Jeg er vanvittig stolt af min søn, der netop har meddelt, at han ikke starter på det studie, han ellers var optaget på. Fordi alt virkede forkert i forhold til, hvad der for ham, er det perfekte liv, og det han virkelig ønsker at beskæftige sig med.
Men det krævede kæmpe hovedbrud, lange overvejelser og ikke mindst dårlig samvittighed overfor omverdenen, at han endte med at tage den beslutning, han gjorde.
Som mor er jeg kæmpe stolt over, han siger fra, og ikke bliver over 50, før han har modet til det.
Med de mange henvendelser og reaktioner, jeg har fået den sidste uge, efter jeg skrev gæsteblogindlæg hos Line Baun Danielsen om mit “Farvel til det perfekte liv” , ved jeg nu, at vi er mange i 50+ alderen, der laver om på tingene, fordi vi først nu har fundet ud af at turde turde…
Men øv, at det sker så sent, ik…? Eller at vi lige skal gå ned med stress, før det sker…
Hvad er definitionen på det perfekte liv
Mit indlæg fik i sandhed mange til tasterne for at bidrage med deres mening om det perfekte liv.
Der var reaktioner, der gik på, jeg var sej og modig, forargelig og egoistisk. Nogen var inspirerede. Og så var der dem, der syntes, at det da var “no big deal” og meget sent at begynde at følge sin indre stemme, for det havde de da altid gjort. (Fedt for dem. Seriøst!)
Og så var der især debatten om, hvad det perfekte liv, egentlig er…
Det perfekte liv er individuelt
På LinkedIn, hvor mit indlæg blev delt, skrev jeg følgende, for at forklare hvad det “perfekte” liv jeg refererede til, var for mig:
For det første et liv, vi jo godt ved, ikke eksisterer. Fordi det netop er individuelt.
Men i lige præcis det kvindeunivers som Line Baun Danielsen blog jo (fortrinsvis) er, tror jeg de fleste var klar over, at det perfekte liv, jeg refererede til i indlægget, er det liv, vi kender fra dameblade og magasiner, hvor alt synes “godt” på alle parametre (naturligvis afhængig af smag og behag, men alligevel…)
Det er mit klare indtryk at rigtig mange kvinder stræber efter dette liv. Men sjovt nok ved jeg også, at de, der synes at have alle disse (ydre) goder, som vi ser både i blade og på de sociale medier, så alligevel ikke har en følelse af, at livet er perfekt.
Men hvad er det så, der skal til ?
Det perfekte liv bor inden i
Altså intet føles jo godt, hvis det ikke føles godt inden i, og så kan det være fuldstændig ligegyldigt, hvad vi ejer og har.
Kernen til det perfekte liv findes inden i følelses-land. Og denne kerne bliver først fundet og kan komme til at trives og gro, når vi lytter og bliver bevidste om, hvad der foregår inden i os.
Det perfekte liv handler for mig at se om vores helt personlige kerneværdier. Og om bevidsthed. Og så lige det at turde, hvilket kan være svært, når der som oftest er mange hensyn at tage, plus det faktum at de fleste af os, fra vi er helt små, programmeres til at gøre, hvad omgivelserne forventer af os.
Det er ikke nødvendigvis dårligt. Konsekvensen kan blot være, at det er her, vores personlige kerneværdier ofte skrider, samtidig med vores indre stemme drukner, i de ydre stemmer vi omgiver os med.
Og det er ærgerligt, fordi de nævnte faktorer, netop er dem, der fortæller os, hvad det perfekte liv er for hver af os.
Det perfekte liv findes qua vores indre kompas.
Min overbevisning er, at der er mere end syv milliarder perfekte liv at leve på denne klode. Og hvis vi alle havde muligheden for – og hvis det var helt naturligt – at følge vores indre kompas/stemme, så ville vi alle være ret lykkelige mennesker.
Al den stress vi oplever i vores eget samfund, er et resultat af, at vi gang på gang overskrider egne grænser for, hvad vi magter og har lyst til, og at vi overhører det, vores indre stemme fortæller os, er det rigtige at gøre.
Vore indre kompas udtrykker sig gennem følelser, og bliver en “stemme” der er så utrolig vigtig at lytte til i “jagten” på det perfekte liv.
Hvorfor er det modigt at følge sit hjerte?
Min søn oplevede at få ord med på vejen om, at han var modig. Jeg siger også selv, til folk, der tør, at de er seje. Og mener det. Men hvorfor?
Egentlig burde det være det allermest indlysende og naturlige af alt at følge den vej, der føles rigtigst i hjertet.
At det så skal betragtes som modigt, er jo bemærkelsesværdigt, og må sige en del om, at vi generelt er utroligt styrede af noget ydre, som slet ikke har med vores egne indre værdier at gøre.
Og hvor er det en vild tanke, hvordan det egentlig får os til at leve “nogle andres liv”, på den måde at vi ligger under for en kollektiv overbevisning om, hvad der er “rigtigst” for os.
Men al den stress vi så oplever, er vel netop bevis for, at den kollektive overbevisning ikke er løsningen.
Den kollektive trivsel må netop opstå, når vi følger vores indre stemme, og forsøger at tilpasse vores liv efter det vi hører – til glæde for vores omgivelser. For så vil alle jo være glade!
Husk at føle
Og ja, vel er det lettere sagt end gjort. Men hvis vi starter med at være bevidste om, hvad vi føler, er vi allerede godt på vej.
Og vil du læse mere om netop det, finder du mere i mit seneste indlæg HER.
Og har du brug for hjælp til at finde og følge din indre stemme, kan jeg med garanti hjælpe dig.
Se i så fald mere HER.
Og eller ønsker jeg dig bare en fortsat dejlig – og gerne perfekt – dag derude:-).
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.
