I aftes gik jeg forelsket i seng! Fuld af kærlighed, loooove and happiness… og sikke skønne følelser at være fyldt op af…
Og forleden dag gik jeg rundt i Torvehallerne i det indre København og forsøgte at give mig selv de rette følelser af at være så rig, at jeg kunne købe hvad som helst af de mange eksklusive og smagfulde varer, der omgav mig.
Følelser kan gøre så meget godt for os med henblik på at opnå, hvad vi drømmer om. Derfor går jeg og leger med dem og øver mig i at fremkalde de helt rigtige.
Med de rette følelser er det nemlig muligt at tiltrække den kærlighed, den rigdom, den succes, den sundhed, det job, den lykke osv., man ønsker at opnå, fordi de rette følelser udsender de rette energier i forhold til at tiltrække det, der findes på samme frekvens!
Som bekendt tiltrækker lige jo lige!
Sådan opfylder du dine ønsker
Hvis du ønsker noget i dit liv, skal du starte med at være sikker på, du er klar til at modtage det! Og så skal du manifestere det, som noget du virkelig gerne vil have! Det gør du helt kort sådan her:
Du stiller ind på, hvad du ønsker dig, og du er ret konkret med, hvad det skal være. Måske skriver du ned, laver en billed-collage, eller taler højt om det, du ønsker dig – i positive vendinger og (vigtigt) som om ønsket allerede er opfyldt.
– Du koncentrerer dig om dit ønske ved at TÆNKE – positivt – på det.
– Du FØLER, hvilke – positive – følelser du er fyldt op af, når du HAR fået dit ønske opfyldt, og står i den situation du drømmer om.
– Og så foretager du HANDLINGER, der hjælper med at effektuere drømmen og vise universet, at det er det her, du vil.
– Og så TROR du ikke mindst på det!
– Og på et tidspunkt SLIPPER du så det hele, og lader universet klare resten!
Sådan kort fortalt!
Tiltræk den store kærlighed
Jeg har erfaret, at jeg kan ønske, tro, handle, håbe osv., men har jeg ikke de rette følelser med mig, omkring det jeg drømmer om, så sker manifestationen ikke så effektivit. Der ligger nemlig så meget energi i følelser. Og selvfølgelig skal de helst være ægte og overbevisende, hvilket kan være svært, men jeg vil sige “Fake it until you make it”, det gjorde hende her:
Hun hedder Gabrielle Bernstein, og er amerikansk spirituel mentor. Hun drømte om, at finde den store kærlighed. Hun begyndte at fremkalde følelsen af forelskelse og kærlighed ved hjælp af indre forestillinger, meditation og visualisering, og på den måde fremkaldte hun følelsen og billederne af allerede at have fundet sin store kærlighed.
Det sjove var, at hun efterhånden havde følelsen så stærkt i sig, at når hun gik på gaden, så strålede hun i en grad, så mændende begyndte at kigge efter hende. Hun begyndte at blive inviteret ud, og i dag er hun gift med en af de mange mænd, der pludselig stod i kø efter hende!
Der er power i tanker og følelser
Og du har garanteret hørt om det før, at hvis folk pludselig har fået en kæreste efter at have ledt længe, så stråler de af forelskelse, så de pludselig bliver så attraktive at se på, at andre begynder at tiltrækkes af dem….
Det har jeg i hvert fald prøvet selv:-).
Og det siger meget om, hvad følelser og tanker kan, og iøvrigt findes der ikke tanker og følelser, der ikke udsender en form for energi. Så sørg hellere for at koncentrere dig om de gode af slagsen!
Jeg forpestede familien… – Undskyld!
…Og derfor så jeg en romantisk kærlighedsfilm i går! Det gør jeg ikke tit nok, må jeg konkludere, for det fantastiske var, at jeg var i et ret træls humør, da jeg for en sjælden gang skyld smed mig i sofaen… Hør lige:
“Mit gamle jeg” (som jeg har det bedst med at kalde det:-) havde formået at køre en situation derhjemme op til noget, den slet ikke var (og det er præcis det, man skal gøre, når man manifesterer bare med modsatrettet fortegn!), men mine øv-følelser fik overtaget, og jeg nåede at forpeste hele familien, inden jeg besluttede mig for at drømme mig ind i en film for lige at ændre fokus – og så var det så heldigt, at jeg var fyldt op med kærlige følelser, da filmen var færdig! Fedt!
Jeg havde først ligget og zappet mellem en krigsfilm og så denne kærlighedsfilm, og selv om krigsfilmen på alle måder var af en højere standard, kunne jeg mærke, at når jeg kiggede på den, forstærkede den de trælse følelser, jeg var ramt af, og når jeg zappede over på kærlighedsfilmen, slappede jeg af og tog imod det “søde”!
Snyd dig til de gode følelser
Så altså buttomline: Du kan kan “snyde” dig til de gode følelser, og det er værd at gøre! Men husk også at du skal foretage handlinger, der er i overensstemmelse med dem!
Det betyder, at hvis det er penge og rigdom, du går efter, så nytter det ikke, at du går og sparrer og er nærig, for det er en total modsatrettet energi!
Da jeg var i Torvehallerne brugte jeg penge, for at foretage en handling, der viste, at jeg har penge. Jeg skal jo forestille mig, mærke, føle situationen – rigdommen – som om jeg allerede har opnået den.
Og det samme med kærligheden. Vil du opnå den, så vær ikke nærig med den. Spred den. Til hvem som helst. Jeg garanterer, den kommer godt tilbage!
I det hele taget er glæde ved dig selv vigtigt, når du vil manifestere. Se evt. hvad jeg tidligere har skrevet om (selv)kærlighed HER.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min udførlige e-bog om at skabe dit drømmeliv med "Loven om tiltrækning" - og lær hvad det skyldes, hvis det IKKE lykkes dig at tiltrække det, du ønsker dig...
Tilmeld dig her - og få samtidig info, når der er nyt i Raskeriet.