I går havde jeg en helt blank dag. Blank på den måde at jeg syntes, alt var tomt. Det var en af de dage, hvor jeg bliver ekstra opmærksom på – og har brug for – at livet taler til mig.
For det gør det. Taler. Og har svar.
Det handler bare om at være opmærksom…
Dagen derpå…
Det var dagen derpå efter min datters konfirmation. Eller rettere dagen efter dagen. For jeg havde min fødselsdag dagen efter konfirmationen. Den gik med oprydning!
Men da alt det var overstået, meldte der sig en tomhed.
Bare tomt. Som efter en stor eksamen. Eller et eller andet man længe har haft som et issue eller en milepæl.
Og hvad er der så på den anden side af det…?
Når man har brug for, at livet taler…
Sådan havde jeg det i går. Måske var det bare træthed. Men jeg følte mig paralyseret.
Jeg skulle skrive et blogindlæg. Og jeg skulle en helt masse andet, jeg var bagud med. Men jeg var tom og inaktiv. Og stille.
Og jeg tænkte “Hvad nu herfra”? “I hvilken retning skal jeg”?
Når jeg har det sådan, har jeg brug for, livet taler til mig.
Og så er det så vanvittigt smart, at man bare kan spørge….
Livet taler i koder
Generelt er jeg meget opmærksom på, at livet taler til mig.
Jeg er opmærksom på de små tegn og hændelser, der kommer min vej. De kan virke ubetydelige. Men det er de som oftest ikke.
Der er budskaber til os i ting, der sker. I folk vi møder. I noget vi hører. Eller i noget vi læser. Eller ser.
Og hvis vi så alligevel ikke synes, der sker noget særligt. Så er det, vi kan spørge. Ud i luften. Som jeg gjorde i går, da jeg gik ved stranden:
-Hvad er det næste rigtige skridt for mig at tage, spurgte jeg.
Og så kom det…
Og efter jeg har stillet sådan et spørgsmål, går jeg med en forventning om, at der sker noget, der giver mig et svar. Eller noget inspiration. Eller noget der på anden vis bringer mig videre.
Og det skete også.
Da jeg kommer hjem fra stranden, ligger der en besked til mig. Fra en jeg har tænkt på et stykke tid, og som jeg er sikker på, jeg skal et eller andet med.
Og hertil morgen dukker der yderligere en ting op, der giver mig en følelse af, at jeg bliver klogere på noget, der har optaget mig længe.
Og derefter støder jeg på et jobopslag, som jeg bliver meget inspireret af.
Det er pludselig som om, der er kommet en samlet pakke med nogle budskaber til mig. Og jeg mærker liv i mit hjerte på en måde, der slet ikke var tilfældet i går…
Vær opmærksom
Svarene er der selvfølgelig kun, hvis vi er opmærksomme på, at livet taler til os.
Opmærksomme på at små hændelser, der kan virke ubetydelige, ikke er det.
Jeg er efterhånden super opmærksom!
Men jeg ser ikke altid, det der sker, som noget der har betydning. Først efterfølgende kan det være, det giver mening. Eller jeg fatter betydningen, at det, der kom til mig.
Og når noget virker irriterende. Eller bare ikke rigtig kører for mig. Så ved jeg efterhånden, at det handler om, jeg skal lære noget. Eller det vil gøre mig opmærksom på, at den sti, jeg er på vej ned af lige nu, ikke er den mest hensigtsmæssige.
Det er top-underholdning, når livet taler
Ja, ja tænker du måske og ruller med øjenene. Men jeg er vild med at leve udfra, hvordan livet taler til mig. Og jeg konstaterer, at jeg på mange måde føler mig heldig, når jeg lytter og handler efter, hvad der kommer til mig.
Det bliver som om livet “giver sig selv”. I stedet for jeg selv bøvler i mit hovedet med at finde ud af, hvad det er, jeg skal.
I øvrigt har jeg tidligere skrevet om (HER), hvordan vores drømme på samme måde kan give os svar.
Trænger du til vejledning, er det i hvert fald ved hånden, vil jeg påstå. Det vigtigste er, du er opmærksom og lytter. Prøv det:-).
Ja, jeg er også fan af at tale med universet og få svar
Men jeg er også fan af at lære de forskellige følelser (og tanker) at kende – f.eks. lå jeg i nat og kunne ikke sove – og tænkte alt muligt som “hvorfor kan jeg dog ikke sove mår jeg er træt nok” og “det er da irriterende” osv indtil jeg begyndte at give de tanker opmærksomhed, altså lytte efter hvad det egentlig var jeg lå og sagde til mig selv 🙂 så kom der jo en pause i sindet og i den pause kunne jeg pludselig mærke at “jamen det gør jo ingenting, at jeg ikke kan sove, det er vel også dejligt bare at ligge her” – og så sov jeg kort efter
Tak for din kommentar Pia, og fedt, du havde den oplevelse. Din historie stemmer faktisk også fint overens med det indlæg jeg skrev i sidste uge om de spørgsmål, vi stiller vores hjerne https://raskeriet.dk/negativ-energi-ja-jeg-ved-praecis/. Så interessant hvad der er til os, når i forstår at lytte. Tak – og knus til dig.