• Forside
  • Om mig
  • Om at leve
  • Interviews
  • Sund og Skøn
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Rejser
  • Jeg tilbyder
Om at leve

Ja, jeg siger det lige højt; Jeg har altså optur over mit liv…!

by
Hanne
-
maj 6, 2018
Ja, jeg siger det lige højt; Jeg har altså optur over mit liv…!

Hvis du har det stramt med, at det kører godt for andre, så skal du nok ikke læse videre… Der er nemlig optur forude….:-)!!

Altså hvis jeg kunne dele ud af den optur, jeg har for tiden, så ville jeg gøre det big time – for det er simpelthen det vildeste trip jeg kører, og jeg ville ønske, jeg kunne give alle en bid af kagen!

Hvis du har fulgt med den sidste uges tid, ved du, hvad det handler om.

Mit humør er i top – og ikke mindst efter denne weekend, hvor vejret har fået mig helt op at ringe. Armen altså…. Hvor fedt kan det blive?!

Jeg har det som om, jeg forvandler mig til verdens lykkeligste og stærkeste Pippi Langstrømpe, når solen skinner, og temperaturen stiger til et sted, man virkelig godt gider at være.

 

Når vejret er for godt til kæreste-sorger

I dag kom jeg til at tænke på, at jeg for nogle år siden, stod midt i et brud med en kæreste, og jeg kunne bare ikke være rigtig ked af det, fordi vejret simpelthen var for godt…!!

Det lyder vist overfladisk, og som om den kæreste ikke betød det store. Det gjorde han såmænd, men det gode vejr kan altså få mig helt op i højderne.
Jeg burde klart bo i land, hvor vejret er varmt og solrigt langt flere dage om året. Det gør virkelig noget fantastisk for mig!

Så måske skulle jeg sætte det på min manifestations-liste. Altså det med at bo i udlandet. Bare i vinter-halvåret.

Altså den manifestationsliste, jeg i øjeblikket dyrker for at få klarhed over, hvad jeg virkelig ønsker mig i mit liv.

Det er så fedt, når man får det hele tegnet op for sig selv. I dag har jeg siddet med en en kæmpe stak gamle ugeblade, og så har jeg klippet og klisteret, for at få lavet en collage af alt det, jeg ønsker mig af mit liv.

 

Jeg er, hvor jeg gerne vil være

Dette var en af opgaverne på det kursus, jeg følger pt. (læs HER), og selv om sådan en opgave, ikke er ny for mig, så er det længe siden, jeg har siddet med saks og lim og en smuk notesbog, som nu skal være min egen personlige bibel, for dét mit liv skal indeholde. Det var så hyggeligt at sidde der i solen og dyrke alt det, jeg gerne vil berige mit liv med.

Lige nu må jeg jo faktisk erkende, at jeg er et sted, hvor jeg rigtig gerne vil være. Jeg nyder, jeg er så priviligeret, at jeg kan leve, som jeg gør pt. Jeg har FRI og kan nyde solen, som jeg vil. Jeg kan spise brunch med min mor og gå i det kgl teater, som vi gjorde forleden. Jeg kan tage ind til byen og ose rundt, og jeg behøver aldrig sige nej til noget i dagtimerne, som jeg gjorde, mens jeg arbejdede.

Lige nu har jeg det som om, jeg er førtidspensionist på den virkelig fede måde, og kunne jeg leve dette luksusliv resten af mine dage, så gjorde jeg det gerne…

Egentlig er det sjovt, det her med at have en blog, som jo fungerer lidt som en dagbog. Går jeg et halvt år tilbage, kan jeg læse, hvordan jeg var stresset og ked af det (find det HER). Og lige nu er jeg ved at koge over af begejstring over mit liv.

Og så alligevel… For der er noget, jeg studser over…

 

Det ligner da virkelig optur

Altså lige nu er jeg jo så vanvittig priviligeret, at jeg kan have en periode, hvor jeg styrer min egen tid og ikke laver det store, mens jeg stille og roligt finder ud af, i hvilken retning jeg skal.

I skrivende stund sidder jeg her på min terrasse og skriver til Raskeriet, mens jeg nipper til min Aperol Spritz og skuer ud over haven, hvor gemalen griller og snart har maden klar, pigerne hopper på trampolinen, sønnen råber af iver inde i stuen, fordi der er gang i noget vigtigt fodbold, og hunden tuller rundt og synes, det er piv-hyggeligt, at familien efter en lang, mørk vinter endelig er med ham i haven.

Det hele emmer af tid, fuglesang, solskin, familie, og så lyder der noget gammelt Lis Sørensen ud af højtaleren ovre fra køkkenvinduet.
Om få dage eksplorer haven totalt i grønt, og jeg kan ærlig talt ikke få armene ned, men så bemærker jeg alligevel, hvor meget det fylder, når man har en enkelt lille bekymring, som jeg har…

Det er ret grotesk, hvor meget den egentlig fylder midt i, at jeg egentlig synes at alt andet, er så ufatteligt fantastisk.

 

Når den lille bekymring fylder

I skrivende stund vil jeg ikke afsløre, hvad der bekymrer mig. Faktisk er det noget, der lige så godt kan gå godt som skidt, og hvor det ret typisk mig, at jeg så vælger bekymringen frem for det modsatte. Jeg ved ikke, om du kender det? Det med at alt faktisk er mere end godt, men lige præcis det, der måske ikke er, er lige præcis det, der fylder mest!

Jeg har også hørt skuespillere sige, at uanset hvor mange gode anmeldelser de får, så er det lige præcis den dårlige anmeldelse, der fylder.

Er det sådan vi mennesker er?

Heldigvis kan jeg mærke, at med de høje vibrationer jeg kører på i øjeblikket, og med det fokus jeg har på alt det gode, bliver jeg trods alt bedre til at styre de ting, der bekymrer mig. Jeg bliver simpelthen bedre til at forvente noget godt. Og helt ærligt så ved jeg også, det går godt, for det synes jeg faktisk det gør i 99% af de tilfælde, hvor jeg har bekymret mig på forhånd. Og så er jeg bagefter SÅ flov over mine negative forventninger…

JEG SKAL HOLDE OP – SKAL JEG!!

 

Taknemmelighed gør  glad

Så det øver jeg mig meget på!
Og noget af det, der faktisk hjælper i den forbindelse, er, at tvinge sig selv til at have fokus på det gode!

På mit kursus har det også været en opgave at skrive ned, hvad vi er taknemmelige for i vores liv. Og da jeg gik i gang med det, blev jeg ved at skrive og skrive og skrive. Jeg havde så meget at glæde mig over, at jeg til sidst bare var virkelig, virkelig glad, og den bekymring jeg har, blev pludselig meget lille…

Faktisk var en del af det jeg skrev også meget af det, vi tager for givet; At vi lever i et fredeligt land, trækker vejret frit, har en dyne vi kan tage over os – i den seng, som vi også har. Osv., osv.

Er du klar over, hvor meget optur man kan fremkalde ved at at fokus på det gode?

I morgen skal jeg mødes med en gammel kollega, der kontaktede mig forleden. Jeg kender hende faktisk ikke særlig godt, hun er fra en helt anden afdeling i Aller, hvor jeg arbejdede. Men vi er lidt i samme situation, og nu skal vi mødes, og jeg kan mærke det bliver kreativt og konstruktivt. Jeg glæder mig SÅ meget. Vi tager til stranden med kaffe og boller. Det er da mega-hyggeligt…

Det bliver helt sikkert en ny fed oplevelse, jeg kan tilføre ugens opturs-kvote!

Opt In Image
Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

FokusGlædeManifestationerOpturTaknemmelighed

Jeg leger med universet – min nye bedste ven
En uge siger meget om dit liv – kan du li´ hvad din uge byder på?

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

Opt In Image

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.

Om mig

Følg mig på Instagram

 Facebook

Tags

Bevidsthed DoTERRA olier Drømme Energi Essentielle olier Ferie Fiskeolie Fokus Frygt Følelser Glæde Ha´det godt Intuition Kærlighed Livet Lykke Manifestationer Mening med livet Mod Mål Nuet Olier Overbevisninger Personlig udvikling Power Ro Selvkærlighed Sjælen Skønhed Spiritualitet Stress Styrke Succes Sundhed Svar Tak Taknemmelighed Tankens Kraft Tanker Tegn Tillid Udfordringer universet Valg Vibrationer

Arkiver

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Kategorier

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn

En del af

Pages

  • Anmodning om dataadgang
  • Blog
  • Cookie politik
  • Forside
  • Interviews
  • Jeg tilbyder
  • Livsstil og lækkerhed
  • Om at leve
  • Om mig
  • Rejser
  • Sund og skøn

Archives

  • juli 2024
  • april 2023
  • februar 2021
  • december 2020
  • november 2020
  • oktober 2020
  • september 2020
  • august 2020
  • juli 2020
  • juni 2020
  • maj 2020
  • april 2020
  • marts 2020
  • februar 2020
  • januar 2020
  • december 2019
  • november 2019
  • oktober 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juni 2019
  • maj 2019
  • april 2019
  • marts 2019
  • februar 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • november 2018
  • oktober 2018
  • september 2018
  • august 2018
  • juli 2018
  • juni 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017

Recent Posts

  • Kropsterapi – lad din krop få taletid
  • Kosttilskud: Når kun det bedste er godt nok!
  • Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt
  • Held og optur: Bolignyt – i forlængelse af mit sidste indlæg
  • Jeg er i mål: Sådan slutter man året på toppen!

Categories

  • Interview
  • Livsstil og Lækkerhed
  • Om at leve
  • Rejser
  • Sund og Skøn
Copyright © 2025 Juliet Pro
  • Juliet Pro by LyraThemes.com