Mit liv tre år efter: Hvordan min blog ændrede alt

Raskeriet fylder tre år i dag! Så billedet kunne godt være mere festligt, ik?! Med farver, flag, balloner og konkurrencer – og mig der danser på en video på instagram. Sådan på blogger-måden. Og jeg kunne fejre dagen med udgivelsen af den bog, jeg længe har syslet med, og som opsummerer den enorme udvikling og de mange indsigter, jeg har gennemgået og fået, siden min blog kom til verden – og ændrede mit liv radikalt.

Men billedet beskriver ret autentisk, hvor jeg er lige nu. I en beskyttende tåge af tryghed faktisk. På pause. Uden forstyrrende farver. Ingen festivas. Med kun meget få mennesker omkring mig og næsten uden sociale medier. Og det virkelig behagelige: Uden tanker på hverken fortid eller fremtid.

Så der bliver ingen større fejring. Jeg er på mental ferie. Har helle. Og har aldrig været så meget i nuet som lige nu. Og jeg bevarer roen – indtil jeg ved, stormen bryder løs i mit liv igen lige om lidt…

Noget højere tog styring på mit liv

Jeg er flyttet på hotel. Sådan føles det. I mine venners dejlige hus.

Jeg tilbringer tid i en kæmpe sofa. For første gang nogensinde med Netflix og gu´ ved hvor mange TV-kanaler til rådighed! Mig der aldrig ser fjernsyn…

Og hvilken nydelse – mens jeg befinder mig i en afventende tilstand og i en bevidsthed om, at det liv, jeg ønskede at komme væk fra, lige om lidt starter igen…

I tre år har jeg ikke haft nogen anelse om, hvad jeg skulle. Bloggen blev mit afsæt til en ny tilværelse på alle planer. Lige så ”tilfældigt” den opstod (læs hvordan HER), lige så ”tilfældigt” (hvis man tror på den slags) skete alting sidenhen. Jeg følte mig styret oppefra. Og lod mig flyde med.

Raskeriet er blevet mit vidnesbyrd på den udvikling og famlen rundt, jeg har gennemgået, siden jeg sagde op, blev skilt, blev kastet ud i ingen-mands-land….

En storslået oplevelse i mit liv

Og i alt dets gru har jeg elsket at prøve at leve et liv uden retning. I uvished og ubundethed. Uden nogen særlige ejendele. Og uden job, bolig, indtægt, kæreste – identitet. Og fuldstændig uden nogen anelse om, hvad fremtiden ville bringe.

Det har været lig med storslået frihed, men bestemt også med op- og nedture, som jeg jævnligt har delt i Raskeriet. Ofte føler jeg, jeg har gennemgået, hvad der må svare til et helt livs udvikling på de år. Men det var åbenbart det, der var tiltænkt mig.

Raskeriet, og al den åndelige indsigt den førte med sig, blev den totale game changer. De højere magter har i den grad haft en plan med mig.

Jeg kan næsten ikke få over mine læber, at det har været ”en rejse”, men jeg kan ikke finde på noget, der dækker bedre. For når man over så lang tid er helt ude af sin komfortzone, ikke ved hvor vejen fører hen, og ens mentale udvikling tordner derud af, så er det en rejse.

Jeg har det lige nu, som da jeg kom hjem fra min to år lange jordomrejse i mine unge år. Jeg har et nyt syn på tilværelsen. Et nyt mentalt ståsted. Er en kæmpe oplevelse rigere.

Nu starter mit liv i et nyt hamsterhjul

Og nu starter så et nyt liv for alvor. I et nyt hamsterhjul.

Det bliver dog i en ny version – og med en ny mig, der håber at kunne holde fast i en spirituel praksis og åndelig tilgang til tilværelsen. For mine tilegnede redskaber er guld værd og mit vigtigste kompas i livet.

Men kan jeg mon opretholde den lykkelige følelse af frihed, når der skal løbes penge hjem til den dyre bolig, jeg ejer lige om lidt. Og når jeg har en ambition om at steppe op fra det noget sparsomme liv, jeg har levet de sidste år…?

At mærke sig selv i hverdagen

Hverdagen kan hurtigt løbe af med os. Lige nu hvor jeg dagligt underviser 27 børn i 2. klasse, kan jeg godt mærke, jeg er så meget på, at jeg glemmer at mærke mig selv. Og det går jo ikke.
(Godt jeg har tidligt fri…)!

I øvrigt havde jeg ikke set komme, at det var et lærerjob, jeg skulle have – og at jeg er vild med det.
Jeg nyder at arbejde hardcore på at skabe ro i en klasse, hvor det hele flagrer.
Jeg er på toppen over, hvordan jeg får små sjæle til at reflektere – over livet, og over deres indbyrdes konflikter, som naturligvis altid er de andres skyld!
Jeg mærker, hvordan vi udvikler en omgangsform, der rykker for alle, og det er vildt, hvor givende et job, det er.

Og ikke mindst elsker jeg, at jeg trods fuldtidsjob stadig er lige så meget på mine øvrige forretninger med blandt andet kosttilskud og skribentarbejde.

Så jo, der er liv igen. (Og vel også en slags identitet, selv om jeg stadig ikke ved, hvad jeg skal definere mig selv som. Og behøver jeg også det…?).

Og hvad med kærligheden?

Kærligheden? Aner det ikke. Den er ikke eksisterende. Jeg skænker den ikke en tanke. Bruger ingen tid på den. For det kræver den jo, hvis den skal være der. Og skal den det? Det kommer vel (også) til mig, hvis det er meningen.

Men også på det punkt skal jeg udvikle mig, før jeg er klar igen. For heller ikke her skal jeg gentage gamle mønstre og ende, hvor jeg har været mange gange før. Og jeg har ingen forventning om, der kommer nogen og fikser mig. Det bliver mit eget ansvar at justere.

Og det bliver et spændende projekt – og et nyt mål når nu job og bolig er på plads. Tænk jeg orker at binde mig op på alt muligt igen, når jeg nu er så frihedselskende. Men skal det ligesom ikke til…?

Hvad lever vi for?

For hvad lever vi for? Hvad vil du gerne stå op til hver dag. Hvis nu penge ikke var et issue, hvad skulle et dagligt tilfredsstillende liv så byde på?

Kærlighed? Venskaber? Oplevelser? Rejser? Samvær? Nærvær? Udvikling? Spændende opgaver?

Jeg er en af dem, der under ingen omstændigheder skal corona-vaccineres.
Og hvilke konsekvenser mon det får? At jeg har rejst for sidste gang, ikke må gå til koncerter, ikke får adgang til kulturelle oplevelser, ikke bliver inviteret med til festen…?

I så fald må jeg jo skabe et liv med de andre, der heller ikke vil vaccineres. Så må vi desværre på apartheid-måden finde vores egen bænk og lave vores egen fest.
(Jeg tror nu på, vi finder en løsning…).

Vær åben

Men hvad er det, der giver livet værdi (oplagt at overveje i en tid, hvor verden ligger livløst og restriktionsplaget hen)?

Fandt jeg svaret, mens jeg svævede rundt i uvisheden?
Næh ikke helt, men jeg ved, jeg elsker friheden. (Den går jeg iøvrigt gerne på gaden og kæmper for i en tid med alt for mange frihedsindskrænkende trusler og forbud).

Og jeg vil til evig tid være åben og modtagelig for de tegn, der kommer til mig. Det er noget af det, der gør livet spændende, og som kan bringe os i en ny retning. Og jeg kan godt lide nye retninger.

Så kæmpe tak til Raskeriet og de højere magter for at bringe mig hertil. Og tak til mig selv fordi jeg var opmærksom, på det tegn jeg fik – og fulgte det. Og TAK til dig, der har fulgt med.

Ved du, hvilken vej du følger – og hvad du lever for?

Kram herfra

Vil du høre nyt fra Raskeriet?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min privatlivspolitik her.