Det er dybt ubehageligt at lide af stress. Jeg har selv været der. Og hvor mange kender man snart, der ikke har dét…?
Jeg er træt af at høre om det. Og ærgerlig over vores samfund hvert år bruger formuer på de konsekvenser, stress forårsager.
Og så er der noget paradoksalt ved, at vi i vores velfærds-iver knokler rundt for at have penge nok til at kunne “have det godt” og have til det hele. For så efterfølgende at bruge milliarder (tal fra Stressforeningen) på at samle os op igen, når vi sygemelder os, bliver indlagt eller ligefrem dør for tidligt af stress.
Hvor ville jeg ønske (og det undrer dig sikkert ikke), at vi blev bedre til at lytte til os selv, så vi undgik at overskride vores indre grænser, og dermed kunne undgå stress.
Stress opstår, når vi overhører os selv
Min datter er netop startet i 8. klasse. Her skal de i efteråret testes for, om de er uddannelsesparate.
Inden da har der været de obligatoriske nationale tests hele vejen op. Folkeskolen synes at være blevet en forløber for erhvervslivet, der venter derude. Det er vigtigt, vi hurtigt bliver færdige med at være børn, så vi kan komme ud og bidrage…
Desværre er det ikke rigtig en del af uddannelsesprocessen, at lære at se indad og mærke efter hvad der føles rigtigt.
Men hvor jeg dog håber, det en dag kommer på skoleskemaet, så vi sideløbende med alt det, vi lærer at indrette os efter, også lærer at tænke selv. Og ikke mindst føle og mærke os selv.
Det er de andres regler
For ikke nok med vi på vores kurs mod fremtiden undervejs skal vurderes og dømmes gode nok. Også inden vi kommer i skole, skal vi lære at tilpasse os og opføre os rigtigt ud fra regler og normer, som nogen har sat.
Og ja, ja, det kan være godt nok i det store billede. Sagen er bare, at det alt sammen handler om, hvordan vi bedst behager andre og andet, end lige præcis det der er os.
Vi har tilmed lært, det er usympatisk at være egoistiske. Og på sidelinjen har vi Jante stående til at gøre opmærksom på, vi heller ikke skal tro, vi er noget.
Tak for kaffe altså.
Stress kan også blive vores udvej
Er der noget at sige til, vi forsvinder lidt i det hele? At vi får utroligt svært ved at mærke, hvem vi egentlig er, hvad vi virkelig gerne vil, og hvad vi egentlig kom her for?
(Jeg tror jo på, der er en mening med, vi er her. Og den handler ikke om at få kørt os i stilling til arbejdslivet, fyre den af til vi bliver 70 for så at gå på pension, og derefter håbe på der er nogle år tilbage at leve i. Altså leve!).
At vi får stress er ikke mærkeligt. Det mærkelige – eller måske sørgelige – er, at det først er, når vi har lagt os med det, at det går op for os, vi er på afveje.
Det er også her, vi finder ud af, at vi rent faktisk selv har mulighed for at vælge vores vej.
Vi tror måske allerede, at den havde vi da valgt. Ja, men når den nu gav stress, var det måske ikke den rigtige..?
Hvis vi nu havde lært i en tidlig alder, at det er fornuftigt at mærke efter, hvad der føles rigtigt inden i, så kom vi næppe så ofte på vildspor.
Mange konsulterer efterhånden en coach, fordi de vil noget andet. Det ved bare ikke hvad. For de kan ikke mærke det.
Sådan kommer du stress i forkøbet
Du kan gøre noget helt simpelt, hvis du føler, du har brug for at vide, hvad der er rigtigt for dig;
Jeg er overbevist om, at vi inde i os har et kompas, der fungerer lige så naturligt, som vores hjerte og lunger og øvrige krop ellers gør.
Tænk bare på, hvordan dit hjerte slår af sig selv og dine lunger trækker vejret for dig – også når du sover. Din krop heler dine sår, når du kommer til skade, og vi opfatter det, som noget helt naturligt!
På samme måde tror jeg på, vi har en indre vejledning/stemme, som fungerer lige så naturligt. Vi er bare ikke rigtig klar over, den er der. For den er for længst blevet overdøvet af ydre stemmer.
Og når vi ikke lytter til den, kommer vi ud af kurs og får det dårligt. Og ja, pludselig kan det hedde stress.
Men du kan gøre noget, for at stille ind på dette indre kompas;
Prøv det her;
Spørg dig selv flere gange om dagen, hvordan det, du gør eller skal igang med lige nu, føles?
Vend opmærksomheden indad og spørg dig selv;
Hvad synes jeg om, at stå i denne kø?
Hvad føler jeg mht. den fødselsdag, jeg skal til på søndag?
Løfter eller dræner det mig at være sammen med disse mennesker?
Ser jeg frem til at skulle på arbejde i morgen?
Begynd at lægge mærke til, hvad du føler i forskellige situationer i løbet af dagen. Og tag følelserne alvorligt. Skriv dem evt. ned og bemærk hvor meget du gør i løbet af dagen, som gør dig glad. Og ikke mindst hvad der ikke gør.
Og hvergang du opdager, du har fokus på, hvad andre tænker om dig, så drop det omgående. De har deres overbevisninger, der intet har med dig at gøre. Giv slip som havde du brændt dig på noget.
Stress og grænser
Vi har brug for en sundere måde at være i vores liv og samfund på!
Det koster alt for dyrt, at vi overhører vores indre stemme. Kroppen er så venlig at råbe op, når vi overskrider vores grænser, men vi opdager det sjældent, før mistrivsel, sygdom og stress gør os decideret dårlige. Så mærker vi det, vi glemte at lytte til.
Så gør dig selv den tjeneste at give din indre navigation (sjælen eller din indre stemme – kald det hvad du vil) opmærksomhed.
Bliv i hvert fald bevidst om den er der, for den vil hjertens gerne hjælpe dig.
Det er simpelthen, derfor den er der…
(Du kan iøvrigt HER finde mit interview med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling , der taler om stress)
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
