Vi skal huske at beskæftige os med det, der gør os glade – og jeg er ret glad for boligindretning. Især i mit eget hjem.
Jeg har ikke tidligere overvejet, hvor meget det egentligt siger om vores personlighed, hvordan vi indretter vores hjem, men efterhånden er jeg opmærksom på, hvor meget det faktisk fortæller. Det er lige før, man kan sætte en psykologisk profil på folk, ud fra hvordan de bor – det ved vi jo sådan set godt fra TV-programmet “Kender du typen”.
Jeg ved så ikke, hvad man skal sige til, at stort set alt hjemme hos os er genbrug – og temmeligt slidt… Meget er fundet på dba, eller der er tale om arvestykker, vi ikke nænnede at sige nej til…
Cirka halvdelen af vores lamper er dog købt fra nye, og det hjælper lidt på looket, der ellers kan blive ret brugt at se på.
Men jeg elsker mit hjem – hvergang. Over de sidste 12 år er vi flyttet fem gange. Gang på gang har vi lejet huse i vores område, fordi vi ikke rigtig kunne finde ud af, om det overhovedet var på Amager, vi skulle bo.
Og gang på gang har vi slæbt ALT vores habengut med os! Det kan sjovt nok blive en livsstil at flytte, og både fjerde og femte gang var det næsten noget helt naturligt og slet ikke så slemt, som det kan lyde…
Så fik vi vores eget hjem
Og så er det jo heldigt, jeg kan lide at indrette. Hvergang vi flyttede, blev det nye sted ret hurtigt til et hjem.
Men når man så køber et hus (som vi gjorde for tre år siden), så er det som om, det forpligter på en anden måde. Jeg kom til at føle mig mere voksen! Og betød det så, at alle de virkelig gamle møbler nu skulle skiftes ud, eller skulle vi fortsætte genbrugsstilen?
Min svigermor har altid syntes, jeg boede som en studerende… og ja, jeg indretter faktisk for små midler, og det er ikke fordi, jeg ikke elsker luksus og design – og nyt, men det er ikke som sådan et behov, jeg har. Selv om jeg nok hurtigt kunne overtales…
Men ja, vi kører altså stadig med de gamle møbler, og det passer sådan set fint nok til det gamle hus, vi bor i.
Desværre er jeg den eneste, der går op i indretning – og orden – hjemme hos os. Eller det vil sige, mine piger er kommet efter det, og elsker at rykke rundt på deres værelser, hvilket efterhånden sker hver 14. dag, men de tre “mænd” i huset er helt ligeglade. Det skal bare være praktisk! Og de ser ikke rod og grimhed. Rimelig ærgerligt for mig, der simpelthen ikke kan leve i det, når det hele sejler, så det diskuterer vi en del…
To-familiers hus blev til et
Det hus, vi købte, havde været et to-familiers-hus, og trappeopgangen bar virkelig præg af at være trappe-opgang. Det løste sig ved, at der kom masser af billeder op på væggene. Dermed blev den lidt kolde og anonyme opgang mere stue-agtig og venlig, og kom til at forbinde de to etager mere naturligt.
Stue-badeværelse
På 1.salen blev det lille toilet og det lille køkken slået sammen til et stort badeværelse, hvor vi valgte at lave murstensvæg – indtil vi (jeg) nok laver det om igen. Jeg plejer egentlig ret hurtigt at trænge til fornyelse – uden at jeg lige får gjort noget ved det… På en måde virker badeværelset lidt stue-agtigt, og det er sådan set lidt sjovt… og hyggeligt… og bizart…?!
Alt-muligt-værelset
Det er luksus at have et værelse som på en måde er i overskud – og samtidig uundværligt. “For enden” af vores 1. sal ligger pejsestuen (fordi der er pejs), eller solstuen (fordi der er sol) – det var vist det, de tidligere beboere kaldte rummet. Men et ret skønt rum, man kan lukke døren til, og så er det som om, man er fuldstændig afskåret fra resten af huset.
Rummet kan bruges til børnefødselsdage, yoga/meditation, hyggesnak foran pejsen, ekstra legeværelse, gæsteværelse, arbejdsværelse, hobbyrum osv. Om foråret lader vi tomatplanter og andet godt spire derinde pga. lyset.
Fordi vi ikke rigtig vidste, hvad vi ville med rummet, valgte vi palle-løsningen indretningsmæssigt. Tilsat hynder og puder. Og ja, der er ikke rigtigt gjort noget ved det siden…
Har du tænkt på, hvad din indretning fortæller om dig?
Jeg ved ikke, hvad det siger om mig, at jeg prøver at undgå for meget nips (det går ikke så godt, kan jeg afsløre). Jeg prøver også at køre simple living, (det går heller ikke så godt). Jeg er vild med farver, men alligevel ender jeg ofte omgivet af nogle afdæmpede naturnuancer…
Snart skifter jeg nok lidt ud i tæpper, puder og planter, hvilket kan give helt nye farver og friskhed…
Og hvilken psykologisk profil eksperterne så kunne finde på at sætte på mig…? Tjaa… det har jeg sådan set ikke noget behov for at vide – så længe jeg genkender mig selv, føler sig rimelig godt hjemme, og morer mig med at flytte lidt rundt på det hele….
Jeg har i de sidste 7 år ikke haft mange muligheder for at tænke eller ændre på vores indretning. Når job 1 og job2 (det ulønnede), var fuldført , var det tid til at sove .
For 1 år siden lysnede det.
I mellemtiden fik nullermænd navneskilte , ogvi havde afskrevet Bo Bedre’s henvendelse,
Med sådan et limbo , er det faktisk lidt sjovt art konstatere , at sofa bordet nu er moderne (igen?)
Et af mine håbløse genbrugskøb har fået en gang sort spray maling.
Vi scorede en aflagt skuffe ting fra en svigerinde , den fik fire ben fra “Slem og Fix”, og folk tror det et et nyt møbel.
Og nu er jeg uden de store armsving faktisk rimelig tilfreds.
Huset er sat til salg. Så nyt limbo. Jeg har besluttet , at der ikke bliver købt nye ting, kun blomster her og der.
For min datter har det været hendes barndomshjem . For nomader som os (jeg har flyttet en del i perioder af mit liv), er det en sær følelse. Hun har lidt sværere ved at give slip.
Tak for din (sjove) kommentar, Randi, og godt gået med det hele – og held og lykke med hussalget:-). Knus Hanne
Og for resten, så synes jeg, jeres hus er dejlig personligt. Det er fedt at træde ind et sted, hvor man kan lade blikket liste hen over tingene, og blive nysgerrig. Andre har et udstillingsvindue for Imerco/Inspiration/FermLiving – u name it.
Jeg har købt lidt personlig kunst løbende. Ikke noget dyrt. Men noget, der fortæller mig om perioder i livet.
De fleste hygger sig vel med at flytte lidt rundt, tilføre lidt lys, kyle en dusk i vasen, når man er i det humør. Jeg nyder indtil videre at klippet noget af i haven, og sætte det i stor eller lille vase.
Det bliver vemodigt at sige farvel til huset, men transporten til mandens job er et issue
Skøn atmosfære og faktisk rigtig flot på en enkel måde – jeg kan godt følge din svigermors holdning om at det er studenter agtigt, for der er noget boheme stil iover det – under alle omstændigheder virker det som et hjem der føltes afslappende at være i.
Mon ikke en “kender du typen” ekspert ville kunne spotte en hel del? Det tænker jeg, for indretningen passer ret godt med det indtryk man får af dig når man læser dine indlæg/artikler (eller hvad det nu hedder? )
Også intenrassant at det er kvinder der genereelt står for indretningen af hjemmene, hvorfor mon?
Nu ser man ikke din litteratur interesse/bogreol?
Det kunne være interessant, at se hvilken litteratur du foretrækker 🙂 For jeg kom til at tænke på, at det ville være virkelig forvirrende at gætte noget ud fra min – der er bl,a. 10 forskellige bibler, 10 Johannes Møllehave bøger, et hav af selvudviklingsbøger, en del John Grisham, Dorothy Sayers, Jussi Adler Olsen, Hamlet, Jung Chang, Ib Michael, H C Andersen og en masse andet (og den bedste serie af alle Jordens børn)
Tak for din kommentar, Pia, og ret sjovt du synes, indretningen passer på det indtryk du har fået af mig…:-). Knus Hanne