”Altså hvis jeg var dig, tror jeg simpelthen, jeg var gået ned på det her”. Sådan er der flere, der har sagt til mig på det sidste. Fordi det meste i mit liv er præget af kaos, uvished og utryghed.
Altså hvis man vælger at se det sådan.
Men det bestemmer man jo heldigvis selv, om man gør.
Skal man gå ned på uvished?
For nogle år siden kunne det dog måske godt være sket for mig. At jeg var gået ned.
Men i dag kan jeg (heldigvis) med glæde konstatere, at jeg trives i denne uvished. Jeg føler mig faktisk vældig levende og meget underholdt af det, der foregår.
Og når tingene bliver tilpas langt ude, er jeg heldigvis i stand til at grine af det og sige ”Nå ja, what the hell…”.
Det her bliver i hvert fald et kapitel i mit liv, jeg kommer til at kigge tilbage på.
Derfor min uvished:
”Ud af kaos kommer orden” skrev en ven til mig. Og på nogen dage er den tanke bestemt rar.
Altså hvis bare ikke for meget orden går hen og bliver kedeligt, tænker jeg også. For der er altså noget interessant ved at være i en udviklingsfase.
Lad mig dele min uvished med dig: Overordnet set står jeg uden (fast) job og uden reel indtægt. Jeg er uden kæreste, uden bolig (lige om lidt) og med en økonomi i frit fald.
Og selv om det er mere eller mindre selvvalgt alt sammen, kan det vel godt se en smule foruroligende ud….
Uvished med ro på
Men så galt er det jo heller ikke. For jeg er Rask (jeg elsker mit efternavn)…!
Og jeg har altid sagt, at når man er det, kan man klare det meste. Så det er et godt udgangspunkt.
Og det er trods alt heller ikke værre, end at jeg har penge på kontoen (lidt endnu). Jeg har tag over hovedet (nogle – få – måneder endnu). Jeg har nogle timer som vikar i folkeskolen (det giver bare ikke det store). Jeg sælger min dejlige fiskeolie (og heldigvis kan folk lide den – mere om den HER)!
Jeg har ingen kæreste (og skal heller ikke have en – så tak, men nej tak ;-).
Jeg er blevet sagt op i min fremlejede lejlighed (og jo tak – kæmpe tak – hvis du kan hjælpe med en 4-værelses til under 14.000 kr./md. Gerne ved Amager Strand eller i Kbh. K.;-).
Men altså ingen panik. Blot uvished. Og uvished er slet ikke dårligt.
Spørger vi den indisk-amerikanske læge Deepak Chopra, er det netop uvisheden – og ubundetheden – der gør livet til et eventyr. Fordi alt er muligt.
Jeg går med flowet
At jeg har ro på, skyldes klart, at jeg over de sidste år er blevet styrket i min tro på spiritualitet og åndsvidenskab.
Jeg er helt overbevist om, at universet har styr på alt, hvad der sker. Også når det ikke lige ser sådan ud. Men alt får det udfald, det skal have. Og lander når timingen er rigtig.
Og indtil da indtager jeg mit flow og følger med. Jeg går ikke i frygt og modstand og kamp for at rette op på det hele. (For det meste ikke i hvert fald!). For alt kommer, som det skal. Det ved jeg.
Uden identitet
Jeg kan jeg mærke, jeg er på vej det rigtige sted hen. Og inderst inde tror jeg faktisk, jeg har bedt om det scenarie, jeg står i.
Det med bare at være mig – uden noget der definerer mig:
Ingen ”identitet” i form af et spændende job, en lækker mand, en fancy bolig, en økonomisk status.
Jeg har stadig en identitet af at være mor til tre. De er bare slet ikke nok omkring mig. (Det er dog kun mig, der synes det, kan jeg forstå). Jeg føler, jeg er mor på en anderledes måde end før. Men de stortrives heldigvis med det, der er, og det må jeg jo bare være taknemmelig for.
Jeg kan lide mig
Når vi slipper vores binding til det velkendte – og det materielle, og til mennesker – opstår en frihed. For nogen (mange) er det vældig vanskeligt at give slip, men det kan altså noget. Livet bliver lettere.
Ikke at jeg tænker, det som sådan skal definere min fremtid, men jeg kan godt lide det hele, som det er lige nu. Og jeg kan lide, den jeg er i det.
Jeg glæder mig
Egentlig er dette indlæg mest af alt en opfølgning på det, jeg skrev for nyligt om, hvad mine nye tricks har bragt med sig (HER). For de har virkelig bragt nyt med sig.
Nyt, der umiddelbart kan se lidt ”mistænkeligt” ud, men som, jeg kan mærke, bliver godt. Jeg glæder mig. Til det nye. Som jeg ikke helt ved, hvad er. Og så alligevel…
For det er som om, mine drømme er ved at blive realiseret. Mine drømme. Dem der ikke er påvirket af andres. Og det er sjovt at mærke.
Jeg stepper op
Moralen med dette er egentlig blot, at jeg gerne vil give ro og tillid videre, hvis du også står et sted, der kan se noget rodet ud.
Tro på der er en mening med galskaben. At vinden løjer af – og at den bliver nemmere at håndtere, hvis du ikke kæmper imod.
Tankens kraft er fantastisk. Og jeg er (stadig) fast besluttet på at steppe op. Måske at ende i en dyr lejlighed. At købe nyt tøj (som jeg ikke har gjort i umindelige tider). At bruge penge på alt det jeg savner. Og på andre.
For når jeg stepper op, forstår universet, at det er der, jeg vil være. Og så kommer pengene også. Bum. Det skal de simpelthen!
Kriller i maven
Så alt er godt, og præcis som det skal være lige nu.
Jeg har kriller i maven af spænding og forventning. Og også lidt hjertebanken af stress ind imellem. For det er sgu lidt vildt, det med at leve i uvished om, hvad der kommer til at ske.
Men jeg lever i stor taknemmelighed. Ikke mindst over de muligheder, jeg hele tiden kan se kommer, når jeg er bevidst om dem.
Kigger jeg seks måneder frem, har jeg mål, jeg har nået. Det ved jeg. Og når jeg ved det, bliver det sådan. Altså hvis universet synes det samme. Og vi taler en del sammen, kan jeg afsløre…
Så bottom line: Jeg er på vej. Jeg hepper på fremtiden, mens jeg nyder nuet.
Det, håber jeg også, du gør…;-)?!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.