Hvis du leder efter svar, så spørg – det er så nemt!

I dag spurgte min søster mig, hvordan man egentlig gør, hvis man gerne vil have et svar fra universet.

Hun og min bror gør vældig meget grin med mig og mine high vibrations, hvilket vi så griner en del af, men ikke desto mindre mente hun spørgsmålet alvorligt, kunne jeg høre. Hun ville faktisk gerne vide, hvordan man får svar.

Og svar kan man jo få på forskellige måder, hvilket jeg før har skrevet om, HER og HER, men jeg svarede hende med en helt simpel historie fra forleden dag, hvor min datter oplevede at få svar på et længe uafklaret spørgsmål, et sekund efter hun havde spurgt – ud i luften!

En mærkelig kartoffellugt

Hun havde over nogle dage fortalt mig, at der altså lugtede af kartoffel på hendes værelse, og hun kunne simpelthen ikke forstå hvorfor, og hvor lugten kom fra. Hendes veninde havde også lugtet kartoffel-lugten, og den kom især, når de sad i hendes seng.

Da hun så forleden dag atter engang undrede sig over den tilbagevendende lugt, siger jeg til hende med et glimt i øjet, at det nok er ånder, og at hun jo kan spørge dem, hvad det er for noget, og hvor dén lugt kommer fra.

Var det ånder…?

Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige dér syntes, det var sjovt at sige ånder. Egentlig var jeg lige ved at sige spøgelser for at gøre det endnu mere mystisk, og havde jeg været seriøs, havde jeg sagt Gud eller englene eller universet, og egentlig gør det ikke så meget, hvad man siger. For mig viser det bare, at hvis man tør spørge ud i luften, så tror man på noget, der måske ved mere, end ens eget jeg, og det er det vigtigste – og vældig berigende!

Især når man så FÅR svar. Og det gjorde hun!

Der gik et sekund, så var der svar

Der gik ikke længe før hun kom sprintende ud i haven, hvor jeg sad, og råbte sådan her:

“Mor, der er lige sket noget helt vildt fantastisk!! Jeg sad oppe i min seng, og så kom den kartoffel-lugt igen, og så gjorde jeg, som du sagde, og spurgte højt ud i luften, hvorfor den lugt blev ved med at komme, og hvor den kom fra. Og så blev jeg pludselig helt vildt træt og lagde mig ned på siden, og dér foran mig, stod den buket roser, der har stået der de sidste 14 dage, og så tog jeg den og lugtede til den, og så var det dén, der lugtede af kartoffel. Er det ikke helt vildt mærkeligt. Der gik et sekund, så fik jeg svar, og nu har jeg undret mig i en hel uge….”

Jeg elsker det

Hun var top-begejstret, og det var jeg selvfølgelig også! Jeg ELSKER, når de får den slags oplevelser. For uanset om det er “tilfældigt”, at hun opdager roserne lige der, og uanset at det måske ikke er hver gang, man får svar et sekund efter, man har spurgt, så ved hun i hvert fald, at det er en mulighed bare at spørge ud i luften, og kommer der svar, er det jo bare skønt!

Jeg har mange gange sagt til mine piger, at de lige kan bede til Gud om et eller andet. F.eks at de hurtigt bliver raske, hvis de er syge, eller at vi får en parkeringsplads, hvis vi mangler en.

I bund og grund bryder jeg mig ikke om at bede om parkeringspladsen, når der er så meget andet, man kunne have brug for mere seriøs hjælp til, men når der virkelig er fyldt op med biler i byen, og vi jo SKAL af med bilen, ja, så opfordrer jeg dem altså – og hver gang får vi en parkeringplads kort efter. Og netop de oplevelser har fået min yngste til at tro fuldt og fast på, at hun har en særlig connection til de højere magter, og jeg er vild med det!

Det handler om tillid

Om børn har nemmere ved det end vi voksne, kunne jeg godt forestille mig, uden at jeg skal gøre mig klog på det, men i hvert fald er det da vidunderligt, at have sådan en tillid med sig, for det er lige præcis det, det handler om at have. Tillid til at universet nok skal finde løsninger for os – og så lærer jeg dem selvfølgelig også at sige tak, når noget lykkes, for det er en ligeså vigtig del af det.

Om min datters kartoffel-oplevelse får min søster til at gå hjem og stille universet spørgsmål, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror i hvert fald, hun syntes, det var en lille smule pudsigt, og om ikke andet så en ret skøn historie…