Ud over at spille luftguitar får jeg også sagt lidt kloge ord, om den uvished jeg lever i lige nu, hvor jeg hverken har job, bolig, indtægt, kæreste og hvor jeg føler, jeg kun har mine børn til låns.
Alt er med andre ord utrygt. For sådan er det, når det basale ikke er i orden. Og lige nu er det både dét og corona-tiden, vi lever i, der skal håndteres.
Jeg har været i Mettes mix på Kanal København, hvor du i udsendelsen HER, kan høre, hvordan jeg forsøger at håndtere de udfordringer, der uvilkårligt dukker op på vores vej.
Kloge ord om “intethed”
Vi taler også om, at der med min “mangel” på alt det, vi normalt er i besiddelse af, bliver en “intethed”, der er interessant.
Der er jo ikke noget, der definerer mig. Der er kun “mig”. Og hvem er dét så?
Samtidig er tavlen visket helt ren, så jeg kan fylde mit liv med, hvad jeg vil.
Men er det så godt? Eller er det svært? Og hvad er rigtigt? Og hvad vil jeg have? Og hvornår er jeg tilfreds?
Og hvordan håndterer jeg de dage, hvor jeg synes, det hele ser absolut uoverskueligt ud?
Tid til samtalen
Vi når med andre ord lidt omkring i Mettes Mix, der er dejligt “gammeldags” slow-tv, hvor der er tid til samtalen.
Vi kommer også ind på min opsigelse af mit trygge job, der fandt sted uden jeg havde nogen planer om, hvad der i stedet skulle ske.
Og vi taler om, hvordan ideen til denne blog opstod (det er iøvrigt uddybet HER). Og hvordan den har ændret mit liv.
Og netop det med at livet ændres, synes jeg jo absolut ikke er uinteressant…;-).
Har du lyst til at se udsendelsen, kan du som nævnt finde den HER.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.