Mens jeg går herhjemme i solskinnet og dyrker mit indre liv, og min sjæl og mine tegn og min happiness, tænker jeg også meget på samfundet derude, hvor livet for de fleste foregår meget anderledes.
Her på min trygge, solrige matrikel går jeg og leger med tanken om at stifte et glædesparti, en happiness-revolution eller et Hakuna matata-parti (ingen bekymringer), som min søn foreslog, der skal arbejde for, at mange flere kunne få lov at være lige så glade og tilfredse, som jeg er.
Tænk hvad det kunne spare samfundet for af ressourcer, hvis vi ved at være glade og følge vores “virkelige vej”, som jeg har skrevet om HER, fandt den retning der ville være helt rigtig for hver enkelt af os.
Her er for meget elendighed
Her i verdens lykkeligste land har vi jo fået indrettet os på en måde, hvor stress i 2020 bliver den lidelse, vi kommer til at bruge flest ressourcer på (Læs mere HER). Hvor man ikke forstår, hvad grunden er til, at hver anden kræfttilfælde opstår (Læs HER), hvor næsten hvert anden ægteskab ender i skilsmisse, mens alt for mange børn får lykkepiller, og horder af unge mennesker står i kø i psykiatrien, for ikke at tale om alle 12-talspigerne, der er på vej i samme retning, fordi de en dag også bryder sammen over det fuldstændigt horrible liv de har gang i med præstationsræs og forventninger både fra dem selv og omgivelserne.
Og så har vi alle damebladenes overskrifter i kategorien “Jeg er ikke perfekt” – underforstået det-skal-man-jo-helst-være-og-jeg-vil-helt-vildt-gerne-være-det-og-måske-ser-det-også-ud-som-om-jeg-er-det-men-okay-jeg-er-modig-og-sej-nok-til-at-stå-frem-og-sige-at-jeg-ikke-er-det!
Ajmen hold nu op! Med den kultur tilder vi jo ud over kanten, hvis det her effektiviserings-og-præstations-liv med fokus på alt det ydre bare fortsætter. Der er jo ingen, der holder til det i længden.
Vi overskrider vores egne grænser
Det handler jo alt sammen om, at vi overskrider vores egen grænser for, hvad vi magter, og så opstår denne mistrivsel, som i længden bliver så dyr for samfundet, der skal forsøge at rette op på folks tilstand, hvilket næppe lykkes, så længe vi bare fortsætter ræset!
Jeg indrømmer, jeg ligger under for, hvad der er perfekt i MIN verden, men det er da også fint, så længe det er min verden og ikke andres. Heldigvis er jeg blevet for gammel til, at jeg gider leve op til andres forventninger! At mine egne så en gang imellem kan være lidt høje er jo min egen sag – men så længe der er happiness, ik;-)?!
Mit parti skulle arbejde for at skabe et samfund, hvor vi kunne beskæftige os med præcis det, vi er skabt til. Det, der er det rigtige for os, og som giver glæde, uden at vi skal måles os med, hvad der er perfekt for andre.
Den rigtige kanal
Og så skulle det med at dyrke meditation, mindfullness og spiritualitet ikke opfattes som en okkult flugt fra den hektiske og materielle virkelighed, men som et helt naturligt sted man søgte hen for at finde den kanal, der giver ro – og ikke mindst svar på, hvad der er det rigtige for os.
For det er helt sikkert ikke rigtigt, at vi er her for at gå ned med stress og dyrke en kultur, der har fokus på al den “perfekthed”, der ligger uden for os, og som handler om udseende, økonomisk status, det perfekte parforhold, de dygtigste børn, de største præstationer osv. osv.
Jeg har ikke et bud på, hvordan vi løser, det problem, jeg mener, vi har. Jeg ville ønske, jeg kunne sige til folk; “Sig dit job op lige som mig og find din rette vej”, men den går jo ikke. For næste måneds regninger skal også betales, og det sætter sine helt naturlige begrænsninger.
Vi skal bidrage med det rigtige
En dag slipper min opsparing også op, og så skal jeg jo ud i det hektiske arbejdsliv igen, hvis jeg altså ikke i mellemtiden har fået opbygget en business, som jeg slet ikke ønsker at holde pause fra af den simple grund, at jeg er så vild, med det jeg laver, at det slet ikke føles som arbejde, og at jeg iøvrigt kan arbejde, som det passer mig i forhold til mit familieliv, og hvad jeg ellers har.
Og nej, vi kan ikke være på understøttelse alle sammen, mens vi går og mærker efter, hvad der vil være det rigtige for os at bidrage med, men på den anden side, skal vi ikke glemme, at vores opsigelse kan give arbejde til dem, der gerne vil have det job, vi efterlader, mens vi så finder ud af, hvad der på anden vis er det mest hensigtsmæssige for os at bidrage med og tjene penge på.
Plads til mere happiness
Se det er jo et drømme-scenarium, hvis vi alle kunne få lov at indrette vores liv, som det passede os bedst. Og hvis det, vi hver især havde at bidrage med, kunne blive det perfekte samspil i hele samfundfunds-ordenen? Tænk hvad vi kunne undgå af stress, sygdom og skilsmisser med al denne glæde:-).
På mange måder er vi jo i vores samfund i dag langt mere forkælede og har et fantastisk sikkerhedsnet under os i forhold til tidligere, hvilket vi jo har set i DR-serien Historien om Danmark (HER).
I dag har vi så bare nogle velfærds-problemer, vi kæmper med, som jeg faktisk mener, vi godt kunne rette op på, hvis vi tænkte anderledes, og hvis nogen turde tage ansvaret for ikke kun at tænke i effektivisering, men også i trivsel.
Hvis universet pludselig forærer mig, den helt rigtige ide til en omstrukturering, ja så tager jeg initiativ til en happiness-revolution, og så jeg håber, du har lyst til at være med?!
Indtil da må det nøjes med at være en dejlig drøm…:-)
