker. Kærlig hilsen, Helena
Selv tak for hyggeligt og inspirerende selskab, Helena. Vi går med glæden…:-). Knus Hanne
“Det er min sande overbevisning, at hvis man skal knokle for meget og møder for meget modstand undervejs, så er det fordi universet har en anden plan med os, end den vi selv har.”.
Tja, universet har så i en periode rullet et par menneskelige sten ind i planen. Så er det med at finde en anden sti eller løfte stenene væk.
Nogle udfordringer kan ikke vælges fra. Så må man vælge dem til i sine planer, absorbere, og så kan man alligevel sige, man har det godt. og det går godt. Her glædes vi over de små fremskridt.
Jeg har det godt. Jeg har det bedre end for to år siden. Belastningsangsten er væk. Fedt ikke at springe for sit liv, hvis en bil dytter. og det går sku godt. Jeg justerer mine forventninger løbende, så bestemmer man jo selv, om man skuffes eller glædes, eller får man har behov for.
Du er så sej, Randi, og det lyder som om, du altid er god til at håndtere de udfordringer, du møder i dit liv. Udfordringer er ikke til at komme udenom, dem får vi alle, og de er ment som en lære, eller en “omvej”. Og de bliver ved at vende tilbage – i en eller anden form -, hvis vi ikke forstår, hvad det er, vi skal lære af dem! Der er altid udvikling i udfordringer, så man skal ikke være ked af dem. Det er kun, hvis der konstant er meget MODSTAND, man skal overveje, hvad det er, man kæmper for… Knus Hanne