Jeg vågnede kl. 7.00 i morges, og jeg er absolut ikke morgenmenneske! Og da slet ikke, når jeg først falder i søvn med 1.30-tiden, som jeg gjorde i går. Har jeg pludselig ikke brug for mere søvn? Er det simpelthen sådan, det er, at have det godt?
Hvis du har fulgt med på det sidste, ved du, jeg synes, jeg har været gennem lidt af en transformation (tidligere beskrevet HER).
Nu lysner det gevaldigt. Og hvor er det fedt, når det sker – og man samtidig føler sig rig på nye indsigter og større forståelse af sig selv.
Og så er jeg begyndt på et lille trick hver morgen, der garanteret også har været med til at ændre tingene radikalt!
Du får det længere nede i dette indlæg!
At have det godt i det svære
Det har været en hård tid, men jeg har undervejs for alvor lært at åbne mig for det svære. At byde det velkommen og tage det ind i hjertet.
Det kan lyde så latterligt, men f… hvor det altså virker!
Det er så tydeligt for mig, hvordan svære tider er lig med udvikling. Og jeg har brugt mit gamle trick ind imellem, hvor jeg simpelthen spørger; Hvad er det, jeg skal lære af det her?
Og når jeg spørger sådan, er det som om, det hele letter.
Det er som om, jeg bliver belønnet for at have forstået, at der er noget, jeg skal lære. Det er det, udfordringerne kommer for.
Mine spirituelle redskaber
Jeg orker ikke, når det er de samme ting, der bliver ved at vende tilbage (i ny indpakning). Men det er jo det, der sker, så længe vi ikke forstår, hvad det er, vi skal lære af det, der kommer.
Jeg har haft rigtig mange af mine spirituelle redskaber i spil på det sidste. Og jeg bliver så fascineret af, som de virker.
Jeg har talt meget med mine åndelige vejledere, og er opmærksom på de svar jeg får. (Jeg elsker, at de er til rådighed)!
Og så har jeg kørt meget taknemmelighed og tillid til, at alt er, som det skal være lige nu – uanset hvor anstrengende det kan se ud. Det er blot udvikling, der er i gang. Og det giver så meget dejlig ro at tænke sådan.
Det nye, der er sket
Alt i alt må jeg bare konstatere, at jeg har det bedre, end jeg har haft længe. Og at have det godt bringer så meget godt med sig.
I går fik jeg job som lærer-vikar, hvilket passer så super godt ind i min forretning med olierne.
Og der er flere andre opgaver på vej.
Jeg er på toppen over min fiskeolie, som jeg fortæller vidt og bredt om, fordi vi alle har brug for den, da den er god for alt – og vi danner jo ikke den vigtige omega 3 selv!
Jeg har store forventninger til, hvordan det skal gå med den. (Den kan i øvrigt også blive din forretning, hvis du har lyst – kontakt mig hvis du vil høre mere).
Og så kører jeg high vibes omkring min økonomi og bliver ved at huske at blive på rigdoms-frevensen. For så ved vi jo, det er det, jeg bliver. Det er en universel lov:-)!
At have det godt fysisk som mentalt
Jeg er helt overbevist om, det også er mine højt vibrerende essentielle olier (HER), der har får mig til at blive på min høje frekvens!
De er en gave, fordi der er en olie til enhver følelse. Og jeg ved, hvilken der skal til for at højne min frekvens, når jeg har brug for tillid, styrke, mod, trøst, ro, glæde, spontanitet osv.
Og de kan åbne for det, der ligger gemt dybere, så jeg kommer nærmere mit sande jeg og får ryddet op i de gamle overbevisninger, jeg ikke kan bruge til noget længere. Alt imens fiskeolien (HER) blødgør mine celler, så jeg bliver bedre til at optage den næring, jeg har brug for. Så jeg føler mig mere klar i hovedet – og mere frisk, glad og mindre træt.
Lyder det skørt? I så fald må det gøre det.
Lyder det som placebo? I så fald må det jo være tankens kraft, men den har jeg også kæmpe tillid til….
At have det godt bringer mere godt med sig
Universet og energien omkring os er bare sådan indrettet, at jo bedre vi har det, jo højere frekvens sender vi fra (og omvendt). Og jo mere af det tilsvarende tiltrækker vi. Det er en naturlov, og den står ikke til diskussion.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, mine olier har været med til at rykke mig. Jeg synes simpelthen, det er så magisk, at de har fundet vej ind i mit liv.
Det gode morgen-ritual:
Og så er det, jeg – inspireret af den gode Bob Proctor – kører dette ritual hver morgen:
1) Jeg skriver ti ting ned, jeg er taknemmelig for. Virkelig taknemmelig for – man skal mærke følelsen.
2) Jeg sender kærlighed til tre mennesker, jeg har lidt udfordringer med. (Kan jeg ikke finde på nogen, sender jeg kærlighed efter den situation, jeg befinder mig i, hvis jeg synes, noget er svært. Det er vel altid noget).
3) Og så tager jeg fem minutter i stilhed, hvor jeg beder mine åndelige vejledere guide mig gennem dagen. Jeg beder om, de vil hjælpe mig med at være opmærksom på, hvilke tegn jeg får i forhold til, hvad der vil være rigtigt for mig at gøre.
At have det godt i dit liv
Husk at for at ændre dit liv, må du ændre din tankegang. Ellers forbliver alt, som det hele tiden har været!
Jeg håber, du lader dig inspirere. Og har du brug for hjælp til noget, så kontakt mig endelig!
Og ellers så nyd det du har – og lav om på det, du ikke nyder….;-).
Kærlige hilsner og sommervarme high vibes herfra
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.