Kender du det her; Man har besluttet sig for at holde fest, og det ene øjeblik glæder man sig forventningsfuldt, mens man det næste har lyst til at aflyse. For hvad hvis folk i bund og grund slet ikke gider og heller ikke kan finde ud af at tale sammen, og det hele ender med at blive en fest, man ville ønske, man aldrig havde holdt…
Sådan havde jeg det med min 50 års fødselsdag i weekenden. Som vært kan man gøre et stort stykke arbejde, for at det bliver en god fest, alligevel er det i sidste ende op til gæsterne, om det bliver virkelig godt!
Hånden på hjertet; Har du ikke været til mindst én fest i dit liv, hvor du måske er kommet lidt af pligt, og hvor du mest af alt har haft lyst til at være et helt andet sted…? Og hvilken energi har du i så fald haft med til den fest…?
(Måske lidt som jeg skriver HER i forhold til det med at aflyse. Hvornår er det legalt at erkende over for sig selv, at man faktisk ikke har lyst…- og er det i såfald okay at melde fra?)
Det er hårdt arbejde at gå til fest
Virkeligheden er jo, at det kan være ret hårdt arbejde at gå til fest. Især hvis man som gæst ikke kender nogen og skal svinge sig op til at finde på noget at tale med ukendte mennesker om – i timer! Og man slår sig næppe løs på samme måde, som når man er blandt de sædvanelige venner.
For værterne består det hårde arbejde i at skabe festens rammer, og er man en festlig vært, og kender gæsterne hinanden, ja så kan det næsten kun gå godt. Men hvad hvis man sjældent holder fest, men gerne vil samle dem, man kender, og bare ikke lige kan se for sig, hvordan det bliver bedst…?
Jeg slap det
Alle mine “hvad nu hvis…”-tanker blev forstærket i dagene op til min fødselsdag i lørdags. Min mand fyldte fornyligt 50, så det var en 100-års fødselsdag vi holdt, og ja, mange af vores gæster kendte ikke hinanden, og nogen kendte slet ikke nogen!
Ud over en masse praktisk havde jeg naturligvis gjort mit forarbejde med mine “high vibrations”:-), og jeg havde visualiseret, hvordan mine gæster morede sig, dansede, grinede, snakkede, gik i baren osv. Og som sagt; Ind imellem troede jeg på det. Og på andre tidspunkter overtog frygten for fiasko.
Til sidst slap jeg alle tanker, og overbeviste mig selv om, at jeg HAVDE fået gjort universet opmærksom på, hvordan jeg ønskede mig det, og så måtte de altså deroppe tage sig af resten, så skulle jeg nok forsøge at bringe min egen gode energi med til festen!
Og så kørte det…
Og tænk, så blev det bare den helt skønne, sjove, kærlige fest, hvor alle var fantastiske. Der blev snakket, grinet, spist og drukket, og folk hev hinanden ud på dansegulvet – selv om de ikke kendte hinanden! Wauw, hvor bliver man glad!!!
Og hvor har vi efterfølgende modtaget mange roser for det gode selskab og de utroligt hyggelige mennesker, og “at det jo nok er fordi, I selv er skønne, at I kan samle sådan en flok”. Jamen tak – man bliver jo lykkelig af al den kærlighed… 🙂
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det er, der er afgørende for, hvor god en fest bliver, men kender du til de fest-spekulationer, jeg også gik rundt med, kan jeg da berette her, hvad vi gjorde:
Sådan foregik det:
Som velkomst kunne vores gæster selv vælge i baren, hvad de havde lyst til at drikke, og så var de heldigvis søde til at gå rundt og hilse på hinanden og finde nogen at tale med. Og med den indsats var vi jo ligesom i gang. Så tak for det!
Og så havde jeg gjort følgende i forhold til bordplanen;
For at finde sin borddame og -herre, havde jeg lavet små sedler med folks navne på. På bagsiden stod nogle informationer om vedkommendes borddame/herre, og så var det ellers bare om at gå ud i mængden og begynde at finde ud af, hvem denne seddels oplysninger passede på.
Det satte gang i snakken, og den blev taget med ind til bordene, hvor der straks var en summen og sitren af god stemning.
Buffet og band
Vi havde mere eller mindre lagt op til, at vi ikke ønskede underholdende indslag. Det fik vi så alligevel, og de var så skønne og sjove, at det jo også gav et boost til stemningen.
Middagen blev anrettet på buffet, hvilket gjorde, at folk kom op at stå, og fik talt med andre, end kun dem ved bordet. Iøvrigt var der langborde, som gav mulighed for flere at snakke med – set i forhold til runde borde.
Det var vores hensigt, at bord-seancen ikke skulle være for langvarig, så forholdsvis tidligt gik min søns band på og spillede op til dans, og så var der ellers bar, hvor nogle af familiens unge mennesker agerede bartendere.
(Jeg har tidligere været til en fest, hvor vi skulle skiftes til at stå i baren to mennesker af gangen i en halv time. Det var altså vældig morsomt!)
Vær den gode gæst!
Vi havde lejet et skønt gammelt lokale i hjertet af København, og så havde vi hyret en dj til at tage over, når bandet stoppede ved midnatstid. Jeg havde overvejet, om vi skulle lave balkort, for at få folk til at danse med hinanden, men jeg synes alligevel, det var lidt synd for gæsterne…
Men bum – sådan var dét! Og hvor er jeg på toppen over, det blev så vellykket! Tak siger jeg bare. Mega mange tak – til universet for en hjælpende hånd:-). Men jo især til alle vores top-skønne præmiegæster, der gjorde festen til præcis det, vi havde ønsket os.
Så husk at være en god gæst næste gang du går til fest… som vært bliver man altså lykkelig!
