Når jeg åbner mig, får jeg ting til at ske!
Hvorfor er det lige, det er så svært at huske…?
På alle mulige planer arbejder jeg netop med at holde mig åben for universet (og mine omgivelser), fordi jeg godt ved, det er på den måde, alting kommer til mig.
Og så alligevel falder jeg i og glemmer det i situationer, hvor jeg har åbenlyst brug for det.
Som nu lige i går…
Jeg åbner mig – når jeg ikke lukker…
Jeg kom til at konfrontere mig selv med noget, jeg aldrig synes, jeg har været udpræget god til.
Det var blot en tanke. Men det interessante var, at jeg pludselig blev opmærksom på, hvordan tanken og den gamle overbevisning, der fulgte med, nærmest fysisk fik mig til at lukke i.
Jeg fik et indre billede af, at jeg som en musling eller en østers bare lukkede skallen.
For at beskytte mig selv jo. Fordi jeg tydeligvis syntes, det måtte være den letteste udvej…
Ja sgu – jeg åbner mig!
Fedt! Jeg fik simpelthen øje på en gammel dårlig vane….
Et reaktionsmønster – som jeg nu kan gøre noget ved.
Og det gør jeg så.
Jeg gør det eneste rigtige. Nemlig det stikmodsatte af hvad jeg plejer at gøre:
Jeg åbner mig!
Bum.
Retter ryggen. Skyder brystet frem. Åbner mig for universets flow og energi. Siger ja. Lader mig konfrontere med udfordringen…
Jeg skulle have givet det videre…
Og lige nu ærgrer det mig, at jeg ikke fik givet min datter det råd med i morges, da hun skulle i skole.
Hun vidste nemlig, hun i dag skulle udfordres i en disciplin, hun ikke lige mestrer. (Endnu!).
Det fyldte en del hos hende, og jeg ved, at hun i det øjeblik, hun står i situationen, vil lukke i, og tænke; Jeg kan ikke, det her.
Og vi ved godt, hvor ofte vi har fået det her velmenende “Du kan godt. Bare tro på det” med fra vores forældre, ik?
Og det er jo også rigtig fint. Men tror vi på det…?
Næh…, for med vores fornuft ved vi jo (for fanden) godt, at vi ikke kan..!
Fordi vi som oftest lukker af, når vi står i en situation, vi ikke er komfortable i…
Problemer med at manifestere?
Og på samme måde:
Tænker du nogen sinde, at det er mærkeligt – og irriterende – at du ikke modtager, hvad du har visualiseret og forsøgt at manifestere?
Eller at du ikke bliver bedre til noget, du går og gerne vil blive bedre til?
Kunne det mon være, du har nogle ubevidste indre energier, der modarbejder det, du egentlig gerne vil?
Og tror du evt. situationen kunne blive anderledes, hvis du siger: Jeg åbner mig for det…?
Uden at være dømmende overfor, om du kan eller ikke kan? Du åbner dig bare…? Siger ja!
Snyd ikke dig selv – og universet
Jeg mener absolut, det er et forsøg værd.
Jeg vil i hvert fald have løst mit “hængeparti”. Det jeg over mange år har set som lidt et problem.
Og selvfølgelig kan jeg.
Men min strategi er ikke, at jeg bare vil sige til mig selv, jeg godt kan.
For min underbevidsthed ved godt, at de tre ord dybest set betyder, at jeg prøver at bilde mig selv ind, jeg godt kan, selv om jeg godt ved, jeg ikke kan (på det pågældende tidspunkt i hvert fald).
Så jeg vil starte lidt mere blidt: Jeg vil bare være åben!
Åben og afslappet overfor, hvad der måtte komme.
Så tror jeg ærlig talt, jeg er langt mere modtagelig, og at læringen vil går hurtigere…
Hvad er dit issue…?
Nå, men alt dette blot for at minde om, at det jo er sådan med alting. Uanset hvad vores issue måtte være.
Måske synes du, du er dårlig til at svømme. Til at tale i en større forsamling. Dårlig til at lære nyt.
Eller dårlig til at elske dig selv (Bliv evt. klogere på det HER).
Eller du føler dig dårlig til at forstå dine børn?
Måske har du aldrig lyst til sex?
Måske synes du altid, verden er imod dig?
Måske er du rent faktisk dårlig til at åbne dig…?
Overfor andre. Overfor dine omgivelser. Overfor din krop. Dit følelsesliv. Whatever….?
Jeg åbner mig – vil du med?
Skal vi ikke bare gøre det? Åbne os. Sige ja til det. Byde det velkommen. Og huske det. Jeg er sikker på, det ikke er farligt.
Lad os gøre det uden at forcere noget. Uden selvbebrejdelser. Uden at kræve yderlige af os selv.
Lad os sige det stille og kærligt til os selv. Med respekt. Og med accept af hvor vi er lige nu.
Og så ret lige ryggen og skyd brystet frem, og signalér at du mener det. Og tror på det!
Så ser vi, hvad der sker…
Og sig det så:
Jeg åbner mig…
