– Åh, skal du nu skrive om mig igen, sagde min søn, da han så mig skrive denne overskrift…
Vi havde nemlig (igen) lige talt om, hvilke beslutninger han lige nu står overfor i forhold til at vælge retning i livet.
Han er 22, og er endnu “ikke kommet igang med noget”. Og han føler sig presset.
Desværre mest af at andre synes, han bør gøre noget. Samfundet for eksempel. Og diverse familiemedlemmer….
Og det er jo helt tosset.
Ingen af os skal tage beslutninger ud fra, hvad andre måtte synes, er det rigtigste for os!
Og det der “bør” kan vi jo heller ikke lide, vel?!
Man kan hjælpes med beslutninger
Men nej, det skal ikke handle om ham.
Det skal handle om at tage store beslutninger generelt. Og de er der jo hele tiden! Og iiiiih hvor er der meget, man kan være i tvivl om, når det handler om at skulle tage de rigtige valg.
En ven sagde sådan her til mig;
-Jeg er typen, der har brug for at vide, hvad mit mål er, så jeg kan lave en handlingsplan og gå målrettet efter det, jeg har besluttet.
Og det er jo fint. (Det er også det, jeg som coach, kan hjælpe med, indskyder jeg lige her…)
Og det er super med mål og handlinger, når man ved, hvad man vil.
Hvis man derimod ikke ved, hvad man vil, kan man også coaches til at finde ud af det.
Eller man kan gøre, som jeg vælger at gøre øjeblikket:
Jeg blæser med vinden
Jeg svarede sådan her:
-Altså livet kan jo også stritte i så mange retninger, at man ikke aner, hvor man gør rigtigst i at sætte ind. Og man kan måske ikke se, at det ene potentielle mål nødvendigvis er bedre end det andet, når der er masser af for og imod over hele linjen.
Jeg har længe set mig selv som en prop, der ligger i vandoverfladen. Når vinden blæser lidt fra den ene retning, følger jeg automatisk vindretningen, og vender vinden, ja så flyder jeg i den anden retning.
Det hedder vel egentlig bare at lade tingene gå sin gang. (Eller lade stå til…?)
Det kan jo lyde frygtelig vagt, men jeg har taget en beslutning om, at det er på den måde, jeg “eksperimenterer” med livet lige nu.
Jeg har vist før nævnt, at ting sker, selv om man ikke har en plan. Spørgsmålet er så, om det er det rigtige, der sker? Men det tror jeg faktisk.
Hvis alt alligevel sker, som det skal
Min opmærksomhed går på at lytte, mærke og være åben, for tegn jeg får. Og på den måde føler jeg mig ledt i den rigtige retning.
Jeg tror jo, alting sker af en årsag. Og jeg tror ikke, vi styrer særlig meget på det overordnede plan, når det kommer til stykket.
Uanset hvilke beslutninger, vi tager, så tror jeg alligevel, der er noget højere, der styrer, hvad der er “meant to be” for os. Uanset hvad vi (tror), vi planlægger, så sker der alligevel det, der skal ske på den lange bane.
Det er der ikke tid til
-Jeg har ikke tid til at vente på, at noget sker, kan du så vælge at sige. Og det kan du have ret i.
I mange situationer skal en beslutning tages hurtigt.
Og så kan man selvfølgelig vælge at tænke sig frem til den rigtige beslutning, hvad nok er det, de fleste vælger at gøre. Og det er jo også nærliggende.
For mig bliver det så bare noget ydre. Jeg synes i stedet, det er sjovt at lege med, at det er den indre vejledning, der leder hen til beslutningen.
Men har du brug for at tage en beslutning lige nu, er der mange måder at gøre det på. Feks. har jeg tidligere skrevet om at spørge sine drømme til råds HER.
Min dejlige søn
Og mht. til min søn, er det store spørgsmål; Skal han overhovedet tage en uddannelse, når han egentlig godt ved, hvad han vil?
Han er en gudsbenådet sanger, og er snart færdig med sin første roman.
Han beskæftiger sig med det, der er så meget ham. Jeg ser ham være så autentisk i det, han gør lige nu. Og handler det ikke rigtig meget om det?
Og ja, ja en uddannelse kan give så mange nye interessante input, som jeg ved, han (også) ville elske. Og han skal nok nå det. Hvorfor forcere noget, hvis det, der er lige nu, føles ganske glimrende…
Jeg har iøvrigt tidligere skrevet om hans – og den generelle ungdoms – “kvaler” HER.
Det er jo søndag….
Og nej, ingen konklusioner om noget. Dette var blot tanker på en søndag. Iøvrigt en glimerende dag til både at filosofere, mærke og kigge efter tegn…
Kram herfra
Jeg mener den store handlingsplan er sat for mig.
Men selvom retning er min, kan jeg da godt blive i tvivl. Men retter ryggen og kører/ styrer mod de mål jeg har sat.
Som altid tak for din tid H. R.
Kære Skipper. Det kan give en skøn energi at tage en beslutning og forfølge det mål, man har sat. Især når det føles rigtigt. Og hvis det så alligevel ikke gør det, så ER det ofte en mulighed at lave beslutningen om. Det kan man jo altid læne sig lidt op ad. Vi er jo i bund og grund så heldige, at vi selv bestemmer, hvad vi vil i vores liv. Tak for din kommentar. Knus Hanne
Kan ikke være mere enig end det du skriver, alle har så travlt med at lave planer og sætte nye mål hele tiden, ikke noget at sige til der er så mange der blive syge her i Danmark.
Jeg var nok selv sådan før hen, men det er jeg ikke mere, mærker min intuition og mit hjerte og så er det den vej jeg går og det er rigtig spændende og dejligt frit ❤️
Nemlig Betina. Det er så spændende at følge sit hjerte og se i hvilken retning, vi bliver ledt. Og det gode er, at jo mere vi lytter til vores intuition, jo mere fortæller den os. Eller også er det fordi, vi bliver bedre til lytte…;-) Tak for din kommentar. Knus Hanne