Det vigtigste i en behandling er altid, hvad DU har brug for!
Men hvordan finder du ud af, hvor du skal gå hen, når der findes et utal af behandlingsmuligheder derude – for ikke at nævne et utal af behandlere?
Selv har jeg over årene prøvet ”alt”, og dermed har jeg søgt efter både den rette behandling og den rette behandler et utal af gange.
Tre “must have” i en god behandling
Med tiden erfarede jeg, at de behandlinger, der gav mig mest, var dem hvor:
1) Jeg følte mig tryg, rummet og hørt af behandleren.
2) Hvor jeg følte mig i gode hænder – og ikke som ”en af mange”.
3) Hvor både krop og sind var en del af behandlingen.
Og så var det faktisk uanset hvilken behandling, der var tale om.
Derfor blev jeg selv behandler
Ud af alt det, jeg selv har prøvet som klient, opstod ønsket om selv at blive behandler.
Så med en ambition om at hverken krop eller sind skulle stå alene, og at tryghed og tillid var vigtigt for resultatet, valgte jeg at blive krops- og samtaleterapeut.
For mig er samtalen vigtig for at blive klogere på, hvem du er her i verden – og for at du får en fornemmelse af mig naturligvis. Om du hos mig føler dig tryg, mødt, set og hørt.
Og så er samtalen vigtig, fordi den kommer fra vores bevidsthed – altså det vi VED.
Men kroppen er mindst lige så vigtig, da den taler fra vores underbevidsthed, og kan fortælle os hvad vi måske ikke er bevidste om.
En behandling hvor krop og sind taler
Kroppen ved det hele…
Alt vi oplever, tænker og føler forplanter sig i kroppen og kan komme til udtryk i nervesystemet som uro, stress, tankemylder, spændinger eller andre kropslige symptomer – selvfølgelig afhængigt af, hvad vi fordrer vores krop og sind med.
Det er individuelt, hvad enhver har brug for. Derfor laver jeg aldrig standard-behandlinger.
Sammen undersøger vi, hvad der er brug for hos DIG.
Vi undersøger, hvad der fylder i dit sind og din krop, og tilpasser behandlingen derefter.
Jeg tilretter forløbet undervejs og giver ofte konkrete råd og små øvelser, du kan have fokus på i hverdagen.
Om min behandling
Hvis du er nysgerrig på, om jeg kunne være den rette behandler for dig, kan du læse mere om mig her på siden
For mange betyder det noget at vide, hvem det er, de møder op hos første gang. HER har jeg nogle udtalelser om mig, og HER skriver jeg om, hvad kroppen kan fortælle os, og HER hvorfor samtalen er vigtig.
Og ja, faktisk er min hjemmeside en blog, jeg startede i 2018, så der ligger også lidt af den rejse, jeg har været på, hvis det skulle interessere dig. Du finder en del under kategorien “Om at leve” HER.
Selvfølgelig vil vi altid helst finde den bedste og dygtigste terapeut, men forskning viser faktisk, at det bedste resultatet opstår, når du finder den behandler, der er bedst og dygtigst til dig😊.
Så ja, ofte er vi bare nødt til at prøve os frem.
Jeg ønsker dig god fornøjelse her på min blog (hvis det stadig hedder sådan), og har du spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte mig.
Har du lyst til at prøve en behandling med 50% rabat, kan du booke din tid lige nu lige HER

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.